Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Fritids- og friluftsstrategien 2019-26 - status og forlængelse af strategien

Fritids- og friluftsstrategien 2019‑2026 - "Sammen om et aktivt udeliv og gode lokale fællesskaber” - har haft til formål at styrke foreningsfællesskaberne, øge borgernes deltagelse i fritids- og friluftsaktiviteter, udvikle mødesteder og faciliteter, samt understøtte en fortsat udvikling af det aktive udeliv i vores skønne landskaber.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage status på Fritids- og friluftsstrategien 2019‑2026 til efterretning
  • Godkende en forlængelse af den nuværende Fritids- og friluftsstrategi
  • Der inden udgangen af 2027 tages stilling til evt. justeringer af Fritids- og
Hvem
Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1-3 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur‑ Fritids‑ og Lokalsamfundsudvalget og ØkonomiErhvervs- og Turismeudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen
1. at tage status på Fritids- og friluftsstrategien 2019‑2026 til efterretning
2. at godkende en forlængelse af den nuværende Fritids- og friluftsstrategi
3. at der inden udgangen af 2027 tages stilling til evt. justeringer af Fritids- og
friluftsstrategien i samspil med den kommende Udviklingsstrategi

Sagsfremstilling

Faaborg-Midtfyn har mange potentialer at bygge videre på - en helt særlig foreningstradition og
en unik natur og landskaber - Svanninge Bakker, Ø-havet og naturområdet Tarup-Davinde.
Bevæg dig for livet visionsaftalen har været med til at sætte gang med mange relevante
udviklingsprojekter i tæt samspil med kommunens udviklingsstrategi og øvrige politikker og
strategier.
Strategiens formål var at udvikle Faaborg-Midtfyn som en attraktiv kommune at besøge og
bosætte sig i - og den spiller således ind i udviklingsstrategiens målsætninger, samt at
Faaborg-Midtfyn skal være kendt som ét af Danmarks bedste områder for foreningsliv og aktivt
udeliv i 2026.
Vedlagt er oplæg med hovedpointer og status for strategien, som kan læses på kommunens
hjemmeside; Fritids- og friluftsstrategien, samt handlingskatalog og baggrundsviden
Status og overordnede resultater fra Fritids- og friluftsstrategien 2019‑2026

Flere borgere er aktive i forenings- og fritidsliv
Medlemsstagnation er vendt til vækst, og foreningerne har samlet set oplevet en
medlemsvækst.

Både børn, unge og voksne deltager i højere grad i organiserede og selvorganiserede
fritidsaktiviteter.
Flere borgere er blevet idræts- eller motionsaktive både i og uden for foreningsregi.
Styrkede foreningsfællesskaber og samarbejder
Flere foreninger indgår i tværgående samarbejder, bl.a. med skoler, institutioner og
civilsamfundsaktører, hvilket har bidraget til mere robuste og bæredygtige fællesskaber.
Der er arbejdet målrettet med foreningsudvikling, rummelighed og positive fællesskaber
for alle aldersgrupper og målgrupper.
Udvikling af mødesteder og brug af naturen
Naturen anvendes i højere grad som ramme for fritids- og friluftsaktiviteter, både
organiseret og selvorganiseret, og særligt for voksne.
Outdoor‑initiativer og events har understøttet både lokale fællesskaber, bosætning samt
turisme.
Corona har haft indflydelse på både foreningsdeltagelse og brugen af naturen.
Fritidsfaciliteterne anvendes i stigende grad i de større bysamfund – flere steder oplever
fortsat fremgang med flere og mere varierede brugergrupper mens andre har nedgang
eller stagnation.
Den samlede vurdering er, at Fritids- og friluftsstrategien i vidt omfang har indfriet sine
målsætninger, og at Faaborg‑Midtfyn Kommune i dag står med et stærkt og varieret fritids- og
friluftsliv med bred borgerdeltagelse – og endda med helt i front på flere områder. Særligt
outdoor og friluftsområdet, hvor kommunen blev kronet som Årets Friluftskommune 2025-26,
samt et stærkt samarbejde med DGI og DIF om Bevæg dig for livet visionsaftalen fra 2020-25.
Forlængelse af strategi og perspektiver fremadrettet

Strategien står på et stort forarbejde og et stærkt vidensgrundlag, samt en tydelig vision.
Strategien har to overordnede målsætninger og 14 delmål, som stadig er aktuelle og
fremadskuende. Samtidig arbejder kommunalbestyrelsen med en ny udviklingsstrategi, som
forventes at være klar i slutningen af 2026. Derfor anbefaler forvaltningen at Fritids- og
friluftsstrategien forlænges, og at der senest inden udgangen af 2027 vurderes om strategien
skal justeres eller ændres i relation til den nye udviklingsstrategi eller med nye relevante
temaer eller prioriteringer.
Strategien vil fortsat sætte retning for udviklingen for borgerne på fritids- og friluftsområdet
inden for følgende temaer:
ændrede fritidsvaner og mere fleksible deltagelsesformer
fortsat fokus på børn og unges trivsel og fællesskaber
behov for stærke lokale mødesteder og levende lokalsamfund med afsæt i ændret
demografisk udvikling

samspillet mellem foreningsliv, civilsamfund, sundhed, natur og lokal udvikling - bl.a. i
lyset af velfærdsreformer
fortsat udvikling af noget af Danmarks bedste outdoor og friluftsliv – såvel stier, faciliteter
og tilgængelighed, samt initiativer med bl.a. sårbare borgere i Ud i naturen, Adventure
terapi og Outdoor FUN.
partnerskaber om Bevæg dig for livet med DGI, DIF og DGI Fyn samt Velfærdsalliance
med DBU Fyn

Økonomi

Strategien er forankret i By, Land og Kultur indenfor driftsområderne hhv. afdeling Kultur
og fritid samt Miljø og Grøn omstilling med forskellige medarbejdere inden for fritids- og
friluftsområdet.
Kommunale bevillinger der understøtter strategien:
Lokale bynære stier og naturstier (afsat 610.000 kr. årligt)
Udvikling af spor til både gravelcykler og MTB (afsat 100.000 kr. i 2027, 2028 og
Bosætning - Nye legepladser som attraktive lege- og fritidstilbud til børn (afsat 1
Modernisering af lokale aktivitetscentre (afsat 1,5 mio. kr. årligt)
Renovering af idrætshaller (afsat samlet ca. 17 mio. kr. over de kommende 3 år)
Lysanlæg på idrætsanlæg/boldbaner (afsat samlet 2,5 mio. kr. over de kommende 3
år)
Bevæg dig for livet (afsat 356.000 kr. årligt)
Div. puljer bl.a. Udviklingspuljen under Folkeoplysningsudvalget (afsat ca. 600.000
kr. årligt)
Strategien har dannet grundlag for eksterne puljer og fondsbevillinger på ca. 30 mio. kr.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1-3 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og
kommunalbestyrelsen.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.