Besluttet 10. december, Økonomiudvalget, Faxe
Orientering om forventet regnskab (FR3) 2025 for Økonomiudvalget
Udvalgene bliver tre gange om året forelagt et forventet regnskab for året, der belyser, om budgettet forventes overholdt, eller om der er behov for at igangsætte korrigerende handlinger eller en handleplan, hvis det er mere omfattende for at overholdet budgettet.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 10. december 2025
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Michael Christensen (C). Som stedfortræder deltog Allan Tirsgaard (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen om forventet regnskab
(FR3) for 2025 på udvalgets område, herunder foreslåede budgetændringer til budget 2025, til
efterretning.
Sagsfremstilling
Forventet regnskab 3 – Samlet forventning til Regnskab 2025 i Faxe Kommune
Dette er årets sidste forventet regnskab, FR3 2025. Opfølgningen på driften viser samlet set et
merforbrug for Faxe Kommune på knap 7 mio. kr., hvilket er en forværring på godt 3 mio. kr.
sammenlignet med seneste forventede regnskab, FR2. På anlæg forventes der et mindreforbrug på
knap 24 mio. kr. Årets midtvejsregulering indgår, når Byrådet behandler den samlede sag om FR3.
Børn & Læringsudvalget oplever fortsat stigende udgifter, og udviklingen er yderligere forværret
siden vurderingen ved FR2. Stigningen ses især på skole- og familieområdet, men også med
voksende udgifter til specialdagtilbud. Hvis det nuværende udgiftsniveau forventes at fortsætte ind i
2026, vil udvalget være nødt til at iværksætte yderligere tiltag for at begrænse udgiftspresset allerede
i den resterende del af 2025. På familieområdet er der fortsat godt gang i arbejdet med den
besluttede udviklings- og genopretningsplan, som på sigt skal medvirke til at normalisere aktiviteten
og nedbringe udgifterne på det specialiserede børneområde.
På beskæftigelsesområdet forventes fortsat et samlet mindreforbrug. Mindreforbruget er blevet
reduceret siden FR2, særligt som følge af en større tilgang på sygedagpengeområdet. Trods positive
effekter af igangsatte indsatser, har disse ikke været tilstrækkelige til at reducere den samlede
aktivitet. Der er derfor allerede iværksat yderligere indsats i samarbejde med Sund Invest.
I forhold til servicerammen forventes fortsat en samlet overskridelse på omkring 30-35 mio. kr.
Overskridelsen udfordrer kommunens økonomiske politik, herunder at Faxe Kommune overholder
økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, men også kommunens økonomiske målsætninger. Der er
derfor behov for både politisk opmærksomhed og administrativt mådehold på alle områder.
På anlægssiden er der sket en positiv udvikling på indtægtssiden, idet der er solgt flere arealer i
løbet af året. På udgiftssiden viser den seneste gennemgang imidlertid, at ikke alle anlægsopgaver
kan gennemføres inden udgangen af 2025, som tidligere forventet. En række projekter vil derfor blive
søgt videreført til 2026. Den forskudte tidsplan har primært betydning for periodiseringen af
udgifterne, mens den samlede anlægsøkonomi fortsat forventes overholdt.
Samlet indebærer FR3 en kasseopbygning på godt 23 mio. kr., hvilket er en del mere end ved FR2,
hvor forventningen var 8 mio. kr.. Forbedringen skyldes tidsforskydninger i anlægsopgaver, øgede
indtægter ved salg af arealer samt et lavere renteniveau.
Nedenfor gennemgås forventningen til FR3 på udvalgets eget område. Mens der i den samlede FR3sag, som behandles i Økonomiudvalget d. 10. december og i byrådet d. 18. december 2025
gennemgås de mere overordnede temaer i det forventede regnskabsresultat.
Økonomi på Økonomiudvalgets område
Herunder ses udvalgets budget og skøn for 2025. Af tabellen ses det, at der skønnes et
mindreforbrug på knap 7 mio. kr.
Budgettet indeholder ikke midler fra Lov & Cirkulæreprogrammet endnu - disse vil indgå i
samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet. I alt vil der i samlesagen indgå en positiv bevilling til
udvalget på 2,2 mio. kr., som forøger budgettet og dermed forøger mindreforbruget til ca. 9 mio. kr.
Udgiftsskøn er indarbejdet i nærværende sag.
Tabel 1: Udvalgets budget og skøn for året.
Afgivelse
Forbrug til
Oprindeligt
(i 1.000 kroner)
ml. FR3
og med Forventet Forventet Forventet
og
september regnskab regnskab regnskab
budget
budget Budget
(FR1)
(FR2)
(FR3)
Økonomiudvalget
Ledelse og administration
Center for Børn, Unge & Familier
Center for Social, Sundhed & Pleje
Center for Beskæftigelse
Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice
Center for Teknik, Miljø & Service (tidl. CPM)
Stab for HR & Sekretariat
Direktion
Center for Teknik, Miljø & Service (tidl. CFE)
Stab for Økonomi & Teknologi
Politisk organisation
Digitaliseringspuljer
Centrale puljer til udmøntning
Turisme og Erhverv
Brand & Redning
Forsikring
* '+'= merforbrug og '-' = mindreforbrug
Under ledelse og administration skønnes samlet set et mindreforbrug på godt 6 mio. kr. Flere
områder skønner overordnet set balance for 2025, dog med små afvigelser i forhold til budgettet.
