Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 18. februar, Økonomiudvalget, Faxe

Godkendelse af delegations- og kompetenceplan for Økonomiudvalget

Med denne sag skal Økonomiudvalget godkende delegations- og kompetenceplan for udvalgets område samt den fælles indledning. Baggrunden er justering af udvalgsstrukturen og tilhørende ændringer i Faxe Kommunes styrelsesvedtægt.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Onsdag 18. februar 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender delegations- og
kompetenceplanen for udvalgets område.

Sagsfremstilling

Faxe Byråd har det overordnede ansvar for kommunens drift og udvikling og kan i princippet
træffe afgørelse i alle kommunale sager. I praksis er det urealistisk og ineffektivt, at byrådet
behandler alle enkeltsager. Derfor fordeler styrelsesvedtægten en række myndighedsområder
til de politiske udvalg, som håndterer den mere detaljerede opgavefordeling.
Udvalgene delegerer mange opgaver videre til administrationen med udvalgenes godkendelse.
Delegationen sikrer en smidig og effektiv sagsbehandling, så politikerne kan fokusere på
politikudvikling og resultatstyring, mens administrationen tager sig af den daglige drift,
behandler enkeltsager og træffer afgørelser inden for lovgivningen – med undtagelse af sager
med delegationsforbud.
Delegations- og kompetenceplanen viser, hvem der har kompetencen til at træffe de enkelte
beslutninger – enten byrådet, et udvalg eller administrationen. Beslutninger, der ikke er nævnt i
planen, er som udgangspunkt delegeret til administrationen, medmindre lovgivningen
forhindrer delegation.
Økonomiudvalget fastlægger de overordnede rammer for udvalgets område ved at vedtage

politikker, planer, kvalitetsstandarder, serviceniveauer samt principper og regler inden for sit
kompetenceområde. Udvalget træffer også beslutninger i sager med væsentlig økonomisk eller
politisk betydning.
Udvalget kan til enhver tid trække delegationen tilbage. Sager, der skal behandles i Byrådet,
kan ikke delegeres. Delegationsforbud er markeret med * i planen.
Den samlede delegations- og kompetenceplan er vedhæftet som bilag. Hvert udvalg skal
godkende sin del. Økonomiudvalgets delegations- og kompetenceplan er på siderne 4-10.
Økonomiudvalget skal desuden godkende afsnittet 'Indledning' på side 2.
Den nye delegations- og kompetenceplan indebærer følgende væsentlige ændringer:
Økonomiske beslutninger opdeles i flere underkategorier, herunder budgetomplaceringer,
bruttobevillinger, låneoptagelse og låneomlægning samt garantiforpligtelser.
Planen udvides med nye kompetenceområder, som ikke tidligere har været samlet under
Økonomiudvalgets delegationsplan. Det drejer sig om beredskabsplanlægning,
arkivretlige beslutninger samt godkendelse af vedtægter for kommunale institutioner.
Orienteringsforpligtelsen præciseres i relation til klagesager, således at Økonomiudvalget
orienteres om generelle afgørelser og ikke om konkrete borgersager.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Økonomiudvalget.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende: Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 18. februar 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.