Besluttet 17. november, Teknik- Plan- og Havneudvalget, Faaborg-Midtfyn
Vintertjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- Plan- og Havneudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 17. november 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- Plan- og Havneudvalget drøfter de mulige spor til
nedbringelse af vintertjenestens merforbrug, som er beskrevet i sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Vintertjenesten har gennem flere år haft et kendt merforbrug, som har medført en nu betydelig
økonomisk ubalance. I perioden 2022-2025 har det gennemsnitlige årlige merforbrug været 4,2
mio. kr., selv om vintrene har været forholdsvis milde. I 2026 forventes merforbruget isoleret
set at udgøre 11,3 mio. kr., som følge af den særdeles hårde vinter i årets første måneder. Ved
budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 skønnes det samlede merforbrug ved årets
udgang derfor at overstige 25 mio. kr., inklusive overført merforbrug fra tidligere år.
Der skal dermed skabes balance i den løbende drift og det opbyggede merforbrug skal
afvikles. Hvis det samlede merforbrug på 25 mio. kr. skal afdrages over fem år fra 2028 til
2032, kræver det en årlig finansiering på 5 mio. kr. til afdrag. Hertil kommer behovet for at
skabe balance i den løbende drift, som med udgangspunkt i det gennemsnitlige årlige forbrug i
perioden 2022-2026 kan anslås til 6,1 mio. kr. fra 2027.
Beregningen er et illustrativt eksempel baseret på det historiske gennemsnit for en 5-årig
periode med fire forholdsvise milde vintre og én hård vinter samt en femårig afdragsperiode.
Med disse forudsætninger vil der være et behov for at finde en forbedring af økonomien på 6,1
mio. kr. i 2027 og 11,1 mio. kr. årligt i perioden 2028-2032. Når det overførte merforbrug er
afviklet, vil der fortsat være behov for en varig forbedring på 6,1 mio. kr. årligt for at skabe
balance i den løbende drift. Udfordringens omfang skal ses i lyset af, at det nuværende årlige
budget til vintertjenesten er 8,3 mio. kr. Se bilag 1 for visuel fremstilling.
Det faktiske behov vil afhænge af vintervejret og udviklingen i udgifterne. Jo længere tid der
går, før der gennemføres løsninger, desto større kan det samlede merforbrug blive, og desto
større bliver behovet for efterfølgende at skabe balance og afdrage gælden.
De følgende spor skal derfor ses i lyset af, at der er tale om en betydelig økonomisk udfordring,
som sandsynligvis kræver en kombination af budgettilpasning og udgiftsreduktioner.
Spor 1: Et budget i balance
Den økonomiske ubalance skal ses i lyset af, at budgettet for vintertjenesten i 2021 og 2022
blev reduceret med samlet 3,5 mio. kr. efter flere år med milde vintre. Forudsætningen for
reduktionerne byggede på en forventning om, at overskud i milde år kunne opbygges som
reserver til at dække udgifterne i hårde vintre.
Denne forudsætning har imidlertid vist sig vanskelig at opretholde. De faste udgifter er steget
væsentligt, blandt andet som følge af de seneste udbud og stigende priser på salt, brændstof
mv., og selv milde vintre kræver ofte gentagne indsatser ved temperaturskift omkring
frysepunktet. En stor del af budgettet er derfor bundet i faste udgifter, hvilket begrænser
muligheden for at opbygge reserver i ”milde” vintre. Af bilag 2 fremgår en oversigt over
udviklingen i budgettet til Vintertjenesten og forbruget i samme periode.
En sammenligning af kommunernes udgifter til vintertjeneste i perioden 2021-2025 viser, at
Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitlige udgifter har været ca. 9.140 kr. pr. kilometer
kommunal vej om året. Til sammenligning har gennemsnittet for de øvrige kommuner på
landsplan været ca. 13.760 kr., mens gennemsnittet for de øvrige fynske kommuner har været
ca. 13.430 kr. og 11.093 kr., når Odense Kommune ikke medtaget i opgørelsen. Se bilag 3 for
en benchmark af udgifter til vintertjenesten pr. kilometer vej.
Sammenligningen peger således på, at Faaborg-Midtfyn Kommunes udgifter pr. kilometer
ligger under de beregnede gennemsnit. Der er dog betydelige geografiske forskelle i
udgiftsniveauet, og gennemsnittene dækker over kommuner med forskellige vejnet,
geografiske forhold og serviceniveauer. Benchmarken kan derfor ikke stå alene som udtryk for,
hvad et passende budget for vintertjenesten i Faaborg-Midtfyn Kommune bør være.
Benchmarken viser til gengæld, at Faaborg-Midtfyn Kommune allerede har et relativt lavt
udgiftsniveau pr. kilometer vej sammenlignet med både lands- og Fynsgennemsnittet. Det
understreger, at mulighederne for at skabe balance i vintertjenestens økonomi ikke
nødvendigvis alene skal findes gennem yderligere reduktioner i udgifterne pr. kilometer.
