Besluttet 18. februar, Økonomiudvalget, Faxe
Godkendelse af politisk mødeplan 2026 for Økonomiudvalget
Med denne sag skal den politiske mødeplan 2026 godkendes for Økonomiudvalgets møder.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 18. februar 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender politisk mødeplan 2026 for
udvalgets møder.
Sagsfremstilling
Den 3. december 2025 godkendte Byrådet deres egne møder og en principopbygning for den
resterende politiske mødeplan, herunder frekvens, ugedage og tider. Den politiske mødeplan
for 2026 forelægges til endelig godkendelse, hvor hvert fagudvalg godkender egne møder.
De politiske møder følger en fast struktur, hvor alle møder så vidt muligt afholdes inden for en
3‑ugers periode. Mødeplanen tilrettelægges, så sagerne får et hurtigt og sammenhængende
politisk forløb i kommunen. Samtidig indarbejdes hensynet til fastlagte topmøder i KL‑regi og
politikernes behov for forberedelse, fx i deres grupper.
Skoleferier holdes så vidt muligt mødefri, og der holdes ikke fagudvalgsmøder i oktober.
Administrationen frigiver altid alle fagudvalgsdagsordener om onsdagen, ugen før
fagudvalgsrullet.
Mødestruktur
Mandag
Kl.16.00 - Socialudvalget (SOU)
Kl.19.15 - Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget (ETBU)
Tirsdag
Kl.15.45 - Teknik- og Miljøudvalget (TMU)
Kl.19.15 - Plan- og Kulturudvalget (PKU)
TMU og PKU har tradition for skiftevis at starte møderne kl. 15.45. På februarmødet starter
TMU kl. 15.45.
Onsdag
Kl.16.00 - Senior- og Sundhedsudvalget (SSU)
Torsdag
Kl.16.00 - Børn- og Læringsudvalget (BLU)
Kl.19.15 - Familieudvalget (FAU)
Økonomiudvalget afholder møder på onsdage kl. 16.00 i ugen efter fagudvalgsmøder. Byrådet
afholder møder på torsdage kl. 18.30 i ugen efter Økonomiudvalgsmødet.
Afvigelser fra fast mødestruktur
Afvigelser fra mødestruktur af hensyn til eksterne arrangementer og helligdage.
Hen over året er der KL-arrangementer og helligdage, der konflikter med mødekalenderens
struktur. Sammenfaldene løses ved enten at flytte hele møderækker eller kun for de berørte
møder, der foreslås flyttet.
Konkret er der i udkastet til mødeplan 2026 følgende forslag til afvigelser i forhold til den
oprindeligt vedtagne mødestruktur:
Marts - alle fagudvalg rykkes fra uge 11 til uge 10 pga. Kommunalpolitisk Topmøde
(KPT).
April - fagudvalgsrullet afvikles over to uger pga. påsken og Klima- og Miljøtopmødet.
Maj - fagudvalgsrullet afvikles over to uger pga. Social- & Sundhedspolitisk Forum og
Kristi. Himmelfartsdag.
November - alle fagudvalg rykkes fra uge 46 til 45 pga. JobCAMP.
Administrationen har i størst muligt omfang prioriteret at fastholde de samme mødedage, da
det sikrer kontinuitet for alle parter. I maj er det dog ikke muligt for SSU, BLU og FAU.
Administrationen gør desuden opmærksom på, at I de uger, hvor fagudvalgsrullet afvikles
henover to uger, er der fortsat den samme ensartede proces for koordinering mellem direktion
og udvalgsformænd. Ligeledes frigives dagsordener samtidig onsdagen før de første
fagudvalgsmøder.
Lovgrundlag
Uddrag af forretningsordenen:
§ 1. Udvalget udøver sin politiske virksomhed i møder. Stk. 2. Udvalget beslutter sin egen
mødeplan med angivelse af tidspunkt og længde af møderne. Beslutningen træffes ved
stemmeflertal. Mødeplanen gælder for et regnskabsår og indeholder beslutning om, hvor og
hvornår udvalgets ordinære møder afholdes. Udvalgets beslutning om mødeplan kan af ethvert
medlem kræves indbragt til afgørelse
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Økonomiudvalget.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 18. februar 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.