Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 10. juni, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Introduktion til myndighedsområdet "Jord"

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give en orientering om kommunens myndighedsopgaver på jordområdet.

Kort fortalt

Hvem
Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Onsdag 10. juni 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget tager orienteringen
til efterretning.

Sagsfremstilling

Myndighedsopgaverne på jordområdet tager udgangspunkt i jordforureningsloven og
miljøbeskyttelsesloven samt en række bekendtgørelser. Lovgivningen har til hensigt at
forebygge, fjerne og begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge, at jordforurening
skader natur, miljø og menneskers sundhed.
Formålet med regler om jordhåndtering er bl.a.:
Beskytte drikkevandsressourcer
Forebygge forurening eller yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse
og bortskaffelse af jord

Reglerne giver på mange områder kommunerne et ansvar, der dagligt giver sig til udtryk i de
mange myndighedsopgaver forvaltningen varetager. De væsentligste myndighedsopgaver
beskrives i det følgende.
Tilladelser og godkendelser
Forvaltningen har til ansvar at meddele forskellige tilladelser og godkendelser. Når et område
f.eks. helt eller delvist er kortlagt af regionen som forurenet (V2) og der ønskes opførsel af en
garage eller boligbyggeri (ændret anvendelse), skal forvaltningen meddele en § 8-tilladelse
efter jordforureningsloven. Den tilladelse sikrer, at forvaltningen har taget stilling til, om den
ændrede anvendelse ikke medfølger, at senere oprensning forhindres, at miljø, natur og
grundvandet ikke forurenes og, at menneskers sundhed ikke kommer i fare.
Andre tilladelser kan være en § 19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven f.eks. ved mindre
oplag af jord, eller også en miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven.
Miljøgodkendelser gives f.eks. til ansøgere, der håndterer/modtager store mængder jord, både
ren og forurenet jord. Formålet med disse tilladelser og sagsbehandlingen af disse, er at sikre,
at forskellige aspekter inden for beskyttede naturtyper, miljøkonflikter, beskyttelse af
grundvandet samt påvirkning på menneskers sundhed bliver, afklaret.
Sagsbehandling af disse tilladelser og godkendelser er ofte komplekse og kræver fagligt
dygtige medarbejdere.

Myndighedsbehandling
Når jord forurenes, enten ved et hændeligt uheld, som utilsigtet følge af en bestemt
virkosmhedsaktivitet eller som en bevidst handling, skal forvaltningen melde dette til regionen.
Herefter vil regionen som udgangspunkt kortlægge det som forurenet. Forvaltningen skal
herefter vurdere, hvilke myndighedsskridt, der skal igangsættes, for at forureningen kan og skal
fjernes. Det gøres ved at udstede undersøgelsespåbud og evt. et tålepåbud samt efterfølgende
et oprensningspåbud. På den måde imødegås yderligere forurening og den tidligere tilstand før
forureningen oprettes.
Jordflytninger
Når jord flyttes, både den rene og forurenede, skal det anmeldes i jordweb.dk i den kommune,
hvor jordlæsset flyttes fra. Flytningen må så iværksættes 4 uger efter anmeldelse. Jord, som
skal flyttes til et godkendt modtageanlæg, kan dog flyttes umiddelbart efter anmeldelsen. Det
kaldes også en straksflytning. Under særlige forhold, kan jord også flyttes akut. Her foretages
der en akutflytning. Der er de seneste år sket en voldsom stigning i antal anmeldelser. I 2019
havde forvaltningen ca. 60 anmeldelser. I 2025 var der ca. 450 stk. Ved anmeldelsen ser
forvaltningen på, hvor jorden kommer fra, om det er rent eller forurenet og om der foreligger
dokumentation herfor, samt hvor det skal anvendes. Omfanget af sagsbehandlingen af
anmeldelserne er de seneste år blevet mere omfattende. Der opkræves et gebyr hos de
virksomheder, der anmelder flytning af jord. Dette gebyr blev fastsat nogle år tilbage.
Private, der flytter under 1 m3 (ca. 1,8 tons) skal ikke anmelde flytning. Hos private opkræves
årligt et fast gebyr vedr. jordflytninger. Det er 25 kr. om året.
Andre kilder til jordforurening
En velkendt kilde til jordforurening er gamle olietanke. Forvaltningens opgave er bl.a. også at
finde oplysninger om gamle olietanke som ejendomsejere ifm med et boligsalg ofte
efterspørger.
Flere projekter, hvori jord indgår
Der er er de seneste år sket en stigning i ønsket om at gennemføre projekter, hvor meget jord
indgår. Det kan være større arealer, hvor der ønskes terrænregulering med henblik på
jordforbedring, opkøb af gamle grusgrave, som ønskes opfyldt, etablering af støjvolde eller
etablering af bakkede helbredslandskaber. Forvaltningen skal, ofte i dialog med eksperterne på
plan- og landzoneområdet, afklare, om de ønskede projekter efter lovgivningen samt
nævnspraksis kan lade sig gøre.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 10. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.