Besluttet 12. august, Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn
Nedsættelse af § 17, stk. 4 udvalg om Totalberedskab
Faaborg-Midtfyn Kommune skal være et robust lokalsamfund, hvor kommune, borgere, virksomheder og frivillige sammen kan forebygge og håndtere kriser. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at der nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg om Totalberedskab samt kommissoriet for udvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Borgmester Anstina Krogh (A) stillede ændringsforslag om, at kommissoriet ændres, så der ikke skal udpeges en repræsentant inden for forskning til § 17, stk. 4 udvalget. Ændringsforslaget godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at kommunalbestyrelsen
1. godkender, at der nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg om Totalberedskab pr. 1. oktober
2. godkender kommissorium for udvalget som vedlagt i bilag 1
3. udpeger 4 af kommunalbestyrelsens medlemmer til udvalget
4. udpeger formanden for udvalget blandt de 4 udpegede medlemmer fra
kommunalbestyrelsen
5. udpeger beredskabsdirektøren fra Beredskab Fyn
6. udpeger den administrerende direktør fra FFV Energi & Miljø A/S
7. udpeger en repræsentant fra Fynsland
8. udpeger en repræsentant fra Røde Kors
9. udpeger en repræsentant fra Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd
10. udpeger en repræsentant inden for forskning
Beslutning fra Kommunalbestyrelsen 2026-2029, den 3. juni 2026, punkt 154:
Indstillingspunkterne 1 og 2 godkendt
Indstillingspunkt 3 – Thomas Hofstedt Nielsen (C), Erling Bonnesen (V), Hans Stavnsager
(A) og Vagn Hansen (F) udpeges
Indstillingspunkt 4 – Thomas Hofstedt Nielsen (C) udpeges som formand
Indstillingspunkt 5 – Beredskabsdirektør Søren Ipsen udpeges
Indstillingspunkt 6 – Administrerende direktør Brian Seeberg udpeges
Indstillingspunkt 7 – Mikael Kristensen fra Fynsland udpeges
Indstillingspunkt 8 – Jesper Britze fra Røde Kors udpeges
Indstillingspunkt 9 – Johnny Poulsen fra Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd udpeges
Indstillingspunkt 10 – Udsættes til næste møde.
Kommunalbestyrelsen beslutter, at der ad hoc kan inddrages andre aktører i udvalget fx.
de lokale beredskaber.
Kommunalbestyrelsen mangler at udpege en repræsentant inden for forskning til det
nedsatte § 17, stk. 4 udvalg om Totalberedskab, jf. indstillingspunkt 10.
Sagsfremstilling
Kommunerne forventes at spille en central rolle i det nationale totalberedskab, som den
tidligere regering har præsenteret i starten af 2026. Totalberedskabet skal styrke samfundets
robusthed gennem et tæt samspil mellem stat, kommuner, erhvervsliv og civilsamfund og skal
sikre, at kritiske funktioner og støtte til sårbare borgere kan opretholdes under kriser.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der særlige lokale forudsætninger med aktive lokalsamfund, øsamfund og en lang kystlinje, hvor lokale løsninger og stærke fællesskaber er afgørende.
Erfaringer viser samtidig, at der lokalt allerede er både vilje og ressourcer til at bidrage til et
mere robust samfund.
Med etableringen af et §17, stk. 4-udvalg om Totalberedskab samles viden og erfaringer fra
politikere, myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund for i fællesskab at styrke Faaborg-Midtfyn
Kommunes totalberedskab og samfundsrobusthed.
Til brug for kommunalbestyrelsens nedsættelse af § 17, stk. 4 udvalget har forvaltningen
udarbejdet et kommissorium, der beskriver udvalgets formål, opgave og sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal godkende kommissoriet.
Det fremgår af kommissoriet, at:
Der udpeges fire medlemmer af kommunalbestyrelsen, hvoraf et medlem udpeges til
formand.
Der udpegers seks eksterne medlemmer til udvalget.
Formanden modtager vederlag på 11% af borgmesterens vederlag
De øvrige medlemmer ikke modtager vederlag eller diæter, men at der udbetales
befordringsgodtgørelse
§ 17, stk. 4 udvalget ikke har nogen selvstændig beslutningskompetence. Alle forslag og
anbefalinger skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Udvalget forventes i funktion til udgangen af 2027.
Forvaltningen udarbejder en forretningsorden for udvalget, som vedtages af udvalget selv.
Udvalgets aktiviteter (oplæg, workshops, arrangementer mv.) fastlægges i forbindelse med
udvalgets arbejdsplan.
Økonomi
Der vil være udgifter til formandsvederlag, mødeforplejning, oplæg, workshops,
arrangementer mv., som forventes at udgøre i alt ca. 250.000 kr. i udvalgets
funktionsperiode fra 1. oktober 2026 til 31. december 2027.
Det samlede finansieringsbehov til § 17, stk. 4 udvalget fordeler sig med 50.000 kr. i 2026
Der er 100.000 kr. på bevillingen i 2026, der vil kunne finansiere § 17, stk. 4 udvalget i
Under forudsætning af, at ingen kommunalbestyrelsesmedlemmer har længerevarende
lovligt forfald (orlov) i 2027, er der 200.000 kr., som kan finansiere § 17, stk. 4 udvalget i
De stigende udgifter kan finansieres under bevillingen Politisk Organisation under
Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, og punktet har ingen økonomisk betydning.
Beslutning
Borgmester Anstina Krogh (A) stillede ændringsforslag om, at kommissoriet ændres, så
der ikke skal udpeges en repræsentant inden for forskning til § 17, stk. 4 udvalget.
Ændringsforslaget godkendt.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.