Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Status på investering i børne- og familieområdet i forbindelse med midler fra investeringspulje

Kommunalbestyrelsen godkendte den 5. februar 2025 (pkt. 40) en ansøgning om finansiering af en opnormering af familieplejeområdet med en ekstra familieplejekonsulent via midler fra NGF-puljen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til
efterretning.

Baggrund

Baggrunden for opnormeringen var et ønske om at sikre plejefamilierne lettere adgang til faglig
sparring og støtte i deres arbejde med anbragte børn og unge. Kommunalbestyrelsen
godkendte derfor en udvidelse af normeringen fra to til tre familieplejekonsulenter med
forventning om, at en styrket indsats ville bidrage til øget trivsel blandt både plejebørn og
plejefamilier samt reducere risikoen for sammenbrud i anbringelserne.
Status på sammenbrud
Stabilitet i anbringelsen har betydning for barnets eller den unges trivsel, udvikling og
relationer. Et sammenbrud betyder ofte, at barnet skal opleve endnu et skift i omsorgspersoner
og hverdagsrammer.
Af ansøgningen til NGF-puljen fremgik det, at der i årene 2021 til 2023 havde været 9
sammenbrud i gennemsnit pr. år, hvor et sammenbrud havde en ekstraudgift på ca. 20.000 kr.
pr. måned i 2025-prisniveau.
En opgørelse for perioden 1. juni 2025 til 1. juni 2026 viser, at der i perioden har været 1
sammenbrud i en plejefamilie. Antallet af sammenbrud i perioden er dermed lavere end det
gennemsnitlige antal pr. år i 2021 til 2023.
Status på anbringelser på opholdssteder og døgninstitutioner
Antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder er faldet fra 40 i juni 2025 til 34 i juni 2026. I

samme periode er antallet af børn og unge anbragt på døgninstitutioner steget fra 23 til 26.
Samlet set er antallet af børn og unge anbragt enten på opholdssted eller døgninstitution faldet
fra 63 til 60.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at den øgede faglige understøttelse af plejefamilierne har bidraget til
det lavere antal sammenbrud. Opgørelsen sammenligner antallet af sammenbrud før og efter
opnormeringen, og det er derfor ikke muligt at fastslå, om faldet udelukkende kan henføres til
opnormeringen. Udviklingen i antallet af anbringelser på opholdssteder og døgninstitutioner
kan ikke entydigt henføres til opnormeringen, da der løbende sker til- og afgang af børn og
unge i anbringelse.

Økonomi

Der vil i forbindelse med udarbejdelse af basisbudgettet for det specialiserede
børneområde til budget 2028 blive foretaget endnu en opgørelse af antal sammenbrud i
plejefamilier. Hvis opgørelsen fortsat viser en reduktion i antallet af sammenbrud
sammenlignet med før ansættelsen af den 3. familieplejekonsulent, vil finansieringen af
den 3. familieplejekonsulent blive indregnet i basisbudgettet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.