Besluttet 12. august, Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn
Klintholm I/S - Lånegaranti for lån til etablering af deponeringsenheder
Klintholm I/S har ansøgt de 6 ejerkommuner om en solidarisk kommunegaranti for byggekredit / lån på 25,0 mio. kr. til etablering af deponeringsenheder. Faaborg-Midtfyn Kommunes ejerandel udgør 11,84%. Kommunens andel af garantien udgør således
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller at, Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler
kommunalbestyrelsen at godkende, at
1. Der fra ejerkommunerne stilles en solidarisk kommunegaranti for byggekredit / 30
årigt lån på 25,0 mio. kr. til Klintholm I/S til etablering af deponeringsenheder.
2. Klintholm I/S opkræves en løbende garantiprovision efter kommunens gældende
praksis (pt. 0,40%)
Beslutning fra Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget 2026-2029, den 3. august
Indstillingspunkterne 1 og 2 anbefales overfor kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med de 5 øvrige ejerkommuner (Kerteminde,
Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø) af Klintholm I/S modtaget ansøgning om en solidarisk
garanti for optagelse af byggekredit/lån ved KommuneKredit på 25,0 mio. kr. Faaborg-Midtfyn
Kommunes ejerandel udgør 11,84% og vil således skulle stille en garanti på 2.962.500 kr.
Klintholm I/S har efter godt 2 års sagsbehandling modtaget en miljøgodkendelse til 2 nye
enheder, idet nuværende enheder er ved at være fyldt op.
Klintholm I/S er derfor i gang med få lavet to nye enheder til deponering af affald jf. kravene i
deponeringsbekendtgørelsen.
Enhed til blandet affald 7.1 bliver ca. 11.000 m2 i bundareal, og enhed 7.10 til mineralsk affald
bliver ca. 6.000 m2 i bundareal.
Enhederne bliver opbygget af afløbs- og drænsystemer og 5 forskellige lag membraner, samt
adgangsveje, vendepladser, voldanlæg, ramper m.v.
Udgifterne dækker anlægget af denne fysiske infrastruktur på anlægget, som muliggør at der
fortsat kan modtages deponeringsegnet affald. Der er tale om særlige modtageanlæg til
deponeringsegnet affald, som grundlæggende er et helt tæt badekar under affaldet som de
næste mange årtier kan opsamle perkolat som kommer fra affaldet.
For optagelse af lån ved KommuneKredit er det en betingelse, at alle 6 ejerkommuners
Byråd/Kommunalbestyrelser godkender at stille en solidarisk garanti.
Økonomi
Anlægsinvesteringen på 25,0 mio. kr. omfatter:
24,0 mio. kr. til etablering af enhed 7.1 og 7.10
0,1 mio. kr. til monitoreringsboring
0,1 mio. kr. til forbedret rampe og vejanlæg
0,3 mio. kr. til beredskabspumpe og slanger
0,5 mio. kr. forprojekt PFAS-renseanlæg
Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske
konsekvenser for ejerkommunerne.
Klintholm I/S vil blive opkrævet en løbende garantiprovision på pt. 0,40% svarende til
11.850 kr. Beløbet vil blive medtaget i en budgetopfølgning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.