Besluttet 19. august, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Mobilt svømmebassin i Faaborg – afklaring af ekstern finansiering
Forvaltningen foreslår at afdække mulighederne for etablering af et mobilt og modulært svømmebassin i tilknytning til Faaborg Havn.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunterne 1 og 2 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget godkender at:
1. forvaltningen kan søge eksterne fonde og puljer til medfinansiering af et mobilt
svømmebassin,
2. sagen forelægges til fornyet politisk behandling, før der træffes endelig beslutning om
etablering, kommunal medfinansiering, ejerskab, drift og mulig ekstern bevilling.
Sagsfremstilling
Der er en klar tendens til at danskerne gerne vil vinterbadning og det kolde gys. Det viser
nationale tal og det har bl.a. DM i Issvømning og Faaborg Vinterdage vist igennem de seneste
år. Ved at investere i et mobilt og modulært svømmebassin til Faaborg Havn, vil det give
muligheder for at skabe mere liv på havnen året rundt, og ikke mindst til internationale events,
hvor der kan være muligheder for at trække f.eks. en World cup og/eller et EM i issvømning til
Faaborg. Derfor er der et ønske om at undersøge, om rammerne for denne type aktiviteter kan
styrkes gennem et mobilt havnebassin i et tæt samarbejde mellem kommunen/Faaborg Havn
og Outdoor Sydfyn.
Den hidtidige midlertidige løsning har været baseret på plastpontoner, som lejes udefra.
Løsningen er ikke optimal og heller ikke permanent, og den giver ikke sikkerhed for, at der
fremadrettet kan etableres samme ramme for aktiviteterne fra år til år. Derudover er løsningen
forbundet med praktiske udfordringer i forhold til ressourcer, opbygning, stabilitet, håndtering
og anvendelse.
Et mobilt og modulært havnebassin kan opbygges af flydebroelementer, som kan
sammensættes og flyttes efter behov. Der undersøgt konkrete løsninger og priser fra firmaer
med stor erfaring og kompetencer på området. Bassinet kan anvendes til svømning,
foreningsaktiviteter, vandaktiviteter og events. En mobil løsning kan samtidig give mulighed for,
at bassinet anvendes forskellige steder afhængigt af sæson, aktivitetstype og
myndighedsmæssige forhold.
Projektet kan understøtte arbejdet med at skabe mere liv og aktivitet på og omkring havnen
året rundt. Et mere stabilt bassin kan desuden styrke mulighederne for at afholde større
nationale og internationale svømmeevents, hvor der stilles krav til kapacitet, sikkerhed og
organisering.
Det er ved at blive undersøgt hvilke myndigheds- og sikkerhedsmæssige krav der stilles til en
realisering af projektet, herunder muligheder for placeringer. Driften af bassinet forventes at
være et samarbejde mellem Faaborg Havn, Outdoor Sydfyn / DM Issvømning, samt evt. andre
foreninger og aktører.
Forvaltningen ønsker på den baggrund at arbejde videre med projektet parallelt med afklaring
af finansiering, drift og myndighedsforhold. Formålet med nærværende sag er derfor ikke at
godkende etablering af bassinet, men at give forvaltningen mandat til at kvalificere projektet og
søge relevante eksterne fonde og puljer.
Når finansiering, placering, myndighedsforhold, drift, sikkerhed og økonomi er nærmere
afklaret, forelægges sagen til fornyet politisk behandling.
Økonomi
Det foreløbige budget for projektet udgør 1,25 mio. kr. Budgettet omfatter bassinelementer, fortøjning, belysning, stiger, sikkerhedsudstyr, skilte samt aktivering og
projektledelse i opstartsfasen. Projektet kan skaleres i forhold til indsamlede bevillinger.
Udgiftspost
Foreløbigt
beløb
Bassin-elementer
kr.
Fortøjning
Belysning, stiger,
sikkerhed og skilte
kr.
Aktivering og
projektledelse
kr.
Øvrigt udstyr
kr.
I alt
kr.
Finansieringen er ikke endeligt afklaret. Projektet forudsættes som udgangspunkt
finansieret gennem eksterne fonde og puljer, eventuel kommunal medfinansiering samt
bidrag fra samarbejdspartnere. Det foreløbige finansieringsforslag omfatter blandt andet
LAG SØM, eventuel ansøgning til Moderniseringspuljen samt bidrag fra Outdoor Sydfyn
og lokale samarbejdspartnere.
Finansieringskilde
Foreløbigt beløb
Ekstern fond
Ekstern pulje
LAG SØM
Faaborg-Midtfyn Kommune, eksempelvis Moderniseringspuljen
Outdoor Sydfyn og lokale samarbejdspartnere
I alt
Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat særskilte kommunale anlægs- eller driftsmidler
til projektet. Eventuelle kommunale udgifter til anlæg, medfinansiering, drift,
vedligeholdelse, forsikring, tilsyn, sikkerhed eller myndighedskrav skal afklares og
forelægges politisk, før projektet realiseres.
Beslutning
Indstillingspunterne 1 og 2 godkendt.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.