Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Byrådet, Faxe

Godkendelse af tillægsbevilling til etablering af et 3-døgns beredskab

Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at alle borgere og offentlige institutioner skal kunne klare sig i 3 døgn, hvis en alvorlig krise rammer.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Faxe Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Lokallisten, Det Konservative Folkeparti, HaslevFaxe-Listen og Venstre stillede følgende ændringsforslag: Sagen oversendes til de kommende budgetforhandlinger om budget 2027. I den forbindelse beskrives alternative muligheder.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender en tillægsbevilling på 5 mio. kr. til
dækning af udgiften til et 3-døgns beredskab.

Tidligere beslutning
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 116:
For indstillingen stemte Camilla Meyer (A) og Per Thomsen (A).
Mikkel Dam (I), Morten Haupt-Hansen (I), Dorthe Adelsbech (V), Ole Vive (V), Christina
Birkemose (H), Mark Hjorth (O), Michael Christensen (C), Line Mørkegaard (L) og Michelle
Frese (F) stemte imod med bemærkning om, at de ønsker forslaget oversendt til de kommende
budgetforhandlinger om budget 2027, og at der i den forbindelse beskrives alternative
muligheder.
Fraværende: Ingen.

Sagsfremstilling

Det er Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefaling, at alle borgere og offentlige institutioner
skal kunne klare sig i 3 døgn, hvis en alvorlig krise rammer. I en krisesituation med
eksempelvis strømsvigt, ekstremt vejr, epidemier eller cyberangreb har kommunen ansvaret for
at sikre de borgere, der ikke selv kan varetage deres egne behov, og dermed er afhængige af
kommunal hjælp. Yderligere anbefaler KL i deres seneste anbefalinger kommunerne, at der
tages aktivt stilling til, hvordan plejehjem, dagtilbud, skoler mv. opretholder driften i tilfælde af
en alvorlig krise. KL´s anbefalinger er lagt på dagsordenspunktet som bilag.
Direktionen har i flere omgange drøftet, hvordan et 3-døgns nødberedskab bedst gribes an.
Alle fagområder har samtidig været involveret i at designe et kommunalt 3-døgns beredskab.
Ud fra fagområdernes anbefalinger og input har administrationen tilvejebragt et detaljeret
overblik over behov og økonomi.
Et 3-døgns nødberedskab sikres altid bedst ved, at en række behov er kendte og beskrevet på
forhånd. Med ordet behov tænkes her på mad og vand, nødhjælpskasser, hygiejneartikler og
strøm samt et fornødent budget til samme. I arbejdet med ovenstående har administrationen
blandt andet støttet sig til anbefalingerne fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og sammen med
alle fagområder regnet på behov og estimater.
Styrelsens beskrivelse af indholdet i et 3-døgns beredskab er lagt på dagsordenspunktet som
bilag.
I det følgende er opstillet en oversigt over budgetbehovet fordelt på fire spor dækkende et 3døgns nødberedskab:
Spor 1: Mad og vand
Det umiddelbare, vurderede og estimerede budget dækkende sporet ”mad og vand” ser
således ud: 0,8 mio. kr.
Der er tale om estimerede udgifter. Mad og vand har begrænset holdbarhed og skal derfor

