Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 18. august, Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Dialogmøder med dagtilbud og skoler 2026

Skole- og Dagtilbudsudvalget afholder to dialogmøder i 2026, ét for dagtilbudsområdet og ét for skoleområdet, hvor såvel kommunale som selvejende og private inviteres.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkt 1 godkendt Indstillingspunkt 2: udvalget prioriterer B, dernæst A og C.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget:
1. godkender skitse for dialogmøder med dagtilbud og skoler i efteråret 2026
2. prioriterer tre forslag til oplægsholdere

Sagsfremstilling

Baggrund:

Skole- og Dagtilbudsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 17. februar 2026 (pkt. 17) at
afholde to dialogmøder i 2026, ét for dagtilbudsområdet og ét for skoleområdet, hvor såvel
kommunale som selvejende og private inviteres.
Skitse for efterårets dialogmøder:
Emne:

Fælles børne- og ungesyn.
Der har i udvalget været fremsat forslag om emnet Digital dannelse. Forvaltningen foreslår
imidlertid ovenstående emne i stedet, da Digital læring og dannelse var et af emnerne for
dialogmødet mellem udvalget og skolebestyrelserne for de kommunale folkeskoler i efteråret
2025. Derudover drøftes emnet ifm. Chromebooks i indskolingen på dagens udvalgsmøde.
Formål med dialogmødet:

Dialog om implementering og forankring af det fælles børne- og ungesyn samt igangsættelse
af lokale processer i bestyrelser og Skole- og Dagtilbudsudvalget.
Lokation:

Udvalget ønskede på udvalgsmødet den 17. februar 2026 (pkt. 17), at alle deltagende parter

bidrager til finansiering af dialogmøderne. Forvaltningen arbejder derfor på, at dialogmødet
med skoler afholdes på en af de frie grundskoler, mens dialogmødet med dagtilbud afholdes i
en privat børnehave. Opvækst og Læring afholder udgifter til forplejning.
Overordnet program:

Velkomst v/ formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget
Præsentation af Budgetaftalen 2027 v/ vicekommunaldirektøren
Oplæg v/ oplægsholder
Dialog i grupper om implementering og forankring af fælles børne- og ungesyn samt
igangsættelse af lokale processer i bestyrelser og Skole- og Dagtilbudsudvalget,
herunder konkretisering af, hvad der kan ændres i arbejdsgange og mindset.
Afrunding og tak for i dag v/ formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget
Forslag til oplægsholder:

Forvaltningen fremsætter nedenstående tre forslag til organisationer, som kunne stille med en
oplægsholder på dialogmøderne. Udvalget bedes prioritere organisationerne fra 1-3.
Forvaltningen vil på den baggrund arbejde på at skaffe aftaler med oplægsholdere ud fra den
valgte prioritering.
a. Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv:
Videnscenter under Social- og Boligstyrelsen, hvis formål bl.a. er at styrke
kommuner i, at børn og unge reelt bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv
(særligt ifm. Barnets lov) bl.a. ved at øge bevidstheden om børnesynet og
betydningen af barnets perspektiv.
b. UNICEF:
Partner ifm. Børnevenlig Kommune-certificeringen. UNICEF arbejder med, hvordan
man realiserer børns rettigheder i praksis, og hvordan værdier, indhold og
forpligtelser i et rettighedsbaseret børnesyn kan bidrage til at styrke trivsel og skabe
trygge fællesskaber.
c. Komponent:
Kommunernes fælles udviklingscenter Komponent yder bl.a. kapacitetsopbygning
og rådgivning til kommuner. Deres undervisere (fx i forandringsledelse) arbejder
bl.a. med transfer fra teori til praksis og vil dermed kunne bidrage med en metodisk
vinkel, nemlig forankringen af teori (børne- og ungesynet) i praksis.
Proces fremover:

Forvaltningen vil efter afholdelse af efterårets dialogmøder bede udvalget samt de deltagende
bestyrelser om kort at evaluere dialogmøde-strukturen for 2026 (antal, deltagerkreds mv.), som
blev besluttet på udvalgsmødet den 17. februar 2026 (pkt. 17) med henblik på eventuelle

justeringer fra 2027 og frem.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 godkendt
Indstillingspunkt 2: udvalget prioriterer B, dernæst A og C.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Skole- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.