På dagsordenen 28. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Faaborg-Midtfyn
FIBU - Fremtidens Idræt for Børn og Unge: Orientering om samarbejde og erfaringsopsamling
Ryslinge Hallen og Broby Fritidscenter/Brobyværkhallen samt tilknyttede foreninger blev i foråret 2026 udpeget som spydspidsforeninger under Danmarks Idrætsforbund (DIF) til indsatsen Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU). Indsatsen er finansieret ligeligt mellem DIF, med midler fra A.P.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på fmk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen om FIBUindsatserne i Ryslinge og Brobyerne samt den planlagte opfølgning og
erfaringsopsamling til efterretning.
Sagsfremstilling
Den 22. oktober 2026 blev der afholdt opstartsmøder mellem FIBU-koordinatorerne og
relevante medarbejdere fra Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Ungdomsskolen med fokus på
samarbejde, målsætninger og en fælles tilgang til opfølgning og erfaringsopsamling. Som led i
samarbejdet skal FIBU kobles til allerede eksisterende indsatser på børne- og ungeområdet
samt nye samarbejder og partnerskaber, herunder Trænerakademiet, Bevæg Dig For Livet og
DBU Velfærdsalliancen. Formålet er at skabe synergi mellem indsatserne, bringe eksisterende
viden og ressourcer i spil og understøtte nye muligheder for børn og unge gennem samarbejde
mellem foreninger, faciliteter, skoler og øvrige kommunale aktører.
De foreløbige erfaringer i Ryslinge og Brobyerne peger blandt andet på potentialer i at styrke
samarbejdet mellem de involverede foreninger, rekruttering af medlemmer og frivillige,
brobygning mellem skole og foreningsliv samt udvikling af nye tilbud til børn og unge, herunder
børn og unge, som ikke finder vej til de eksisterende foreningstilbud. Et centralt perspektiv er
samtidig, at nye aktiviteter og samarbejder skal kunne forankres lokalt og så vidt muligt leve
videre efter FIBU-perioden.
Forvaltningen ønsker at følge indsatsen løbende frem for alene at evaluere ved projektets
afslutning. Erfaringsopsamlingen tilrettelægges derfor på tre niveauer:
1. Aktiviteter og data: eksempelvis antal aktiviteter og deltagere, involverede foreninger og
samarbejdspartnere samt udviklingen i idrætsdeltagelse og brugen af faciliteter.
2. Kvalitative erfaringer: observationer, cases og tilbagemeldinger fra blandt andre
foreninger, børn, unge og samarbejdspartnere.
3. Resultater og forandringer: eksempelvis nye eller styrkede samarbejder, nye målgrupper i
foreningslivet, nye børne- og ungetilbud samt aktiviteter og samarbejder, der bliver lokalt
forankret.
Hvor det er muligt, etableres en baseline, så udviklingen kan følges over
projektperioden.
FIBU-koordinatorerne inddrages desuden løbende i relevante møder i Kultur- og
Fritidsforvaltningens opgavefællesskab omkring børn og unge. Her følges der op på aktiviteter,
resultater, udfordringer og læring, samtidig med at erfaringer deles mellem Ryslinge og
Brobyerne og kobles til relevante kommunale indsatser. Målet er både at understøtte
projekterne undervejs og skabe viden om, hvilke erfaringer og metoder der efterfølgende kan
forankres eller udbredes til andre dele af kommunen.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Folkeoplysningsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.