Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 18. august, Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn

Testamentarisk arv til plejehjemmet Tingager

En forhenværende beboer på plejehjemmet Tingager har ved testamente efterladt arv til plejehjemmet. Sagen behandles med henblik på at opnå boafgiftsfritagelse ved Skattestyrelsen.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1 og 2 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalget og Økonomi- Erhvervs- og
Turismeudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at
1. Faaborg-Midtfyn Kommune modtager arven på 1.589.223,49 kroner, og
2. Driftsbudgettet til Plejecentret Tingager under 03 Ældreområdet under Sundheds- og
Ældreområdet ikke reduceres som følge af arven

Sagsfremstilling

En forhenværende beboer på plejehjemmet Tingager har ved testamente ønsket at begunstige
plejehjemmet. Den arvelod, der tilfalder kommunen, er opgjort til 1.589.223,49 kroner. Der skal
hertil beregnes en grundboafgift på 15% og en tillægsboafgift på 25%.
Det er muligt for kommunen at søge om og opnå boafgiftsfritagelse. Det er en forudsætning for
at opnå denne boafgiftsfritagelse, at arven ikke indgår i Tingagers driftsbudget. Arven skal
derimod alene måtte bruges til plejehjemmets beboeres fornøjelse, og driftstilskuddet til
plejehjemmet må ikke reduceres som følge af arven.
Arven påtænkes anvendt til plejehjemmets beboeres fornøjelse. Arven anvendes altså ikke til
udgifter forbundet med den almindelige drift af plejehjemmet.

Økonomi

Arven indregnes i kommunens aktiver og passiver. Beløbet placeres på en statuskonto,
således at det holdes adskilt fra Tingagers driftsbudget.

Udvalg

Økonomi-,
Erhvervs-, og
Turismeudvalget

Bevilling (nr &
navn)

Balanceforskydninger,
statuskonto

Varigt
(Ja/Nej)

Nej

Total

Beslutning

Indstillingspunkterne 1 og 2 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget
og kommunalbestyrelsen.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.