Besluttet 19. oktober, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Udmøntning og opfølgning på budget 2027
Forvaltningen giver i denne sag en status på vedtagne budgetforslag og bestillinger i budget 2027, som hører under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Opfølgningen på budget 2027 indgår i den første budgetopfølgning i 2027. Sager med særlig politisk bevågenhed kan dog håndteres i særskilte sager.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunkt 1 taget til efterretning. Indstillingspunkt 2 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget
1. Tager status på budget 2027 til efterretning.
2. Godkender forslag til sager, som skal håndteres i særskilte sager i 2027.
Sagsfremstilling
Status på vedtagne budgetforslag og bestillinger fra budget 2027 vedrørende Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget
Med budget 2027 blev der vedtaget ændringer inden for udvalgets budget vedrørende bl.a.
besparelser og effektiviseringer. I bilag 1 ses en komplet oversigt over de vedtagne
budgetforslag fra budget 2027 inden for udvalgets område.
Formålet med denne sag er at give en status på initiativerne fra budget 2027 og hvorvidt de
kræver en særlig politisk opfølgning. Der er i bilaget angivet forslag til, hvorvidt det vedtagne
budgetforslag kræver en særskilt politisk inddragelse. Den særskilte politiske inddragelse kan
bestå af en frigivelsessag, som behandles i først fagudvalget, dernæst Økonomi- Erhvervs- og
Turismeudvalget og til sidst kommunalbestyrelsen. Der kan for eksempel ske en særskilt
politisk inddragelse i form af opfølgningssager om budgetændringer med særlig politisk
interesse inden for driftsområderne.
Forvaltningen vurderer, at følgende områder kræver særskilt politisk stillingtagen:
Nedjustering af støtte til frivilligt socialt arbejde
Omlægning af Støttecentre
Proces i 2027 for opfølgning og inddragelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil modtage en særskilt status på omlægning af
støttecentre medio 2027.
Opfølgningen på budget 2027 sker sammen med første budgetopfølgning i 2027. Til
opfølgningerne vil der blive taget udgangspunkt i bilag 1. Kommunalbestyrelsen orienteres
efterfølgende i en fælles sag, der indeholder samtlige fagudvalg.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Indstillingspunkt 1 taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 godkendt.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.