Besluttet 24. juni, Folkeoplysningsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Tilskud til Medlemstilskud 2026 - behandling af ansøgninger fra folkeoplysende foreninger
Folkeoplysningsudvalget skal beslutte bevillinger af medlemstilskud i 2026 til folkeoplysende foreninger jf. tilskudsregler til foreningsområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget godkender bevillinger til
medlemstilskud 2026 jf. bilag 1.
Sagsfremstilling
Foreningerne har pr. 20/4 indberettet deres medlemmer i Conventus. Alle folkeoplysende
foreninger har fået meddelelse i nyhedsbreve af tre omgange om indberetning af tal i
Conventus. Ligeledes er foreninger, som fik tilskud i 2025 og ikke har søgt i 2026 fået direkte
besked i mail til kontaktperson og formand/kasserer, at de ikke har søgt tilskud.
Jf. tilskudsregler til foreninger/Faaborg-Midtfyn-Ordningen, er det medlemmer under 25 år, og
som har betalt kontingent i min. 3 måneder, der skal udbetales medlemstilskud til. Samtidig
gives medlemstilskud til bestyrelsesmedlemmer, ledere og trænere under og over 25 år samt
yderligere tilskud til handicappede medlemmer.
På bilaget 1 ses, at der er 11.429 kr. medlemmer som er tilskudsberettigede. Sidste år var
11.911 tilskudsberettigede. (Medlemmer under 25 år, handicappede, Bestyrelse, ledere og
trænere under og over 25 år)
Forvaltningen har udarbejdet forslag til bevillinger til foreningerne med udgangspunkt i et
tilskud pr. medlem på 115 kr., hvilket et merforbug på 14.306 kr., som overføres fra "Fælles
budgetramme på Folkeoplysningsområdet".
Til orientering var der ved uddelingen af tilskud i 2025 et tilskud pr. medlem på 109 kr.
Økonomi
Bevilges fra budgettet til medlemstilskud i 2026, hvor der er 1.300.000 kr. til rådighed.
Merforbruget på 14.306 kr. tages fra den fælles budgetramme på
Folkeoplysningsområdet.
Beslutning
Afbud: Casper Andersen, Finn Knudsen
Indstilling godkendt
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.