Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. august, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe

Orientering om kontrakter på erhvervs- og turismeområdet

Som ønsket af Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget på udvalgets møde i maj, orienteres der med sagen om kontraktmæssige sammenhænge og forskelle på de tre primære parter omkring erhvervsservice, erhvervsudvikling og turisme i Faxe Kommune: Erhvervshus Sjælland, Business Faxe og Visit Sydsjælland-Møn A/S.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- Turisme- og Beskæftigelsesudvalget tager
orientering om kontrakter på erhvervs- og turismeområdet til efterretning.

Sagsfremstilling

Lov om erhvervsfremme er den overordnede ramme om det danske erhvervsfremmesystem.
Sammen med kommunerne og den digitale virksomhedsguide er erhvervshusene en del af det
offentlige erhvervsfremmesystem, som udgør et sammenhængende tilbud til virksomheder og
iværksættere, der spænder over den lokale dialog og vejledning i kommunerne til sparring med
specialister i forretningsudvikling i erhvervshusene og de landsdækkende muligheder hos
Innovationsfonden, Eksportrådet med flere. I forenklet form er det danske
erhvervsfremmesystem vist på understående figur:

De tværkommunale erhvervshuse yder uvildig vejledning og afklaring til virksomheder og
iværksættere og er kompetencecentre der samler specialiserede faglige kompetencer i
virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes ydelser er tilgængelige for alle virksomheder
med behov for specialiseret vejledning og er med til at understøtte vækst og udvikling i hele
Danmark.
Erhvervshusene har fire kerneopgaver, som er beskrevet i en rammeaftale mellem KL og
Erhvervsministeriet.
De skal tilbyde specialiseret og målrettet 1:1 vejledning til alle typer af virksomheder og
iværksættere.
De skal fungere som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet.
De kan være operatører på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien.
De skal bidrage i formuleringen af de regionale kapitler i strategien for den decentrale
erhvervsfremmeindsats.
Kommunerne spiller en vigtig rolle i erhvervsfremmesystemet, og udgør den drivende kraft
bag den lokale erhvervsfremme. Kommunerne har ofte stort kendskab til det lokale erhvervsliv
og fungerer som første indgang for virksomheder til erhvervsfremmesystemet. Dette medvirker
til, at den lokale erhvervsservice er kendetegnet ved nærhed, tilgængelighed og kendskab til
virksomhederne. Kommunernes erhvervsindsats er derfor en afgørende forudsætning for, at
erhvervsfremmesystemet kan møde lokale behov og udfordringer i hele Danmark.
Kommunerne varetager lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og
erhvervsudvikling. Erhvervsservice kan rette sig mod alle typer af iværksættere og
virksomheder, hvorimod erhvervsudvikling er bredere udviklingsprojekter, der retter sig mod at
forbedre erhvervsvilkår, der har betydning for mange virksomheder.
Kommunernes erhvervsservice tilbyder virksomheder, iværksættere og før-startere hjælp og
vejledning på forskellig vis. Dette kan eksempelvis være 1:1-vejledning, analyse af
virksomhedsbehov og vækstmuligheder, adgang til faglige netværk, match-making med
videnskilder, mentorordninger og kollektive arrangementer og projekter mv.
Den lokale erhvervsfremmeindsats varetages forskelligt på tværs af landet. Nogle steder er

