Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 15. september, Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Reviderede takster på dagtilbudsområdet 2026

Som følge af forventet ny lovgivning vedr. minimumsnormeringer og nedsat forældrebetaling samt afledt af kommunalbestyrelsens beslutning i maj 2026 indstilles det, at der træffes beslutning om takstændringer for dagtilbudsområdet fra 1. november

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Afbud fra Anne Møllegaard Mortensen (O) og Signe Jackson (A). Indstillingen anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget og Økonomi-, Erhvervs- og
Turismeudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender nye takster på
dagtilbudsområdet for perioden 1. november 2026 til 31. december 2026 jf. bilag 1.

Sagsfremstilling

Med finanslovsaftalen for 2026 blev kommunerne tildelt midler til ændret opgørelse af
minimumsnormeringer og nedsat forældrebetaling. Faaborg-Midtfyn Kommune blev tilført 13,8
mio. kr. i 2026. Som følge heraf besluttede kommunalbestyrelsen den 6. maj 2026 (pkt. 120) at
udmønte de tildelte midler til dagtilbudsområdet med en hensigt om, at 2,4 mio. kr. skulle
anvendes til indfasning af den nye lovgivning.
Opgørelsen af minimumsnormeringerne forventes ændret, så 85 % af den decentrale ledelses
tid, der tidligere indgik i opgørelsen, erstattes af pædagogisk personale. Herudover forventes
forældrebetalingen at blive nedsat fra 25 % til 21,3 % fra 2027.
På denne baggrund fremlægges der i denne sag et forslag om at tilføre dagtilbudsområdet
midler til pædagogisk personale, således at de forventede nye regler for opgørelse af
minimumsnormeringer kan opfyldes fra 1. november 2026. Ligeledes foreslås
forældrebetalingen nedsat til 23,26 %, hvormed den samlede kommunale udgift udgør 2,4 mio.
kr., som kommunalbestyrelsen tidligere har reserveret hertil.
De foreslåede takster indeholder ligeledes effekten af, at kommunalbestyrelsen i samme sag i
maj måned tildelte 3,8 mio. kr. i hhv. 2026, 2027 og 2028 i ekstra midler til Dagplejen med
henblik på konsolidering af økonomien.

Økonomi

Kommunalbestyrelsen har 6. maj 2026 (pkt. 120) udmøntet 2,4 mio. kr. til indfasning af
forventet ny lovgivning vedr. ændret opgørelse af minimumsnormeringer og nedsat
forældrebetaling. Dette foreslås iværksat pr. 1. november 2026.

Beslutning

Afbud fra Anne Møllegaard Mortensen (O) og Signe Jackson (A).
Indstillingen anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og
kommunalbestyrelsen.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Skole- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.