Besluttet 10. december, Økonomiudvalget, Faxe
Godkendelse af byggegrund til nyt plejehjem i Faxe
Med budgetforliget for budget 2026-2029 godkendte forligsparterne at påbegynde nybyggeriet af et plejehjem i Faxe som en del af den nye plejehjemsstruktur i Faxe Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 10. december 2025
- Status
- Besluttet. Senior & Sundhedsudvalgets indstilling blev anbefalet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender én af to følgende byggegrunde til
opførsel af nyt plejehjem i Faxe:
1. Byggegrund ved Schjølervej i Faxe
2. Byggegrund ved Faxe Sundhedscenter i Faxe
Tidligere beslutning
Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget 2024-2025, den 3. december 2025, punkt 112:
Udvalget anbefaler byggegrunden ved Schjølervej i Faxe.
Fraværende: Camilla Meyer (A)
Sagsfremstilling
Baggrund:
Senior & Sundhedsudvalget besluttede på sit møde 4. juni 2025 pkt. 68 at fremsende forslag til
Masterplan for plejehjemsstruktur 2025-2035 til budgetforhandlinger for budget 2026-2029.
Som led i budgetforliget besluttede forligsparterne at,
”Vi arbejder videre med etape 1 af vores nye plejehjemsstruktur, som omhandler
nyopførsel af et plejehjem i Faxe by. For forligsparterne betyder det, at der er muligheder
for at sætte en retning af hele området omkring det nye plejehjem, ved at lade
ældrelovens formål danne det centrale grundlag og sætte en langsigtet vision om, at det
skal være et område med blandede bebyggelse og forskellige funktioner, der kan
benyttes af alle borgere.
Det handler om at skabe rammer for en hverdag præget af livskvalitet, selvbestemmelse
og nærvær for de ældre. Helt konkret bør man i den videre udvikling af området indtænke
mulighederne for aktiviteter og tilbud målrettet f.eks. demente borgere. Tilknytningen til
civilsamfundet er vigtig, og derfor kan både grønne områder, sundhedsklinik og
kulturtilbud også være relevante at skabe plads til i nærområdet til plejehjemmet.”
Opsummering af forudsætninger og beslutninger for realisering af etape I:
Masterplanens etape I tager udgangspunkt i følgende forudsætninger og beslutninger:
1. Faxe Ældreboligselskab opfører nyt plejehjem med 80 plejeboliger i Faxe by på
kommunal byggegrund.
2. Faxe Kommune medfinansierer omdannelsen af Lindevej til seniorboliger uden
anvisningsret med 10 mio. kr. i 2030.
3. Plejehjemmet Lindevej og Kongsted afvikles som plejehjem.
Derudover er det forudsætningen for realiseringen af tidsplanen i etape I, at der som en del af
den kommende budgetaftale, eller snarest derefter, træffes beslutning om, hvilken byggegrund
i Faxe by der skal arbejdes videre med i forhold til lokalplan og skitse.
Administrationen fremlægger nu efter høring sag om valg af byggegrund, hvor der tages højde
for forligstekstens ønske om en vision for området med blandet bebyggelse og funktioner og
mulighed for grønne områder m.m. i nærområdet. Administrationen vedlægger også opdateret
tidsplan for etape 1 jf. bilag 1 samt et overblik over økonomi ved nyopførsel og afvikling jf. bilag
Begrundet valg af byggegrund enten Schjølervej eller byggegrund ved Faxe
Sundhedscenter:
Ved opførsel af et nyt plejehjem antages en boligstørrelse på 73 kvm. (udvendige mål) og 10
% i serviceareal. Ved et plejehjem med 80 boliger, svarer det til et bebygget areal på ca. 6.500
kvm. Den maksimale bebyggelsesprocent er 30 % ved byggeri i 1-plan og 40 % ved byggeri i
2-plan. Bygges der i 1-plan vil der dermed være behov for en byggegrund på 22.500 kvm. inkl.
regnvandsbassin (1.000 kvm.) og tilsvarende 17.500 kvm., hvis der bygges i 2-plan.
Planafdelingen i Center for Teknik, Miljø og Service har udpeget to mulige kommunale
byggegrunde, der arealmæssigt tilfredsstiller behovet for kvadratmeter for bebyggelse i 1-plan
eller 2-plan jf. bilag 3. Nedenfor er beskrevet de to byggegrunde og en vurdering af den enkelte
grunds mulighed for at efterkomme den politiske formulerede langsigtede vision om blandet
bebyggelse, forskellige funktioner og tilknytning til civilsamfundet.
