Besluttet 19. august, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Flytning af affaldsøer i Faaborg bymidte
Etableringen af affaldsøer i Faaborg midtby kræver ændring af placering for to af de planlagte løsninger. Affaldsøen i Adelgade er nedlagt i forbindelse med torverenovering og foreslås flyttet til Havnegade 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Genoptages.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget godkender, at:
1. den tidligere affaldsø i Adelgade flyttes til Havnegade 2, jf bilag 1
2. affaldsøen planlagt i Priorensgade 32 flyttes til Voigts Minde, jf. bilag 2.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2021 at udvide ordningen med affaldsøer i midtbyen.
Placeringerne af 14 nye affaldsøer blev endelig godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde
den 24. august 2023 (sag 163). Der var i forvejen to affaldsøer, en i Grønnegade og en i
Adelgade. FFV er nu i gang med at etablere de fælles affaldsøer i Faaborg midtby som led i
den samlede affaldsløsning i området. Denne sag omhandler to affaldsøer hvor der er behov
for ny placering:
Flytning af eksisterende affaldsø i Adelgade til ny placering som følge etablering af nyt
torv og tilstødende forbindelser (bilag 1)
Flytning af planlagt etablering af affaldsø ved Priorensgade til ny placering ved Voigts
Minde og udvidelse af den i forvejen planlagte affaldsø samme sted (bilag 2)
Nedlagt tidligere affaldsø i Adelgade: ny placering ved Havnegade 2
I forbindelse med renoveringen af Faaborg torvet er den tidligere affaldsø i Adelgade blevet
nedlagt. Forvaltningen anbefaler derfor i samarbejde med FFV, at der etableres en ny
nedgravet affaldsø ved Havnegade 2 (se bilag 3).
Hvis udvalget godkender placeringen, vil der blive gennemført en miljøscreening. Når de
nødvendige godkendelser foreligger, kan anlægsarbejdet igangsættes med henblik på, at
affaldsøen kan tages i brug hurtigst muligt.
Der skal ikke indkøbes en ny beholder, da den eksisterende affaldsø fra Adelgade
genanvendes. Affaldsøen vil have samme kapacitet og indretning som tidligere med separate
rum til restaffald og madaffald.
Planlagt affaldsø Priorensgade 32: ny placering i Voigts Minde Park
FFV har tidligere indgået en frivillig aftale med ejeren af Prionsgade 32 om placering af en
affaldsø. Aftalen kan imidlertid ikke videreføres, da ejendommen efterfølgende fået en ny ejer,
som ikke ønsker affaldsøen placeret på arealet. Der er derfor behov for at finde en alternativ
placering. I den forbindelse har FFV peget på to mulige løsninger:
a) Placering i Voigts Minde Park
Affaldsøen kan placeres i Voigts Minde Park, hvor der allerede foreligger en politisk
godkendelse og en gennemført miljøscreening for etablering af en mindre affaldsø (bilag 4,
side 1). Den eksisterende godkendelse omfatter et samlet areal på op til 40 m² med plads til en
affaldsø til rest- og madaffald., heraf er cirka 4 m² befæstet areal.
En ny større affaldsø kan etableres på et samlet areal på cirka 30 m² med et befæstet areal på
godt 8 m² (bilag 4 side 2). Løsningen vil samtidig kunne rumme alle affaldsfraktioner. Det
samlede areal, der anvendes til affaldshåndtering, vil dermed fortsat rummes inden for det
tidligere godkendte areal, samtidig med at borgerne får adgang til flere sorteringsmuligheder.
Den tidligere plan for Priorensgade omfattede overjordiske kubeløsninger placeret på et
eksisterende fliseareal. På den nye placering på Østerbrogade etableres i stedet en nedgravet
affaldsø. Her genanvendes de eksisterende indkast fra midtbyen (Adelgade placeringen),
mens der anvendes tre nye betonkasser, som oprindeligt var disponeret til projektet ved
Hesseløje. Der vil efterfølgende blive indkøbt nye betonkasser til Hesseløje projektet.
b) Placering i Priorensgade 45-47
Som alternativ har en placering i en nærliggende smal gyde ved Priorensgade 45-47 været
undersøgt (se bilag 5). Denne løsning vurderes dog mindre hensigtsmæssig, da
adgangsforholdene for renovationskøretøjer er begrænsede. Samtidig fremstår området mørkt
og mindre trygt for de omkringboende. En etablering på denne placering vil desuden kræve
opsætning af gadebelysning.
På den baggrund anbefaler forvaltningen ikke denne løsning.
Økonomi
Omplacering af affaldsø i Adelgade til ny placering ved Havnegade 2 som følge anlæg af
nyt torv i Faaborg, finansieres af anlægspuljen til Nyt Torv og Forbindelser i Faaborg og
udgiften vurderes til ca. 0,350 mio. kr.
Omplacering af endnu ikke etableret affaldsø ved Priorensgade 32 til ny placering i Voigts
Minde Park og etablering heraf finansieres af FFV og over deres affaldstakst.
Beslutning
Genoptages.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.