Besluttet 25. juni, Byrådet, Faxe
Godkendelse af frisættelse af ungdomsklubber som foreslået af bestyrelsen i Ung Faxe
Forslag fra bestyrelsen for Ung Faxe om frisættelse af ungdomsklubber.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalgets anbefaling blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender forslag fra bestyrelsen i Ung Faxe, om
frisættelse af ungdomsklubberne.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Børn- og Læringsudvalget, den 3. juni 2026, punkt 62:
Anbefalet med bemærkning om, at udvalget ser frem til at følge udviklingen af klubtilbud i de
nuværende seks byer. Udvalget anbefaler desuden, at udviklingen sker i samarbejde med
lokale tiltag fx i Åben-Skole-regi og det kommende § 17, stk. 4 udvalg, der skal arbejde med
lokal bærekraft.
Fraværende: Ingen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 131:
Børn- og Læringsudvalgets indstilling anbefalet.
Fraværende: Ingen.
Sagsfremstilling
Ungdomsskolelovens § 8 stk. 3 beskriver, at ungdomsskolebestyrelsen kan stille forslag til
Ungdomsskolelovens § 8 stk. 3 beskriver, at ungdomsskolebestyrelsen kan stille forslag til
byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Bestyrelsen for Ung
Faxe har på den baggrund stillet forslag om frisættelse af de seks ungdomsklubber under Ung
Faxe, som Byrådet skal tage stilling til.
Frisættelsen sker inden for de gældende budgetmæssige og lovgivningsmæssige rammer.
Forslag om fra ungdomsskolebestyrelsen
UngFaxe driver seks ungdomsklubber for de 13–18-årige. Bestyrelsen ønsker at frisætte
klubberne for at skabe mere fleksible og attraktive tilbud tættere på de unges behov. I bilag 1
fremgår forslaget i sin fulde længde, herunder baggrund, formål indhold mv.
Nedenfor er gengivet, hvad frisættelsen vil omfatte jf. forslaget:
Rammefrihed ift. åbningstider og aktivitetsformer
Lokale klubber kan tilpasse åbningstider efter målgruppe og efterspørgsel (fx
senere åbningstider, særlige dage, periodiske tilbud).
Mulighed for at eksperimentere med nye aktivitetstyper (kreative værksteder,
fællesspisning, projekter med frivillige, samarbejde med foreninger m.v.).
Fleksibel organisering og ressourcedisponering
UngFaxe kan i højere grad omfordele personaleressourcer mellem klubberne efter
behov.
Mulighed for midlertidige og projektorienterede indsatser, når der opstår særlige
udfordringer eller muligheder i et lokalområde.
Styrket brugerinddragelse
Systematisk inddragelse af unge via bl.a. fælles elevråd, ungeforum,
spørgeskemaer, dialogmøder og løbende feedback i tilrettelæggelsen af tilbuddet.
Fokus på, at de unge får medejerskab til aktiviteter, regler og udvikling af
klubmiljøet
Bestyrelsen ønsker større fleksibilitet og lokal beslutnings- og handlekraft således, at Ung Faxe
opnår mulighed for at sikre, at tilbuddene til de unge bedre kan målrettes de unges aktuelle
ønsker og behov – både ift. åbningstider, aktiviteter, samarbejder og pædagogisk praksis.
Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender forslaget fra bestyrelsen i Ung Faxe, idet det
vurderes at en frisættelse i højere grad end i dag, vil give bestyrelsen og den daglige ledelse i
Ung Faxe mulighed for løbende at tilpasse deres tilbud for at imødekomme de unges behov
med udgangspunkt i deres interesser og de lokale forhold. Der er flere kommunale initiativer
undervejs i kommunen for at styrke fællesskaber, trivsel og ungemiljøer lokalt. Initiativer som
på samme vis som dette forslag fokuserer på lokal fleksibilitet og inddragelse af de unge og
lokale ressourcer. Administrationen ser forslaget som god anledning til at indgå samarbejde på
tværs om udvikling af ungemiljøer og lokale fællesskaber.
Lovgrundlag
Ungdomsskoleloven § 8
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Børn- og Læringsudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.
Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling blev godkendt.
Fraværende:
Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.