Besluttet 28. september, Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, Faaborg-Midtfyn
Vedtægter for Ældrerådet 2026-2029
Ældrerådets vedtægter for perioden 2026-2029 er revideret og forelægges med henblik på godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalgets indstilling anbefales overfor kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalget og Økonomi- Erhvervs- og
Turismeudvalget udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens
ændringsforslag til Ældrerådets vedtægter, jf. bilag 1 og 2.
Beslutning fra Sundheds- og Ældreudvalget 2026-2029, den 17. september 2026,
punkt 108:
Afbud fra Signe Jackson (A).
Indstillingen anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og
kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Ældrerådet er et lovpligtigt råd, som skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske
spørgsmål og være med til at formidle synspunkter omkring deres målgruppe (+ 60-årige) i
kommunen til medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre
Ældrerådet om initiativer, der har betydning for deres målgruppe.
Bestemmelserne om Ældrerådet findes i Ældreloven §§ 34-37 (kapitel 10).
Vedtægtsændringerne har været drøftet med Ældrerådet.
Forvaltningen foreslår en række ændringer og præciseringer af Ældrerådets vedtægter med
henblik på at:
Sikre overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Ældreloven, lov om
ældretilsyn og styrelsesloven.
Tydeliggøre roller, ansvar og processer mellem kommunalbestyrelsen, Ældrerådet og
forvaltningen.
Tilpasse vedtægterne til den faktiske praksis, herunder valgafvikling, budgetlægning og
arbejdet i underudvalg.
Ændringerne indebærer bl.a., at:
Ældrerådet høres, når resultater fra ældretilsyn giver anledning til politiske beslutninger,
herunder ændringer i ældrepolitikken, struktur eller serviceniveau, mens de faglige
tilsynsrapporter i sig selv ikke er høringspligtige efter lov om ældretilsyn.
Antallet af medlemmer i Ældrerådet tilpasses fra 15 til 11 som konsekvens af og i
overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning af 9. oktober 2024.
Valgproceduren præciseres ved nedsættelse af en valgbestyrelse, som forestår
valgafviklingen i samarbejde med det øvrige Ældreråd og forvaltningen. Valgbestyrelsen
opgør valgresultatet og afgiver dette til forvaltningen. Kommunalbestyrelsen godkender
valgresultatet og tager dermed endeligt stilling til valgets gyldighed. Ældrerådet kan
afgive bemærkninger til valghandlingen og valgresultatet, og disse vedlægges sagen til
kommunalbestyrelsens behandling.
De fem borgermøder, som afholdes forud for ældrerådsvalget benævnes forsat med
bynavne, mens referencen kommunalreformen udgår.
Kommunalbestyrelsen fastsætter Ældrerådets rammebudget, som udmøntes i
samarbejde mellem forvaltningen og Ældrerådet.
Vilkår for deltagelse i underudvalg præciseres, herunder at deltagelse ikke udløser
diæter. Samtidig tydeliggøres medlemmernes lovbestemte ret til diæter og erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf.
Ældreloven § 35, stk. 3, og
§ 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Den gældende formulering om, at kommunalbestyrelsen godkender Ældrerådets
vedtægter og vedtægtsændringer efter forudgående høring af Ældrerådet, fastholdes
som en præcis afspejling af kompetencefordelingen efter lovgivningen, jf. bl.a.
retssikkerhedslovens bestemmelser.
Forvaltningen vurderer samlet, at ændringerne bidrager til klarhed, gennemsigtighed og
ensartede vilkår for de rådgivende råd og sikrer, at vedtægterne er i fuld overensstemmelse
med gældende ret og kommunal praksis.
Ældrerådet har ønsket at få ændret vedtægterne således, at følgende fremgår:
”Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med Ældrerådet rådets vedtægter, hvorved
vedtægterne træder i kraft. ”
Forvaltningen har ikke tilføjet denne ændring idet det i Ældreloven §35, stk. 1 er bestemt, at
kommunalbestyrelsen fastsætter ældrerådets vedtægter i samarbejde med ældrerådet. Dette
betyder ikke, at kompetencen er delt mellem kommunalbestyrelsen og ældrerådet, eller at
vedtægtsændringer kræver enighed. Det er alene ved fastlæggelsen af ældrerådets
interesseområde, at der er krav om enighed mellem rådet og kommunalbestyrelsen.
Se uddybning af begrundelse i bilag 2
De samlede ændringsforslag fremgår af bilag 1, hvor tilføjet tekst er markeret med grønt og
slettet tekst er markeret med rødt.
Bilag 2 beskriver detaljeret forvaltningens ændringsforslag.
Bilag 3 begrunder Ældrerådets ønske om ændring af §10 sammenholdt med forvaltningens
beskrivelse i bilag 2.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Sundheds- og Ældreudvalgets indstilling anbefales overfor kommunalbestyrelsen.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.