Enkelte betydelige mindreforbrug findes særligt i Stab for HR & Sekretariat, Center for Teknik, Miljø
& Service samt Stab for Økonomi & Teknologi. En del vedrører perioder med vakancer, andet er et
udtryk for tilbageholdenhed og dertil ligger der budgetter til Grøn Trepart på miljøområdet,
tværgående drift af systemer samt tværgående puljer under HR mv., som ikke er disponeret i år.
Under Digitaliseringspuljer, ligger der budget på knap 2 mio. kr. som ikke er disponeret i år, men
forventes overført til 2026, som led i indfasningen af styrket digitalisering i driften.
Under Centrale puljer til udmøntning, ligger der budget til kompensation af medarbejdere på barsel i
hele kommunen, budget til afregning af tjenestemandspensioner samt kommunens udviklingspulje.
Her skønnes der samlet et mindreforbrug på godt 3 mio. kr. Både barselspuljen og puljen til
tjenestemandspensioner er fra 2026 tilpasset det aktuelle niveau, som tekniske ændringer i
budgettet.
Under Turisme og Erhverv forventes der mindreforbrug på godt 1 mio. kr. grundet indgåelse af nye
kontrakter for 2025.
Forsikringsområdets forventning til året er forværret siden FR2, og viser nu et merforbrug på godt 5
mio. kr. Det er fortsat øget tilkendelser af arbejdsskade erstatninger, der giver merforbruget.
Forsikringsområdet skal over en årrække hvile i sig selv, hvorfor merforbruget i år nedbringer en
større hensættelse på kommunens balanceposter som, de seneste år, er skabt i forbindelse med
regnskabsafslutninger. På nuværende tidspunkt er stigningen i udgifterne så store, at området
muligvis ikke kan hvile i sig selv på længere sigt, og derfor vil området vil blive genvurderet til Budget
2027 med henblik på en eventuel opskrivning af budgettet.
Anlægsudgifter
Udvalgets anlægsbudget for 2025 viser et nettooverskud på 3 mio. kr., baseret på anlægsudgifter på
godt 8 mio. kr. og anlægsindtægter på godt 11 mio. kr. Der forventes fortsat et nettooverskud på
omkring 6 mio. kr., som følge af salg af arealer på Tyttebærvej, Grønlandsgade, Industrivej og et
mindre areal til FGU.
For de øvrige anlæg forventes det, at knap 2 mio. kr. til IT-indkøb i 2025 og 1 mio. kr. til projektering
af Faxe Ladeplads Havn først anvendes i 2026.
Til sagen er vedhæftet bilag 2 med kommunens skøn på den samlede anlægsportefølje.
Status på tiltag i budget 2025
Administrationen giver, i lighed med sidste år, løbende en status på budgetforliget. Derfor er der til
sagen vedhæftet bilag 1 som viser hvad der er fuldt implementeret (= grøn), igangsat, men ikke fuldt
implementeret (= gul), kræver politisk behandling inden implementering (= orange) og afventer
igangsættelse (= blå).
Status ved FR3 er at 51 tiltag af i alt 57 tiltag (inkl. aftaletekst) i indeværende års budgetaftale er
implementeret. Administrationen har igangsat de fleste af de øvrige elementer og få udestår fortsat,
og afventer igangsættelse eller politisk behandling. De af tiltagene som ved udgangen af året endnu
ikke er fuldt implementeret, vil blive indarbejdet ved næste års opfølgninger.
Foreslåede budgetændringer til Økonomiudvalget og Byrådet - både drift og anlæg
I samlesagen til Byrådet, søges der omplaceret 700.000 kr. fra Rengøringsområdet under Teknik &
Miljøudvalget og til Center for Teknik, Miljø & Service (tidl. Center for Ejendomme) under
Økonomiudvalget. Dette budget skal dække den kommende omplacering som sker i forbindelse med
centraliseringen af bogholderi-funktionen. Årsagen til dette er, at opgaven hidtil har været udført
decentralt - og primært hos Rengøringen.
Der søges samtidig omplaceret 150.300 kr. fra Plan & Kulturudvalget og til Center for Kultur,
Frivillighed & Borgerservice under Økonomiudvalget. Dette skyldes en ny organisering hvor bibliotek
og borgerservice opsplittes i to selvstændige enheder.
I ovenstående tilfælde, er der tale om en udgiftsneutral omplacering for kommunen, og det skal
præciseres at omplaceringen både foretages i 2025 og i overslagsårene.
Lovgrundlag
Faxe Kommunes Principper for Økonomistyring samt Kommunestyrelsesloven §40.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da sagen er en orienteringssag og ikke indeholder
budgetændringer til budget 2025. Der er i sagen givet en status på udvalgets økonomi, hvilket ikke
giver anledning til at iværksætte handleplaner.
Sagen afgøres af
Økonomiudvalget.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende:
Michael Christensen (C). Som stedfortræder deltog Allan Tirsgaard (C).
Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 10. december 2025, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.