Samtidig skal resultatet ses i sammenhæng med kommunens konkrete serviceniveau og lokale
forhold.
Der skal tages stilling til, hvordan der skabes balance mellem budget og forventede udgifter.
Det kan ske ved at tilføre budgetmidler, reducere udgifterne eller kombinere de to tilgange. En
budgettilpasning kan skabe balance i den løbende drift, mens en varig reduktion af udgifterne
også kan bidrage til at frigøre midler til at afdrage det overførte merforbrug.
De øvrige spor skal derfor vurderes i forhold til deres forventede økonomiske effekt og
tidshorisont, herunder deres bidrag til både at skabe balance i driften og afvikle det overførte
merforbrug.
Spor 2: Justeringer af den nuværende drift
Der kan undersøges mindre justeringer, som kan reducere udgifterne inden for de næste par
år. Det kan blandt andet omfatte:
Snerydning ved busstoppesteder: En gennemgang af de steder, hvor ansvaret for
snerydning påhviler den tilstødende grundejer. Besparelsespotentialet forventes at være
begrænset, da kommunens køretøjer fortsat skal passere på de tilhørende ruter.
Særlige indsatser: En tydeligere bestilling og finansiering fra øvrige fagområder, når
Vintertjenesten rydder specifikt for borgere med f.eks. behov for behandling eller
hjemmepleje. En ændret intern finansiering vil ikke reducere kommunens samlede
udgifter.
Hjemtagelse af vedligeholdelse og reparation af vintermateriel: En vurdering af, om
vedligeholdelse og reparation af vintermateriel kan hjemtages. Det foreløbige skøn er en
årlig besparelse på 0,2-0,3 mio. kr. fra andet år.
Mulighederne har forskellig økonomisk effekt og tidshorisont og skal derfor vurderes nærmere,
inden der kan tages stilling til deres bidrag til en samlet løsning.
Spor 3: Større gennemgang af vintertjenestens serviceniveau og tilrettelæggelse
En større gennemgang kan afdække, om vintertjenestens serviceniveau og tilrettelæggelse
kan ændres, så udgifterne reduceres. Gennemgangen kan blandt andet omfatte:
Beredskabsperiode: Undersøge muligheden for at afkorte perioden med fast
vinterberedskab, eksempelvis til 15. november-15. marts, eventuelt med mulighed for
tilkald i perioderne før og efter. Forvaltningen undersøger i så fald, om lovgivningen eller
andre krav fastsætter en bestemt periode, hvilke vejklasser der eventuelt skal undtages,
og hvad et eventuelt tilkøb vil koste.
Prioritering ved ekstremt vintervejr: Afdække om indsatsen i situationer med omfattende
sne eller is i højere grad skal koncentreres om de mest kritiske ruter.
Serviceniveau: Undersøge om serviceniveauet på eksempelvis cykelstier, kommunale
fortove og andre arealer kan tilpasses.
Vinterklasser og rutenet: Afdække om enkelte veje kan flyttes mellem vinterklasser, og
om ruterne kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, herunder særligt klasse 3-veje i
landdistrikterne.
Gennemgangen kan samtidig danne grundlag for at vurdere, hvordan vintertjenesten fremover
kan organiseres og udbydes mest hensigtsmæssigt, herunder om nye tekniske løsninger og
ændrede kontraktvilkår kan bidrage til en mere effektiv drift.
Det nuværende udbud løber over to år. Et nyt udbud forventes gennemført i 2028 med virkning
fra vinteren 2028/2029, mens principper for et revideret vinterregulativ kan forelægges politisk i
2027. Mulighederne for mindre justeringer inden da afhænger af de eksisterende kontraktvilkår,
men umiddelbart er der råderum til mindre justeringer.
Spor 4: Ændret vejklassificering
Et særskilt spor er at undersøge, om udvalgte offentlige veje kan overgå til private fællesveje.
En sådan ændring kan på længere sigt reducere kommunens udgifter til både vintertjeneste og
anden vejdrift.
Mulighederne skal vurderes konkret ud fra vejenes funktion, trafikale forhold og de juridiske
krav til en eventuel omklassificering. En ændring kan ikke begrundes alene i økonomiske
hensyn, og der vil være behov for en nærmere screening af relevante veje, inden et
besparelsespotentiale kan opgøres.
Samlet vurdering
Sporene udelukker ikke hinanden. En holdbar løsning kan kræve en kombination af
budgettilpasning, mindre driftsmæssige besparelser og ændringer i vintertjenestens
serviceniveau og tilrettelæggelse. Omfanget af de enkelte bidrag afhænger af de nærmere
økonomiske og driftsmæssige vurderinger.
Økonomi
Drøftelsen har ingen særskilte økonomiske konsekvenser. Udvalget vil – afhængigt af
drøftelsen – blive forelagt beslutningssager med henblik på at reducere merudgifterne til
Vintertjenesten.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Teknik- Plan- og Havneudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.