Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn

DBU-velfærdsalliance med Faaborg-Midtfyn 2026-2031

Faaborg-Midtfyn Kommune har mulighed for at indgå en femårig velfærdsalliance med DBU og DBU Fyn. Velfærdsalliancen skal understøtte kommunens arbejde med sundhed, trivsel, fællesskaber og frivillighed gennem en række fodboldbaserede indsatser.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1-3 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget godkender, at:
1. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår en femårig DBU-velfærdsalliance med DBU og
DBU Fyn jf. aftalen i bilag 1,
2. Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget finansierer 57.500 kr. årligt til
Velfærdsalliancen i aftaleperioden 2026-2031 inden for rammen 3003 Fritid og
Folkeoplysning, og
3. den øvrige kommunale medfinansiering på 60.000 kr. - godkendt af
Folkeoplysningsudvalget - er med midler på Folkeoplysningsområdet, og ligeledes
inden for rammen af 3003 Fritid og Folkeoplysning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen anbefaler, at Faaborg-Midtfyn Kommune indgår en femårig velfærdsalliance med
DBU og DBU Fyn. Velfærdsalliancen skal styrke sundhed, trivsel og fællesskaber gennem
fodboldbaserede indsatser i samarbejde med kommunens fodboldklubber og øvrige relevante
aktører. Aftalens elementer har været drøftet med fodboldklubberne, som bakker op og ønsker
at samarbejde i konkrete aktiviteter, som de har interesser for og ressourcer til at indgå i.
Alliancen bygger på DBU's koncept En Del af Noget Større og understøtter en række af
kommunens eksisterende politikker og strategier indenfor blandt andet fritid, folkeoplysning,
sundhed, civilsamfund, børn og unge, ældre samt socialområdet.
Indsatser

Klubudvikling og frivillighed
Fodboldklubber og idrætsforeninger tilbydes klubudviklingsforløb og workshops, der styrker
organisering, rekruttering og fastholdelse af frivillige samt udvikling af bæredygtige foreninger.
En Del af Holdet

Et inkluderende fodboldtilbud målrettet børn og unge med særlige behov, der skal skabe
adgang til foreningsfællesskaber gennem tæt samarbejde mellem klubber, kommune og
relevante fagområder.
Motionsfodbold
Udvikling af fleksible motions- og sundhedstilbud til blandt andet seniorer, borgere med
livsstilssygdomme og andre målgrupper, som ikke i forvejen er aktive i foreningslivet.
Streetfodbold
Udvikling af streetfodbold som et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med fokus på at skabe
nye fællesskaber og understøtte glæden ved fodbold og overgangen til lokale fodboldklubber.
En nærmere beskrivelse af de enkelte forløb og deres indhold fremgår af bilag 1 og 2. Et
samlet økonomisk overblik over velfærdsalliancen fremgår af bilag 3.
Flere af forløbene afvikles i sammenhæng og synergi med øvrige aktiviteter/indsatser under
fritidsområdet - herunder bl.a. projekt Flere gode leveår, GAME street hub i Ringe og Bevæg
dig for livet.
Folkeoplysningsudvalget behandlede sagen og del-finansieringen på udvalgsmødet d. 30/92026, punkt 66, og godkendte indstillingen - dog med den ændring at støtte med 60.000 kr. og
ikke 77.500 kr. som anbefalet af forvaltningen. Indstilling og økonomi er tilrettet i denne sag så
den samlede finansiering går op.

Økonomi

DBU-velfærdsalliancen indgås for perioden 1. november 2026 til 31. oktober 2031 og har
en samlet kommunal medfinansiering på 587.500 kr. svarende til 117.500 kr. årligt.
Som det fremgår af bilag 1 og 3, bidrager DBU og DBU Fyn med konsulentbistand,
uddannelse, koordinering, netværksaktiviteter og understøttelse af de aftalte indsatser til
en samlet værdi af 1.062.500 kr. over aftaleperioden.
Forvaltningen anbefaler, at Kultur-, Fritids- og Lokalsamfundsudvalget finansierer 57.500
kr. årligt, svarende til 287.500 kr. over aftaleperioden, og at midler inden for
Folkeoplysningsområdet finansierer de resterende 60.000 kr. årligt, svarende til 300.000
kr. over aftaleperioden jf. godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.
Såfremt indstillingerne godkendes, indarbejdes udvalgenes respektive medfinansiering i
budgettet for aftaleperioden.
Hos Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget kan indsatsen finansieres inden for
bevillingsrammen 3003 Fritid og Folkeoplysning under bevilling til Fritidsaktiviteter uden
for folkeoplysningsloven. Midlerne under Folkeoplysningsudvalget ligger inden for
folkeoplysningsloven, men inden for samme bevillingsramme.
Fordeling af finansiering mellem Folkeoplysningsudvalget og Kultur- Fritids- og
Lokalsamfundsudvalget:

Folkeoplysningsudvalget - foreningsrettede indsatser

30.000 A) klubudvikling
30.000 C) motionsfodbold
I alt 60.000 kr.
Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget - indsatser med sociale og selvorganiserende indsatser

27.500 vedr. koordinering, samarbejde, opsøgende arbejde til fodboldklubber, m.v.
10.000 B) en del af holdet / social
20.000 D) street fodbold
I alt 57.500 kr.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1-3 godkendt.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.