På dagsordenen 3. november, Social- og Sundhedsudvalget, Favrskov
Opfølgning på sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2026
Direktørerne for Børn og Kultur, Social og Sundhed samt Job og Økonomi indstiller til udvalgene: 1. At opfølgningen på sagsbehandlingsfrister godkendes og sendes i høring hos Handicapområdet og Ældrerådet
Skoler og børnÆldre og sundhedDet socialeKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Opfølgningen på sagsbehandlingsfrister godkendes og sendes i høring hos
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Favrskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på favrskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Vurdering
Opfølgningen på de udvalgte sagsbehandlingsfrister viser, at syv ud af de 11 udvalgte
sagsområder har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der ligger inden for den
fastsatte frist. For fire sagsområder ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke
inden for den fastsatte frist. Det drejer sig om kompensationsydelse (6,6 måneder), tabt
arbejdsfortjeneste (4,6 måneder) og børnefaglige undersøgelser (4,4 måneder) på Børn
og Kulturs område, hvor den fastsatte frist er fire måneder, samt personlig assistance
på Job og Økonomis område (1,3 måneder), hvor den fastsatte frist er én måned. Ved
den seneste opgørelse i 2024 var det de samme tre sagsområder på Børn og Kulturs
område, der ikke overholdt den fastsatte frist, mens personlig assistance på Job og
Økonomis område er et nyt sagsområde, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
ligger over den fastsatte frist.
Derudover viser opfølgningen, at overholdelsesprocenten ligger mellem 98 og 100 %
for fire af sagsområderne. For syv sagsområder ligger overholdelsesprocenten under
80 %. Det drejer sig om visitation til botilbud (65 %), handicapkompenserende
hjælpemidler (58,3 %), personlig assistance til handicappede i erhverv (58,6 %), aftale
om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom (69,1 %),
kompensationsydelse (28,9 %), tabt arbejdsfortjeneste (50,9 %) og børnefaglige
undersøgelser (48 %). Ved den seneste opgørelse i 2024 lå syv sagsområder mellem
80 og 100 %, mens fire sagsområder lå mellem 44 og 71 %. Det bemærkes, at
Folketingets ombudsmand udtaler (FOU nr. 2015.10), at det er hensigtsmæssigt, at
politiske sagsbehandlingsfrister skal fastlægges, så de er realistiske i mindst 80 % af
sagerne.
Opfølgningen viser således, at flere sagsområder end ved den seneste opfølgning har
en overholdelsesprocent under 80 %, og at flere sagsområder har en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid, der overskrider den fastsatte frist. Udviklingen skal blandt andet
ses i lyset af et stigende antal sager og et øget sagspres på dele af
myndighedsområderne samt ventetid hos eksterne aktører i forbindelse med
indhentelse af nødvendige oplysninger, undersøgelser og dokumentation til brug for
sagsoplysningen. Hertil kommer, at den tidligere merudgiftsydelse pr. 1. september
2025 blev erstattet af kompensationsydelse, samtidig med at reglerne for beregning og
udbetaling af støtten blev ændret. Dette har medført en øget administrativ opgave i
forbindelse med både implementeringen af den nye ordning og omlægningen af
eksisterende sager. Årsagerne er nærmere beskrevet og uddybet for de enkelte
sagsområder i det vedlagte notat.
Forvaltningerne vurderer, at overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne for nogle af
sagsområderne ikke er på et tilfredsstillende niveau. Det vurderes, at niveauet i disse
sager blandt andet kan henføres til et generelt pres på myndighedsområderne, særligt
inden for de specialiserede socialområder. Der har gennem de seneste år været politisk
fokus på at styrke myndighedssagsbehandlingen på de specialiserede socialområder,
og der er løbende tilført yderligere ressourcer til området. Tiltagene skal understøtte en
fortsat høj kvalitet i sagsbehandlingen og forventes samtidig at kunne bidrage til kortere
sagsbehandlingstider. Det bemærkes dog, at sagstallet pr. rådgiver på det
specialiserede børn- og ungeområde fortsat er stigende, og at der derfor fortsat er et
betydeligt pres på området.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
INDDRAGELSE
Opfølgningen på sagsbehandlingsfrister på det sociale område sendes i høring i
Handicaprådet og i Ældrerådet.
Indstilling
Direktørerne for Børn og Kultur, Social og Sundhed samt Job og Økonomi indstiller til
udvalgene:
1. At opfølgningen på sagsbehandlingsfrister godkendes og sendes i høring hos
Handicapområdet og Ældrerådet
Kilde: Favrskov Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.