Planafdelingen har i bilag 4 uddybet fordele og ulemper ved de to byggegrunde, hvor de
væsentligst anføres nedenfor.
Byggegrund ved Schjølervej i Faxe
Generel information:
Byggegrunden på Schjølervej har et areal på 31.000 kvm. Den ligger centralt og tæt på
bykernen med 1 km. fra det nuværende plejehjem på Lindevej i sydlig retning med 930 m. til
Faxe Syd station. Den fungerer i dag som fodboldbane.
Fordele og ulemper:
Fordele:
God placering tæt på Faxe station, bymidten og byen kulturtilbud – bibliotek, biograf,
Geomuseum, Østsjællands Museum mv.
Ca. 1 kilometer fra togstation, dvs. let adgang med offentlig transport for personale og
pårørende og Busstop på Schjølervej
Stort set fladt terræn og dermed let af bygge på. Støder op til Schjølervej og derfor kun få
udgifter til adgangsvej, byggemodning mv. Umiddelbart ingen større ledninger på
arealerne, udover en kloakledning nord/syd cirka midt på arealet. Området er udlagt til
fjernvarme
Ca. 1 kilometer fra Faxe Sundhedscenter
Ca. 2 kilometer fra ambulancestationen på Rønnedevej
Tæt på eksisterende boligområder og det kommende nye tæt-lave boligområde syd for
Schjølervej
Ulemper:
Støder umiddelbart ikke op grønne områder. Men der mulighed for at indrette grønne
områder på arealet.
Det bør undersøges om der kan skabes adgang til de grønne områder omkring Heimdal
og Rolloskolen
Levende hegn mod Heimdal og mod grusbane som skal undersøges for bilag IV-arter
hvis det skal fjernes helt eller delvist
Byggegrund ved Faxe Sundhedscenter i Faxe
Generel information:
Byggegrunden ved Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, har et areal på 39.000 kvm. med
mulighed for udvidelse mod vest, hvor der er endnu et ledigt byggefelt. Den ligger ca. 3 km. fra
Faxe Syd station.
Fordele og ulemper:
Fordele:
God placering med fantastisk udsigt over Faxe å og ådal. Tæt på grønne områder – Faxe
ådal og mulighed for at indrette en offentlig park ved at istandsætte de store parklignende
arealer omkring Sundhedscenteret
Tæt på Faxe Sundhedscenter som har en bred vifte af sundhedstilbud, og som giver
mulighed for synergi og fagligsparring.
https://www.faxesundhedscenter.dk/da/sundhedstilbud
Tæt på ambulancestationen på Rønnedevej (mindre end 1 kilometer). Busstop ved
Sundhedscenteret. Ca. 2-2½ kilometer fra togstation.
Umiddelbart ingen større ledninger på arealerne, udover en regnvandsledning langs skel
mellem sundhedscenteret og marken nord for. Området er udlagt til fjernvarme.
Ulemper:
Skrånende terræn ned mod ådalen, som der skal tages højde for ved indretning af
byggeriet. Skånende terræn kan være vanskeligt for beboere med rollator, kørestol mv.
Trafikken til området skal afvikles via en ny vejadgang fra Rådshusvej hvilket kan være
dyrt. Omvendt kan en ny vej være et plus i forhold til at udvikle kommunens arealer nord
for plejecenteret til boligområde.
Mange gamle træer og levende hegn på/ved sundhedscentret som skal undersøges for
bilag IV-arter hvis der skal bygges eller laves vej her. Markerne nord for er til gengæld
uproblematiske af bygge på.
Det kan ikke udelukkes at man kan støde på jordforurening på dele af arealerne på
sundhedscenteret. Fx har der være gartneri på det store ubebyggede areal nærmest
Faxe å.
Høringssvar
Der er modtaget høringssvar fra Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet - se bilag 5,6 og
7, samt fra Plejehjemrådene og Lokal MED på henholdsvis Kongsted og Lindevej Plejehjem og
fra Område MED for Sundhed & Pleje - se bilag 8 til 12.
Bestyrelsen for Faxe Ældreboligselskab har fremsendt bemærkning i forhold til valg af
byggegrund, men er ikke officiel høringspart i sagen.
I nedenstående skema opsummeres høringssvarenes a nbefalinger ift. valg af byggegrund. I de
vedlagte høringssvar fremgår begrundelserne for anbefalingerne, jf. bilag 5 til 13.
Navn på part
Formel høringspart Anbefaling af byggegrund
Seniorrådet
ja
Grund ved Sundhedscenteret
Udsatterådet
ja
Grund ved Sundhedscenteret
Handicaprådet
ja
Ingen klar anbefaling.
