Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 17. august, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Flytning af indsatser og tilbud mellem Socialområdet og Sundheds- og Ældreområdet

Forvaltningen fremlægger forslag om organisatoriske ændringer for Neuropædagogisk tilbud (SEL § 104) og pasning af nærtstående (SEL § 118) med virkning fra 1. januar Formålet er at placere opgaverne dér, hvor de har den tætteste faglige og organisatoriske sammenhæng.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1 og 2 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og
Ældreudvalget samt Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler
kommunalbestyrelsen, at:
1. godkende, at Neuropædagogisk tilbud (SEL § 104) og tilbuddets grundbudget flyttes
organisatorisk fra Sundhed og Ældre til Socialområdet pr. 1. januar 2027,
2. godkende, at myndighedsopgaven og budgettet for pasning af nærtstående (SEL §
118) flyttes fra Socialområdet til Sundhed og Ældre pr. 1. januar 2027

Sagsfremstilling

Som led i en samlet gennemgang af organiseringen på tværs af Socialområdet og Sundhed og
Ældre har forvaltningen vurderet, hvor udvalgte indsatser og myndighedsopgaver har den
stærkeste faglige og organisatoriske sammenhæng. Forslaget understøtter en organisering,
hvor opgaverne placeres tæt på den faglige ledelse og de øvrige indsatser, som borgerne er i
kontakt med. Sagen omfatter Neuropædagogisk tilbud (serviceloven (SEL) § 104) og pasning
af nærtstående (SEL § 118).
På den baggrund foreslår forvaltningen, at Neuropædagogisk tilbud (SEL § 104) og tilbuddets
grundbudget flyttes fra Sundhed og Ældre til Socialområdet. Samtidig foreslår forvaltningen, at
myndighedsopgaven og budgettet for pasning af nærtstående (SEL § 118) flyttes fra
Socialområdet til Sundhed og Ældre.
Pasning af nærtstående efter SEL § 118 omfatter pasning i hjemmet af en nærtstående med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse.
Organisatorisk ændring vedrørende Neuropædagogisk tilbud (SEL § 104)
Neuropædagogisk tilbud er et aktivitets- og samværstilbud målrettet borgere med erhvervet
hjerneskade.
Det foreslås, at tilbuddets organisatoriske placering ændres fra Sundhed og Ældre til
Socialområdet, og at grundbudgettet overføres tilsvarende. Ved ændringen vil de fem
medarbejdere, der er tilknyttet tilbuddet, fremover referere til leder for Støttecentrene,
Midtpunktet/Den Blå Ambassade og ledsagere. I forbindelse med forslaget videreføres
tilbuddet på den nuværende adresse i Hillerslev.
Formålet er at skabe en mere samlet organisatorisk ramme for målgruppen og styrke
sammenhængen mellem Neuropædagogisk tilbud, Myndighed Voksen Social, bostøtte og
øvrige socialfaglige indsatser, som borgerne i målgruppen kan være i kontakt med.
Samarbejdet med hjerneskadeområdet videreføres.
Tilbuddet er i dag placeret under Forebyggelse, Træning og Rehabilitering i Sundhed og
Ældre. Neuropædagogisk tilbud har tidligere været placeret i Socialområdet, men blev i 2017
placeret i Sundhed og Ældre i forbindelse med etableringen af hjerneskadeområdet i Hillerslev.
De øvrige aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104 er i dag placeret i Socialområdet.
Organisatorisk ændring vedrørende pasning af nærtstående (SEL § 118)
Pasning af nærtstående giver mulighed for, at en person med tilknytning til arbejdsmarkedet
kan ansættes og aflønnes af kommunen til at passe den nærtstående i hjemmet i en afgrænset
periode, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Det foreslås, at myndighedsopgaven og budgettet for pasning af nærtstående overføres fra
Socialområdet til Sundhed og Ældre. Opgaven vurderes at kunne varetages inden for de
eksisterende ressourcer i Sundhed og Ældre. Vurderingen bygger på det hidtidige begrænsede
sagsomfang og på, at Visitationen i Sundhed og Ældre allerede bidrager til vurderingen af
ansøgningerne.
Formålet er at placere opgaven tættere på den plejefaglige og sundhedsfaglige vurdering, som
i praksis indgår i behandlingen af ansøgninger efter SEL § 118. Overførslen skal styrke
sammenhængen til den øvrige visitationsopgave i Sundhed og Ældre, så det samtidig kan
vurderes, om der før, under eller efter et eventuelt § 118-forløb er behov for andre ydelser.
Der er via Hovedudvalget indhentet medarbejdernes anbefalinger i forhold til den påtænkte
organisationstilpasning, som er behandlet i direktionen. (Se bilag)
På baggrund heraf har forvaltningen valgt at indstille forslaget til politisk behandling.
Såfremt organisationsændringen godkendes, vil flytning af de to indsatser mellem Sundhed og
Ældre og Socialområdet kunne ske med virkning fra den 1. januar 2027.

Økonomi

Forslaget indebærer en budgetmæssig tilpasning mellem Socialområdet og Sundhed og
Ældre i overensstemmelse med de foreslåede organisatoriske ændringer.
Budgettet til Neuropædagogisk tilbud (SEL § 104) overføres fra Sundhed og Ældre til
Socialområdet. Budgettet vedrørende pasning af nærtstående (SEL § 118) overføres fra
Socialområdet til Sundhed og Ældre.
Budgettilpasningen foretages i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september
2026. Forslaget medfører ikke en ændring af kommunens samlede budget.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1 og 2 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget
og kommunalbestyrelsen.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.