Besluttet 24. august, Handicaprådet, Faaborg-Midtfyn
Temadrøftelse om gensidig forventningsafstemning
Formålet med temadrøftelsen er at skabe et fælles afsæt for, hvordan Handicaprådet i højere grad kan arbejde proaktivt og prioriteret, så rådets viden og rådgivning skaber størst mulig værdi for mennesker med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune. Temadrøftelsen tager afsæt i fire centrale spor: 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Gensidig forventningsafstemning blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Formålet med temadrøftelsen er at skabe et fælles afsæt for, hvordan Handicaprådet i højere
grad kan arbejde proaktivt og prioriteret, så rådets viden og rådgivning skaber størst mulig
værdi for mennesker med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Temadrøftelsen tager afsæt i fire centrale spor:
1. Hvilke temaer vil rådet følge over tid?
2. Hvordan kan årshjulet hjælpe rådet med at være på forkant?
3. Hvordan kan dagsordenen understøtte en proaktiv arbejdsform?
4. Hvilke høringssvar giver størst værdi for mennesker med handicap i Faaborg-Midtfyn
Kommune?
Derudover drøfter Handicaprådet, hvordan den fremtidige arbejdsform kan understøtte et
attraktivt og velfungerende samarbejdsforum, hvor fælles ejerskab, gensidig nysgerrighed og
respekt for forskellige roller bidrager til, at arbejdet opleves meningsfuldt og værdiskabende.
Som inspiration til drøftelsen er vedlagt bilag 1 "Guide til en god start i det kommunal
handicapråd" og bilag 2 "Kommunale handicapråd - Den gode praksis 2026", samt oplæg fra
Handicaprådets møde i DH-Huset i Taastrup.
1. Hvilke temaer vil rådet følge over tid?
Handicaprådet drøfter, hvilke temaer rådet særligt vil arbejde med i 2026, med mulighed for
videreførelse i 2027.
Formålet er at afdække temaer, hvor Handicaprådets samlede viden, erfaringer, perspektiver
og berøringsflader til borgere, pårørende og organisationer kan skabe størst værdi for
mennesker med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Temasporene skal give rådet mulighed for at følge udvalgte områder over tid, bringe input fra
medlemmer og bagland i spil og kvalificere den politiske og administrative dialog på en proaktiv
måde.
Drøftelsen skal samtidig afklare, hvor mange temaspor rådet kan arbejde med på en måde,
hvor der er mulighed for opfølgning og reel gennemslagskraft.
2. Hvordan kan årshjulet hjælpe rådet med at være på forkant?
Handicaprådet drøfter, hvilke tilbagevendende politiske og administrative processer der med
fordel kan indgå i et årshjul. Det kan fx være budgetproces, dialogmøder med politiske udvalg,
borgerrådgiverens rapport, Ankestyrelsen Danmarkskortet over omgørelsesprocenter, mønstre
i klager og omgørelser samt andre faste eller kendte processer med relevans.
Handicaprådets nuværende årsplan for 2026 er vedlagt som bilag 3, hvor flere af ovennævnte
emner allerede indgår.
Drøftelsen handler samtidig om, om der er særlige emner, der kan placeres strategisk i
årshjulet, så Handicaprådet får bedre mulighed for at være på forkant. Det kan fx være emner,
hvor rådet med fordel kan forberede spørgsmål, indhente perspektiver fra medlemmer og
bagland eller pege på opmærksomhedspunkter, før en sag eventuelt når den formelle
høringsfase.
3. Hvordan kan dagsordenen understøtte en proaktiv arbejdsform?
Handicaprådet drøfter, hvordan struktur og indhold i dagsordenen kan understøtte en
strategisk vægtning mellem det proaktive arbejde og de aktuelle eller ad hoc-prægede
drøftelser.
4. Hvilke høringssvar giver størst værdi for mennesker med handicap i FaaborgMidtfyn Kommune?
Handicaprådet drøfter, hvilke typer sager rådet særligt ønsker at afgive høringssvar til. Mange
kommunale sager kan berøre mennesker med handicap, men betydningen kan være forskellig
fra sag til sag.
En fælles prioritering kan hjælpe med at samle rådets tid, viden og engagement om de sager,
hvor betydningen er væsentlig, og hvor rådets perspektiver kan skabe størst værdi for
mennesker med handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Drøftelsen bidrager samtidig til fælles pejlemærker for, hvornår en sag som udgangspunkt
vurderes relevant for Handicaprådet. Det kan understøtte en mere ensartet vurdering på tværs
af forvaltningen og give et bedre fælles grundlag for dialogen mellem Handicaprådet og
forvaltningen.
Pejlemærkerne kan fx tage afsæt i, om sagen har konkret og handlingsrelevant betydning for
mennesker med handicap, om betydningen er en væsentlig del af sagen, og om
Handicaprådets input kan kvalificere den videre politiske eller administrative behandling. Se
bilag 4 for proces omkring høring samt hvilke høringer der har været i 2025 og i 2026.
Beslutning
Gensidig forventningsafstemning blev drøftet. På næste møde i Handicaprådet
dagsordenssættet et punkt om opfølgning på drøftelsen af gensidig
forventningsafstemning.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.