Besluttet 19. august, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Ansøgning om midler til projekt Det Fynske Spisekammer
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at indsende en ansøgning til Novo Nordisk Fonden om projektet Det Fynske Spisekammer – lokale, naturnære markedsfællesskaber for frugt og grønt i fynske kommuner.
Kort fortalt
- Forslaget
- Faaborg-Midtfyn Kommune indgår som formel ansøger på projektansøgningen Det
- Faaborg-Midtfyn Kommune ved et eventuelt tilsagn om støtte påtager sig rollen
- Hvem
- Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunkt 1 og 2 er ikke godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget godkender,
1. at Faaborg-Midtfyn Kommune indgår som formel ansøger på projektansøgningen Det
Fynske Spisekammer til Novo Nordisk Fonden
2. at Faaborg-Midtfyn Kommune ved et eventuelt tilsagn om støtte påtager sig rollen
som projektleder for projektet.
Sagsfremstilling
Faaborg-Midtfyn Kommune indgår sammen med de øvrige fynske kommuner og Syddansk
Universitet (SDU) i Klimapartnerskab Fyn. Partnerskabet har til formål at styrke samarbejdet
mellem forskning og kommunal praksis og udvikle konkrete projekter, der understøtter den
grønne omstilling. Herunder at udvikle nye metoder til fremme af de kulturforandringer –
ændringer i vaner og adfærd – som ofte er hovedbarrierer for større nødvendige ændringer i
samfundet til løsning af klimadagsordenen.
Teknisk Direktørforum godkendte den 13. maj 2026, at der i regi af Klimapartnerskab Fyn (se
bilag) arbejdes videre med fondsansøgning for projektet Det Fynske Spisekammer – lokale,
naturnære markedsfællesskaber for frugt og grønt i fynske kommuner. Aktuelle projektpartnere
er: Kerteminde, Nyborg, Nordfyns, Middelfart og Faaborg-Midtfyn Kommuner samt Ærø Turistog Erhvervsforening, Palleshavegaard, Katrine Bach Hansen, SDU’s Center for Understanding
Human Relationships (CUHRE) ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt SDU Climate
Cluster.
Projektet ønskes indsendt til Novo Nordisk Fondens pulje Project Grants Supporting Societal
Learning for the Green Transition, der støtter projekter, der gennem partnerskaber,
adfærdsændringer, lokal implementering og samfundsmæssig læring bidrager til den grønne
omstilling. Faaborg-Midtfyn Kommune har været blandt de drivende parter i udviklingen af
projektidéen. Projektet understøtter kommunens arbejde med klima, biodiversitet, lokale
fødevaresystemer og re-certificering af klimahandleplanen.
Der kan søges op til 6 mio. kr. til projektet, og der forventes fuld ekstern finansiering gennem
fondsmidler. Hvis projektet opnår støtte, vil der blive indgået de nødvendige samarbejds- og
projektaftaler mellem de deltagende parter, og udvalget vil blive orienteret om projektets
endelige økonomi, organisering og gennemførelse.
Økonomi
Projektet søges fuldt finansieret gennem eksterne fondsmidler, hvorfor en eventuel
bevilling ikke har økonomiske konsekvenser for Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kommunens bidrag vil bestå af medarbejderressourcer til endelig fondsansøgning,
hvorimod medarbejderressourcer til projektledelse og deltagelse i projektaktiviteter vil ske
som frikøb af timer finansieret af fondsmidler.
Beslutning
Indstillingspunkt 1 og 2 er ikke godkendt. Udvalget kan dog tilslutte sig deltagelse i
projektansøgningen Det Fynske Spisekammer, hvis SDU er formel ansøger til Novo
Nordisk Fonden og varetager projektlederrollen.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.