indkøbes løbende. I udgangspunktet indkøbes mad til lager. Ved udløb af sidste
anvendelsesdato indgår det indkøbte i den daglige madlavning og nyt lager indkøbes via det
kendte driftsbudget til formålet.
Målgruppen er borgere på berørte institutioner, bosteder og nødvendigt personale.
Spor 2 og 3: Nødhjælpskasser og hygiejneartikler
Det umiddelbare, vurderede og estimerede budget dækkende sporet ”nødhjælpskasser” og
"hygiejneartikler" ser således ud: 1,15 mio. kr.
Spor 4: Strøm
Det umiddelbare, vurderede og estimerede budget dækkende sporet ”strøm” ser således ud:
Samlet estimat for klargøring af el-tavler på institutioner, som forventes at holde
nødåbent i 3-døgns beredskabet er beregnet til i alt 1,6 mio. kr.
Samlet estimat for indkøb af fire mobile nødgeneratorer er beregnet til i alt 1,5 mio. kr.
De tre nødgeneratorer får en størrelse og volumen, der matcher op til de vitale dele af et
plejehjems behov. Den fjerde nødgenerator er en mindre model.
Strøm er, med en udgift på 3,1 mio. kr., umiddelbart den største, økonomiske udfordring. Det
estimerede beløb dækker indkøb af 4 mobile nødgeneratorer, brændstof, driftsomkostninger,
samt klargøringen af el-tavlerne.
Administrationen har følgende kommentarer:
Det forudsættes ikke i denne sag, at al strøm forsvinder samtidig.
Midt og Sydsjællands Brand og Redning planlægger beredskabsanskaffelser, som
supplerer de kommunale prioriteringer og som finansieres via akutpakken aftalt mellem
regeringen og KL.
Midt og Sydsjællands Brand & Redning forventes med akutpakken i 2026 at indkøbe og
støtte den kommunale beredskabsindsats med:
En lastbil til bl.a. nøddrikkevandsforsyning,
En etablering af trygheds- og informationspunkter,
Op til 4 mobile nødgeneratorer, som ejerkommunerne kan trække på under kriser,
udstyr til evakuerings- og pårørendecentre, og
Indkøb af kommunale SINE-radioer.
De 1,4 mio. kr., som Faxe Kommune modtager via regeringens akutpakke bliver en senere
budgetsag, som kommer til politisk behandling. I sagen vil der blive indstillet, at midlerne
disponeres til fælleskommunale indkøb i regi af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.
Beløbet tildeles Faxe Kommune som et bloktilskud og forventes helt eller delvist overført til
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.
Administrationen har udarbejdet et såkaldt action card, der beskriver hvordan de enkelte
områder skal håndtere igangsætningen af et 3-døgns beredskab. Her tydeliggøres ansvar og

nødvendige handlinger til sikring af en hurtig implementering af beredskabet. Action card
tilføjes som bilag til alle, relevante Delplaner, når bevilling til et 3-døgns beredskab er givet.
De mobile nødgeneratorer planlægges opbevaret hos Vej & Park på Bækvej i Haslev. Vej &
Park kommer til at stå for udbringning og igangsætning af disse.
Når et 3-døgns beredskab iværksættes vil der være brug for såvel intern som ekstern
kommunikation. Udgangspunktet for denne kommunikation tager afsæt i den krisekommunikationsplan, der er lagt ind som bilag til den overordnede Beredskabsplan for Faxe
Kommune.

Lovgrundlag
Der findes ikke et lovkrav eller direkte lovgrundlag for, at der skal etablere et 3-døgns
beredskab i Danmark. Men den overordnede Beredskabslov forpligter dog kommunerne til at
opretholde et redningsberedskab, der kan beskytte borgere, ejendom og miljø under
katastrofer og ekstraordinære situationer.
En rundspørge foretaget af DK Nyt til landets kommuner viser, at hver 3. kommune har et 3døgns beredskab målrettet sårbare borgere på plads.

Økonomiske konsekvenser
Det samlede opgjorte, budgetbehov for et 3-døgns beredskab er:
• Mad og vand 0,8 mio. kr.
• Nødhjælpskasser og hygiejneartikler: 1,15 mio. kr.
• Strøm 3,1 mio. kr.
Det samlede estimerede budgetbehov er på denne baggrund afrundet til 5 mio. kr.

Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.

Beslutning

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Lokallisten, Det Konservative
Folkeparti, HaslevFaxe-Listen og Venstre stillede følgende ændringsforslag:
Sagen oversendes til de kommende budgetforhandlinger om budget 2027. I den
forbindelse beskrives alternative muligheder.
For ændringsforslaget stemte 21:
Liberal Alliance (3)
Dansk Folkeparti (3)

Socialistisk Folkeparti (3)
Lokallisten (2)
Det Konservative Folkeparti (2)
HaslevFaxe-Listen (1)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (1)
Enhedslisten (1)
Venstre (5)
Imod stemte 4:
Socialdemokratiet (4)
Ændringsforslaget blev godkendt.
Fraværende:
Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.