Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Outdoor FUN - status på projektet

Der gives en status på projektet Outdoor FUN, som arbejder på at få flere unge (12-16årige) ud i naturen. Som en del af projektet er 'Friluftsskolen' blevet udviklet og udrullet til 16 folke- og friskoler i kommunen.

Klima og grøntSkoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget og Kultur-, Fritids- og
Lokalsamfundsudvalget tager orienteringen om Outdoor FUN til efterretning.
Beslutning fra Skole- og Dagtilbudsudvalget 2026-2029, den 20. oktober 2026,
punkt 117:
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Outdoor FUN arbejder målrettet på at få flere unge ud i naturen ved bl.a. at fremme
mulighederne for natur- og udeliv i skolerne.
Den største indsats i skoleregi er Friluftsskolen, som er en model der tilbyder organiserede
natur- og udeaktiviteter - og gør det nemt for lærere at tage deres klasse med ud i naturen. I
2026/2027 er 16 skoler tilmeldt Friluftsskolen med omkring 20 klasseforløb, hvilket giver ca.
2.500 elever fra 6.-10. klasse oplevelser i og med naturen.
Friluftsskolen er et samarbejde mellem Outdoor FUN, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Trente
Mølle Naturskole, Naturskole Åløkkestedet og enkelte foreninger. I Friluftsskolen møder
eleverne aktiviteter som: Spis Øhavet, Strandsafari på Avernakø, kajak, MTB og 'tættere på
sten' i Tarup-Davinde.
Indsatsen finansieres af de tilmeldte skoler (som køber klip forud for skoleåret), FaaborgMidtfyn Ungdomsskole og Outdoor FUN. Med Ungdomsskolens tilskud er Friluftsskolen en
bæredygtig model ift. aktiviteterne, men efter projektperioden mangler økonomi til en tovholder
og transport (den samlede transportudgift i 2025/2026 var på 65.000 kr.).
Projektperioden udløber den 30.09.2027. Der arbejdes på at finde en model for forankring af
Friluftsskolen efter projektudløb.
Samtidig arbejder en projektgruppe på tværs af skole- og fritidsområdet om muligheden for at
udvikle videre på erfaringerne fra 3 skolers foreløbige arbejde med udeskole (herunder også

de fysiske udemiljøer) for indskoling og mellemtrin. Det langsigtede mål er, at alle børn og
unge, der går i skole i Faaborg-Midtfyn Kommune præsenteres for natur og udeliv - tilpasset de
forskellige klassetrin.
Både Friluftsskole og udeskole bidrager til at understøtte skolernes arbejde med
Fællesskabende læringsmiljøer.

Økonomi

Outdoor FUN er støttet af Novo Nordisk Fonden med 9.773.758 kr. fra 2023 til den
30.09.2027. Der arbejdes på en forankringsmodel, så særligt Friluftsskolen kan
fortsætte.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.