Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Bevæg dig for livet - partnerskabsaftale med DGI, DIF, DGI Fyn 2026-2030

Visionsaftalen "Bevæg dig for livet" har kørt i fem år i tæt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og DGI Fyn, kommunens foreningsliv og mange andre aktører.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1-4 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget og
Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen
1. godkender ny partnerskabsaftale med DIF, DGI og DGI Fyn jf. bilag 1
2. godkender, at Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget udgør kommunens politiske
styregruppe
3. udpeger op til tre medlemmer fra Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget til
følgegruppe for Bevæg dig for livet
4. udpeger borgmesteren til følgegruppe for Bevæg dig for livet

Sagsfremstilling

Med afsæt fra visionsaftalen Bevæg dig for livet 2020-2025 foreslås det, at Faaborg-Midtfyn
Kommune indgår en ny partnerskabsaftale med DGI Fyn, DGI og DIF. Aftalen er en strategisk
ramme for det videre samarbejde omkring “Bevæg dig for livet”. Aftalen tager afsæt i et fælles
ønske om at styrke bevægelse, fællesskab og trivsel blandt kommunens borgere gennem
udvikling af nye samarbejder med civilsamfundet om velfærd, hvor kommune, foreningsliv og
civilsamfund arbejder tæt sammen for at skabe stærke, inkluderende fællesskaber.
Aftalen gælder for perioden 2026-2030, og kan genforhandles.
Partnerskabet bygger videre på Bevæg dig for livet visionsaftalen fra 2020-2025, og markerer
en fornyelse og videreudvikling af samarbejdet. Vi lægger vægt på at forankre og videreføre de
resultater og erfaringer, der er opnået i første aftaleperiode, så de danner et solidt fundament
for de kommende indsatser. Aftalen har fokus på at omsætte fælles visioner og strategiske
ambitioner til konkrete indsatser med lokal forankring og bæredygtighed.

Formålet med aftalen er at styrke borgernes muligheder for at indgå i mange typer af
fællesskaber, der fremmer trivsel, sundhed og livskvalitet – med særligt fokus på borgere og
grupper, som i dag står uden for fællesskaberne. Dette opnås gennem lokal samskabelse, hvor
løsninger udvikles i tæt samarbejde med lokalsamfundet, og i samspil med øvrige indsatser i
kommunen.
Partnerskabsaftalen adresserer en række centrale udfordringer i kommunen, herunder:
ulighed i adgang til forenings- og fritidsliv blandt børn og unge,
risiko for ensomhed og inaktivitet blandt ældre borgere,
behovet for nye samarbejdsformer mellem kommune og civilsamfund i udviklingen af
fremtidens velfærd.
Partnerskabet har derfor til formål at:
indgå strategiske samarbejder, der fremmer bæredygtige fællesskaber med afsæt i
stedbundne potentialer og lokal bærekraft,
fremme udviklingen af inkluderende fællesskaber, bevægelsesaktiviteter og mødesteder
for alle aldre, der imødeser udfordringer som f.eks. den demografiske udvikling,
inaktivitet, ensomhed, mv
understøtte det tværgående samarbejde på tværs af kommunens fagområder med
særligt fokus på samarbejder med civilsamfundet, herunder understøtning af arbejdet
med implementering af velfærdsreformer
samarbejde med andre relevante aktører for at nå fælles målsætninger
Samarbejdet bidrager samtidig til at realisere både lokale og nationale politiske ambitioner
inden for blandt andet folkesundhed, folkeoplysning, forebyggelse, trivsel, lighed i sundhed,
dannelse og demokratisk deltagelse.
Aftalen tager afsæt i 5 udvalgte temaer, der vil fungere som et dynamisk redskab, der løbende
kan tilpasses jf. bilag 1.
Organisering

Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget vil have det politiske ansvar og vil følge projektet
efter behov og med minimum en årlig opfølgning/status på arbejdet. Der nedsættes en
følgegruppe bestående af borgmesteren, op til 3 repræsentanter fra Kultur- Fritids- og
Lokalsamfundsudvalget, samt repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget, DGI Fyn, DIF og
DGI’s landspolitiske og ledelsesmæssige niveau, samt evt. relevante civilsamfundsaktører fx
Fynsland, Frivilligcenter, Ungerepræsentanter, mv. Følgegruppen mødes som udgangspunkt
én gang årligt på baggrund af et samlet status- og opfølgningsgrundlag og har fokus på
retning, læring, udvikling og opfyldelse af formålet.
Der nedsættes arbejdsgrupper med ledelsesrepræsentanter/medarbejdere fra relevante
kommunale fagområder og DGI Fyn efter behov. Den daglige fremdrift, koordinering og
implementering varetages af medarbejdere i Team Fritid og hos DGI Fyn.

Høring i Folkeoplysningsudvalget og udpegning til følgegruppe

Aftalen har været i høring hos Folkeoplysningsudvalget den 24. juni 2026, som bakker op om
en ny partnerskabsaftale. Udvalget har udpeget Iben Bech, Kim Petersen, Peder Månsson til
følgegruppen.

Økonomi

Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen for 2026 afsat 356.000 kr. årligt til fortsat
understøttelse af kommunens videre arbejde med Bevæg dig for livet – og
dermed integrere viden og erfaringer fra første visionsperiode. DGI Fyn afsætter
tilsvarende ressourcer til opfyldelse af aftalens formål.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1-4 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og
kommunalbestyrelsen.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.