Spring til indholdet
Egedal
Skift kommune
KøbenhavnEgedalAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget, Egedal

Status på Feriesjov 2026 - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Feriesjov er Egedal Kommunes ferieaktivitetstilbud til børn og unge. Feriesjov afholdes i
skolernes vinterferie, sommerferie og efterårsferie, og er et tilbud til alle kommunens børn i 0.9. klasse med bopæl i Egedal Kommune. Formålet er at tilbyde ferieoplevelser på tværs af
kommunen samt at understøtte, at flere børn og unge får adgang til fællesskaber og nye
interesser i ferieperioderne.
I 2026 gennemføres Feriesjov i samarbejde med lokale foreninger, lokale virksomheder og
øvrige aktører samt kommunale institutioner. Aktivitetstilbuddene har omfattet både idræts-,
kultur-, natur- og fritidsaktiviteter med særligt fokus på at skabe variation og geografisk
spredning.
Sommerferien har haft det største aktivitetsudbud, mens udbuddet i vinter- og efterårsferien
har været mere begrænset. Samlet set blev der udbudt 41 aktiviteter i sommerferien, hvoraf tre
aktiviteter fra samme aktør blev aflyst på grund af for få tilmeldinger. I alt har 956 børn og unge
deltaget i en Feriesjov-aktivitet i sommerferien. Heraf har 378 børn og unge været tilmeldt via
anvendte bookingsystem. Dertil kommer de deltagere, hvor tilmelding ikke er nødvendig, og
hvor der ikke er registret deltagere (f.eks. aktiviteter på bibliotekerne).
Som led i udvikling af Feriesjovkonceptet blev det grafiske udtryk opdateret forud for
sommerferien. Det nye udtryk er implementeret på både plakater og på kommunens
hjemmeside. Derudover er hjemmesiden blevet videreudviklet frem mod efterårsferien 2026
med fokus på en mere brugervenlig og overskuelig præsentation af aktiviteterne.
Kommunikationen om aktiviteterne er sket gennem flere kanaler herunder kommunens
hjemmeside, sociale medier, Aula-opslag samt plakater på skoler, biblioteker og idrætsanlæg.
Formålet har været at øge synligheden af aktiviteterne og gøre det lettere for børn, unge og
forældre at finde relevante tilbud.
Et særligt udviklingsområde i 2026 har været koblingen mellem Feriesjov og Fritidspaspuljen.
For første gang blev der reserveret pladser på udvalgte aktiviteter til børn, som modtager støtte
gennem fritidspaspuljen. Derudover fik disse børn mulighed for at tilmelde sig én aktivitet før

den generelle tilmeldingsåbning. Initiativet havde til formål at styrke lige adgang til
ferieaktiviteter og understøtte deltagelse i fællesskaber for børn, som ellers kan have barrierer
for deltagelse. I alt benyttede to børn sig af tilbuddet om tilmelding gennem Fritidspaspuljen.
Administrationen ser et udviklingspotentiale i at styrke samarbejdet med lokale foreninger og
virksomheder yderligere. Feriesjov gennemføres i samarbejde med 16 arrangører. Af de 16
arrangører er 7 lokale idrætsforeninger, 4 lokale erhvervsaktører, 1 privatperson og 4
kommunale aktører. Fordelingen viser, at Feriesjov i høj grad bygger på bidrag fra
civilsamfundet og lokale samarbejdspartnere, samtidig med at kommunale aktører som Arkiv
og Museum samt Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle i det samlede udbud.
Som en del af udviklingen har foreningskonsulenten og/eller fritidsvejlederen besøgt alle seks
deltagende idrætsforeninger i forbindelse med deres aktiviteter. Besøgene har bidraget til en
tættere dialog med både frivillige og foreninger om afviklingen af aktiviteterne,
forældreperspektiv samt udviklingsmuligheder.
Fremadrettet vil der være fokus på primært at indgå samarbejder med lokale aktører, som kan
bidrage til at skabe forankrede aktiviteter og styrke kendskabet til lokale fællesskaber. Dette
betyder, at eksterne aktører, som f.eks. DTU Science, i mindre grad forventes anvendt som
arrangører af aktiviteter.
En oversigt over arrangører og deltagerantal vedlægges som bilag 1, og udvikling af Feriesjovs
kommunikation og visuelle udtryk vedlægges som bilag 2.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Aktiviteter afholdes indenfor det fastlagte budget. Feriesjovbudgettet har i 2026 været på
68.276 kr. Budgettet bidrager til enten at aktiviteterne er gratis, eller at deltagerbetalingen
ligger på et relativt lavt niveau.

Borgerdialog
Erfaringer og tilbagemeldinger fra deltagere, forældre og arrangører indgår løbende i
udviklingen af Feriesjov-indsatsen.

Kilde: Egedal Kommune, Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.