Favrskov
Skift kommune
KøbenhavnFavrskovAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Byrådet, Favrskov

Socialtilsynets tilsyn med Botilbuddene på Ellemosevej - efter høring

Direktøren for Social og Sundhed indstiller til Byrådet: 1. At tilsynsrapporten for tilsyn hos Ellemosevej tages til efterretning. 2. At tiltagene i notatet ”Opfølgning på tilsynsbesøg ved socialtilsynet” godkendes.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Tilsynsrapporten for tilsyn hos Ellemosevej tages til efterretning.
  • Tiltagene i notatet ”Opfølgning på tilsynsbesøg ved socialtilsynet” godkendes.
Hvem
Byrådet, Favrskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Vurdering

Social og Sundhed tager kritikken fra socialtilsynet til sig.
Overordnet vurderer Social og Sundhed, at tilbuddene på Ellemosevej i sin helhed er
veldrevne og velfungerende, men anerkender, at der har været udfordringer med
udadreagerende adfærd på særligt Ellemosevej 28a (i stueetagen). I den forbindelse
bemærker Social og Sundhed, at der har været en god dialog med socialtilsynet, som
også anerkender, at tilbuddet har fokus på og arbejder med de konkrete udfordringer.
Social og Sundhed har iværksat følgende initiativer, der skal sikre opfyldelsen af
socialtilsynets påbud.
• Der er udarbejdet en handleplan, der skal sikre, at alle borgeres fysiske og
mentale sundhed og trivsel bliver understøttet.
• Der afholdes kontinuerlige møder med alle de berørte borgeres pårørende.
• Der er foretaget en tillægsbevilling på 2:1-støtte i dag- og aftentimerne for den
udadreagerende borger, samt lagt en strategi for, hvordan den anden borger, som
tilsynet omhandler, støttes fagligt i vedkommendes trivsel.
• Der er igangsat undervisning i Durewall-metoden ift. konflikthåndtering.
• Socialområdets Team for Kvalitet og Læring understøtter, at der følges op på
proceduren omkring magtanvendelser ved hjælp af undervisning og en pixiudgave af proceduren.
• Koordinatortimerne er øget fra 2x10 timer om ugen til 2x25 timer om ugen.
• Nogle opgaver bliver i højere grad understøttet af ledelseskollegaer, fx hjælp med
systematik omkring C3-hændelser og løbende sparring i det somatiske.

Der forventes en omorganisering, der skal sikre et lavere ledelsesspænd og
dermed øget mulighed for håndtering af de opgaver, der skal løses på
Ellemosevej.

Tilsynsrapporten og notatet ”Opfølgning på tilsynsbesøg ved socialtilsynet” har været i
høring hos Handicaprådet i perioden 9. til 23. september 2026.
Handicaprådet konstaterer, at socialtilsynet bemærker, at tilbuddet ikke understøtter
borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, ikke forebygger magtanvendelser,
ikke forebygger vold og overgreb, og at der på den baggrund konkluderes, at tilbuddet
ikke har en kompetent ledelse, og at den daglige drift som følge heraf ikke varetages
kompetent.
Handicaprådet bemærker ligeledes, at de er bekendt med årsagerne til, at der er
foretaget uanmeldt tilsyn på Ellemosevej og de er bekendt med, at der er taget nogle
initiativer til at rette op på de kritiserede forhold. I den forbindelse tilføjer Handicaprådet,
at den visitationsproces, som medførte den aktuelle problemstilling, bør vurderes nøje.
Hertil bemærker Social og Sundhed, at forvaltningen deler Handicaprådets
bekymringer, der skyldes, at en borger på botilbuddet har vist sig ikke at trives så godt
som forventet. Det er forventningen, at tiltag og indsatser i handleplanen for tilbuddet vil
afhjælpe ovenstående problemstillinger. Det bemærkes endvidere, at der evalueres på
den konkrete visitationsproces, og at der løbende arbejdes på at forbedre overgangen
fra børne- og ungeområdet til voksenområdet.
Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.
INDDRAGELSE
Tilsynsrapporten og notatet ”Opfølgning på tilsynsbesøg ved socialtilsynet” har været i
høring hos Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Social og Sundhed indstiller til Byrådet:
1. At tilsynsrapporten for tilsyn hos Ellemosevej tages til efterretning.
2. At tiltagene i notatet ”Opfølgning på tilsynsbesøg ved socialtilsynet” godkendes.

Beslutningshistorik
Social- og Sundhedsudvalget, 07.10.2026, Punkt 5
Fraværende: Rikke Randrup Skåning
Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 20.10.2026, Punkt 6
Fraværende: Thomas Storm
Indstilles godkendt.

Kilde: Favrskov Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.