Behandlet 28. oktober, §17, stk. 4 udvalg - Totalberedskab i Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg-Midtfyn
Præsentation af kommissorium
Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 3. juni 2026 besluttet at nedsætte et opgaveudvalg (§ 17, stk. 4 udvalg) om "Totalberedskab" - herunder vedtaget kommissorium som grundlag for udvalgets arbejde.
Kort fortalt
- Hvem
- §17, stk. 4 udvalg - Totalberedskab i Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget gennemgår og drøfter indholdet i kommissoriet.
Sagsfremstilling
På mødet vil indholdet i kommissoriet blive gennemgået, og der vil være tid til spørgsmål og
kommentarer til opgaven for udvalget.
Formålet med at nedsætte et §17, stk. 4-udvalg er, at udvalget skal bidrage til at styrke
Faaborg-Midtfyn Kommunes Totalberedskab gennem øget samarbejde mellem kommunen,
forsyningssektoren, erhvervslivet og lokal- og civilsamfundet.
Udvalget skal bidrage til at udvikle et robust lokalsamfund, hvor borgere, virksomheder, frivillige
organisationer og offentlige aktører i fællesskab kan forebygge, håndtere og komme sig efter
kriser.
Udvalgets opgaver:
Have godt kendskab til kommunens eksisterende beredskabsstruktur, håndtering og
samarbejdsflader, fordi det er fundamentet for al beredskabsindsats.
Styrke samarbejdet mellem kommune, forsyningsselskaber, erhvervsliv og civilsamfund i
Totalberedskabs-krisesituationer.
Bidrage til at udbrede lokale beredskabsinitiativer i kommunens lokalsamfund.
Drøfte kommunikation og information til borgere før, under og efter kriser, herunder hvem
gør hvad (koordinering med samarbejdspartnere).
Skabe overblik over forsyning og drøfte hvordan forsyningssikkerhed og robusthed i
kritiske funktioner sikres
Have fokus på at sikre støtte i Totalberedskabs-krisesituationer til sårbare borgere, som
kommunen ikke kender til.
Indhente inspiration og erfaringer fra andre kommuner og relevante aktører.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, §17, stk. 4 udvalg - Totalberedskab i Faaborg-Midtfyn Kommune, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.