Besluttet 1. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Favrskov
Hædring af sportslige præstationer i Favrskov Kommune
Direktøren for Børn og Kultur indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: 1. At godkende afholdelsen af en årlig reception til hædring af sportslige præstationer. 2. At godkende retningslinjer for hædring af sportslige præstationer.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende afholdelsen af en årlig reception til hædring af sportslige præstationer.
- Godkende retningslinjer for hædring af sportslige præstationer.
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Favrskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Vurdering
Det vurderes, at den årlige hædring af særlige sportslige præstationer vil være med til
at skabe en synlig og positiv anerkendelse af idræts- og foreningslivet i Favrskov Kommune og det store arbejde, som dagligt udføres i foreningerne af ledere, trænere, udøvere og øvrige frivillige. Dette kan medvirke til, at endnu flere af kommunens borgere
motiveres og inspireres til at blive en del af kommunens idræt- og foreningsliv.
Der er en vis usikkerhed i forhold til hvor mange sportslige præstationer, der årligt vil
blive hædret ud fra de valgte kriterier. Dette skyldes, at Børn og Kultur ikke har viden
om antallet af sportslige præstationer, som historisk set falder inden for de valgte kriterier. Da det i forslaget fra Byrådsmødet 28. april 2026 fremgår, at hædringen af sportslige præstationer forventes at ske inden for eksisterende budget, er det afgørende, at
den årlige receptions deltagerantal tilpasses mulighederne indenfor det eksisterende
budget.
De valgte rammer og vilkår læner sig op ad omkringliggende kommuners praksis for,
hvilke sportslige præstationer, som hædres. Børn og Kultur vurderer, at der med de
valgte kriterier for hædring er fundet et passende niveau, som kan holdes inden for det
eksisterende budget. På baggrund af den beskrevne usikkerhed, foreslås det, at formatet for hædringen evalueres i 2029, når arrangementet forventeligt er afholdt to gange.
Økonomi
Den årlige hædring af særlige sportslige præstationer i Favrskov Kommune forventes
at kunne afholdes inden for det eksisterende budget under Børn og Kultur og Borgmestersekretariatet. Hvis der ønskes mere lempelige kriterier for hædring af sportslige
præstationer end de skitserede, er det en sag for Byrådet, idet der skal afsættes yderligere økonomi til afholdelsen.
INDDRAGELSE
Kultur og Fritidsudvalget præsenteres for og godkender årets indstillede deltagere til
receptionen på udvalgsmødet i december. Favrskov Idrætssamvirke inddrages forud
udpegningen i hvilke sportslige præstationer der skal hædres ved receptionen samt inviteres til at deltage i receptionen.
Indstilling
Direktøren for Børn og Kultur indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget:
1. At godkende afholdelsen af en årlig reception til hædring af sportslige præstationer.
2. At godkende retningslinjer for hædring af sportslige præstationer.
Beslutning
Fraværende: Simon Buus Olsen
Godkendt.
Kilde: Favrskov Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.