Plejehjemsråd Kongsted
ja
Grund ved Sundhedscenteret
Plejehjemsråd Lindevej
ja
Grund ved Sundhedscenteret
Lokal MED Kongsted
ja
Grund ved Sundhedscenteret
Lokal MED Lindevej
ja
Grund ved Schjølervej
Område MED Sundhed & Pleje
ja
Ingen klar anbefaling
Faxe Ældreboligselskab
nej
Grund ved Schjølervej
Administrationens bemærkninger til høringssvarene og vurdering af de to byggegrunde
Det er administrationens vurdering, at begge byggegrunde er velegnede til etablering af et nyt
plejehjem i Faxe By.
Administrationen noterer sig, at i et flertal af høringssvarene foretrækkes byggegrunden ved
Sundhedscenteret primært grundet nærhed til netop Sundhedscenteret og tilbud dér og de
rekreative værdier i nærområdet. De to høringssvar, hvor Schjølervej foretrækkes, fremhæver
nærhed til tog og bus og mulighed for samspil med civilsamfundet. Derudover fremhæves den
plane grund som oplagt som byggegrund.
LokalMed på Lindevej påpeger en potentiel sikkerhedsrisiko for beboerne, særligt for personer
med demens eller nedsat mobilitet i forhold til byggegrunden ved Sundhedscenteret. Det er
Administrationens vurdering, at dette kan håndteres i forbindelse med design af bygning og
udearealer i fald denne byggegrund vælges.
Byggegrunden ved Sundhedscentret er større end byggegrunden ved Schjølervej. Alt andet
lige vil det betyde bedre muligheder for udvikling af området omkring et nybygget plejehjem
med blandet bebyggelse og forskellige funktioner, som fremhævet i budgetforliget.
Administrationen bemærker omvendt flere uafklarede forhold på byggegrunden ved
Sundhedscenteret: behov for terrænregulering, potentiel jordforurening, udgifter til vejadgang
og parkeringsforhold. En række af disse forhold vil først kunne afklares efter valg af
byggegrund og i dialog med bygherre. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at de
nævnte forhold vil kunne løses, men de indebærer en potentiel risiko for en større merudgift for
byggeriet. Da der i forhold til alment boligbyggeri er et byggemaksimum, er der en potentiel
risiko for at håndtering af de nævnte forhold, vil overstige et byggemaksimum og udfordre den
samlede byggesag. Derudover vil det skrånende terræn formentligt medføre, at et plejehjem
med 80 pladser skal opføres og indrettes i flere plateauer, som vil fodre særlige løsninger til
gangbesværede borgere og som kan vanskeliggøre effektive arbejdsgange. Administrationen
vil derfor ved valg af byggegrunden ved Sundhedscenteret tage forbehold for en afklaring af de
nævnte forhold og særligt den potentielle fordyrelse af projektet, som de indebærer.
Administrationen vil i dette tilfælde fremlægge sag for udvalget med henblik på en revurdering
af beslutningen.
Det videre forløb
Med Senior & Sundhedsudvalget og Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets beslutning om
valg af byggegrund d. 18. december forventes planforslag lagt op til politisk prioritering i februar
2026 i Plan & Kulturudvalget.
Faxe Ældreboligselskab påbegynder proces med ommærkning af boliger på Lindevej og holder
kommunen orienteret om forløbet. Godkendelse af ommærkningen er en forudsætning for
igangsættelse af ideudarbejdelse for nybyggeriet.
Faxe Ældreboligselskab vil udarbejde en procesplan for program- og forslag- og
projekteringsfaser herunder inddragelse af alle relevante parter. Det forventes, at Senior &
Sundhedsudvalget vil blive inviteret på besøg på nyere referencebyggerier af plejehjem
sammen med udvalgte ledere og medarbejdere med flere.
Den endelig tidsplan afventer nærmere dialog med Faxe Ældreboligselskab efter valg af
byggegrund. Tilsvarende gælder de økonomiske forudsætninger for etape 1's gennemførelse.
Lovgrundlag
Almenboligloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der er afsat midler ifm. budgetforliget for budget
Ved valg af byggegrunden ved Sundhedscenteret tager administrationen forbehold for afklaring
af: mulighed for terrænregulering, potentiel jordforurening, udgifter til vejadgang og
parkeringsforhold. og den potentielle fordyrelse af projektet, som de nævnte forhold indebærer.
Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Senior & Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.
Beslutning
Senior & Sundhedsudvalgets indstilling blev anbefalet.
Fraværende:
Michael Christensen (C). Som stedfortræder deltog Allan Tirsgaard (C).
Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 10. december 2025, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.