Besluttet 21. oktober, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Anlægsbevilling til forundersøgelse af kvælstofomsættende vådområde ved Kongesø, Avernakø
Der søges om godkendelse af anlægsbevilling til forundersøgelse af et kvælstofomsættende vådområde ved Kongesø som en del af implementeringen af Omlægningsplanen for Det Sydfynske Øhav i regi af Grøn Trepart.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der godkendes en anlægsbevilling på 300.000 kr. i udgift i 2026 og 300.000 kr. i
- Rådighedsbeløbet frigives til Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget jf. tabel 1
- Der sker en mellemfinansiering fra kassen jf. tabel 1.
- Hvem
- Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Afbud fra Rasmus Viereck (C). Indstillingspunkterne 1-3 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget og ØkonomiErhvervs- og Turismeudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen:
1. At der godkendes en anlægsbevilling på 300.000 kr. i udgift i 2026 og 300.000 kr. i
indtægt i 2027 til forundersøgelse af et vådområde ved Kongesø, Avernakø efter tilsagn
fra Staten.
2. At rådighedsbeløbet frigives til Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget jf. tabel 1
3. At der sker en mellemfinansiering fra kassen jf. tabel 1.
Sagsfremstilling
Faaborg-Midtfyn Kommune har modtaget tilsagn om midler til at undersøge mulighederne for
at etablere et kvælstofomsættende vådområde ved Kongesø. Baggrunden for at der skal
etableres vådområder fremgår af Aftale om et Grønt Danmark (Den Grønne Trepart). Aftalen
beskriver, at der skal etableres kvælstofomsættende vådområder for at begrænse udledningen
af kvælstof til sårbare kystvande.
Staten har meddelt tilsagn til, at der udarbejdes en teknisk- og ejendomsmæssig
forundersøgelse. Den tekniske del af forundersøgelsen belyser mulighederne for at etablere
vådområdet – herunder beregne kvælstofomsætning og design af projektforslag. Den
ejendomsmæssige forundersøgelse belyser lodsejernes holdning til projektet og deres ønske til
kompensation. Der er løbende kontakt til lodsejerne i forbindelse med forundersøgelsen for at
sikre en god dialog om projektet samt at bringe lodsejernes viden om drænforhold, pumpedrift
og driftshistorik i spil.
Når forundersøgelsen er udarbejdet, tages der stilling til om det er muligt at etablere
vådområdet. Forundersøgelsen forventes afsluttet i løbet af 2027. Der er vedlagt et kortbilag og
beskrivelse af undersøgelsesområdets størrelse, antal lodsejere og forventet
kvælstofomsætning.
Projektområdet ligger indenfor det internationale natura 2000 område nr. 125 " Vestlige del af
Avernakø" der er udpeget som Habitatområde H109. Udpegningsgrundlaget for området er
bl.a. naturtyperne nr. 1330 strandeng og nr. 1150 strandsøer og kystlaguner som er en særligt
prioriteret naturtype i habitatdirektivet. Kongesø er en tidligere strandsø/kystlagune der i dag
afvandes via en pumpe.
I indeværende Natura 2000-planperiode er der særligt fokus på at genskabe mere naturlige
processer og øge naturens robusthed og det fremgår af Natura 2000-handleplanen, at
kommunen, i indeværende planperiode, skal afsøge mulighederne for at genskabe Kongesø.
Det skal undersøges om Kongesø kan genskabes som en ca. 7 ha stor strandsø/kystlagune og
skabe mere naturlig hydrologi og dynamik på ca. 5 ha strandeng.
Denne forundersøgelse, og evt. realisering medvirker dermed til at opfylde Natura 2000handleplanen samtidig med det indfrier mål i Grøn Trepart.
Økonomi
Forundersøgelsen finansieres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
(SGAV) og de tilskudsberettigede omkostninger udgør 300.000 kr. Der er således ingen
egenfinansiering for kommunen, idet statens tilskud udgør 100 % af de estimerede
omkostninger.
Erfaringer fra statsligt finansierede projekter viser dog, at der i enkelte forundersøgelser
kan opstå uforudsete omkostninger på op til 3 %, der ikke dækkes af statens tilsagn.
Udgifterne afholdes i 2026. Finansiering hjemtages i 2027. Det betyder, at der sker en
mellemfinansiering af kassen, hvor der trækkes 0,3 mio. kr. i 2026 fra kassen.
Tilsvarende lægges der 0,3 mio. kr. i kassen i 2027.
Tabel 1: Indtægts- og udgiftsbevilling til forundersøgelse af vådområder
mellemfinansiering fra kassen.
Udvalg
Bevilling (nr &
navn)
Natur-, Klima- og
Grøn Trepart
Bæredygtighedsudvalget vådområde
forundersøgelser
(udgift)
Varigt
(Ja/Nej)
0 Nej
Natur-, Klima- og
Grøn Trepart
Bæredygtighedsudvalget vådområde
forundersøgelser
(indtægt)
Kassen
Total
-300 Nej
300 Nej
Nej
Beslutning
Afbud fra Rasmus Viereck (C).
Indstillingspunkterne 1-3 anbefales overfor Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget og
kommunalbestyrelsen.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.