indsatsen forankret i den kommunale forvaltning. Andre steder varetages indsatsen i
samarbejde mellem kommuner og erhvervshuse eller private erhvervsserviceaktører, for
eksempel lokale erhvervsråd.
Den offentlige turismefremmeindsats og destinationsselskaberne
Den decentrale turismeindsats blev konsolideret i 19 tværkommunale destinationsselskaber
ved udgangen af 2020 efter Lov om erhvervsfremme fra 2018. Vores Destinationsselskab er;
Visit Sydsjælland-Møn A/S. Det fremgik af aftalegrundlaget mellem den daværende regering
og KL, at destinationsselskaberne fremover skulle varetage den lokale turismefremmeindsats.
De 19 tværkommunale destinationsselskaber arbejder med den samlede destinationsudvikling
i samarbejde med de kommuner, der er med i det konkrete destinationsselskab. I Visit
Sydsjælland-Møn A/S indgår, Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner. Det enkelte
destinationsselskabs konkrete indsatser fastlægges lokalt og kan indeholde markedsføring,
strategisk destinationsudvikling, produktudvikling, forretningsudvikling og gæsteservice.
Danske Destinationer er brancheorganisation for destinationsselskaberne.
Faxe Kommunes engagementer, kontrakter og aftaler om erhvervsservice,
erhvervsudvikling og turismefremme (se oversigt i bilag 1)
Erhvervshus Sjælland (Se kontrakt i bilag 2) er det tværkommunale erhvervshus, som Faxe
er en del af. Det er KKR Sjælland, der varetager den styrende rolle, blandt andet gennem
årlige resultatkontrakter med erhvervshuset. De 17 sjællandske kommuner medfinansierer
erhvervshuset på baggrund af indbyggerantallet i hver kommune.
I årets resultatkontrakt for Erhvervshus Sjælland er der 3 nationale mål: Erhvervshusenes
knudepunktsfunktion, Effekt i virksomhederne og Bæredygtighed. Der er også 3 regionale mål:
Industriparker (i forlængelse af aftalen om 'rødløber for produktionsvirksomheder'), Femern
Bælt forbindelsen og Partnerskab med lokal erhvervsservice.
Business Faxe (se kontrakt i bilag 3) er den erhvervsorganisationen, som varetager den
lokale erhvervsservice og erhvervsfremme for Faxe Kommune, på baggrund af en kontrakt for
perioden 2025 - 2028. Kontrakten indeholder en kravspecifikation, som overordnet beskriver de
ydelser, der skal leveres til Faxe Kommunes virksomheder. Det drejer sig om at Business Faxe
skal sikre at alle områdets iværksættere og virksomheder får gratis vejledning. Der skal
samarbejdes med Erhvervshus Sjælland, der leverer specialiseret rådgivning, om iværksætteri.
Herudover skal Business Faxe medvirke til at udmønte kommunens erhvervsstrategi 2024 2028. med de 4 fokusområder: Hub i Femern Korridoren, Turisme og oplevelser, Byudvikling,
handel og service samt Grøn erhvervsudvikling og grøn energi. Endelig skal Business Faxe
løbende afstemme aktiviteter indenfor turisterhvervet med Visit Sydsjælland-Møn A/S.
Business Faxe har i 2025 formuleret en turismestrategi i samarbejde med Faxe Kommunes
lokale turisme virksomheder og tilbyder jævnlige netværksarrangementer.
Visit Sydsjælland-Møn A/S (se samarbejdsaftale i bilag 4) er et tværkommunalt
aktieselskab ejet af kommunerne Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg. Selskabet er de 4
kommuners officielle destinationsorganisation og udgør det strategiske grundlag for
turismeudvikling, turismefremme og ikke mindst national og international markedsføring af
området. Selskabets bestyrelse består af byrådsmedlemmer og virksomheder fra de 4
kommuner og 2 eksterne med særlige kompetencer på turismefremme. Visit Sydsjælland-Møn

A/S indgår årligt en samarbejdsaftale med hver af de 4 kommuner om opgaver og økonomi.
Endvidere arbejder selskabet ud fra strategier for udviklingen i destinationen. Visit Sydsjælland
& Møns strategi frem mod 2030 arbejder for en turisme i balance. Med fokus på både erhverv,
borgere og gæster målrettes indsatsen, så turismen skaber værdi lokalt og udvikler
destinationen på en ansvarlig måde.
Konklusion
På baggrund af gennemgangen af det danske erhvervsfremmesystem og af Faxe Kommunes
engagementer, kontrakter og aftaler om erhvervsservice, erhvervsudvikling og turismefremme
er det administrationens vurdering, at Faxe Kommune lever op til sine opgaver i forbindelse
med den lokale erhvervsservice, erhvervsudvikling og turismefremme. Endvidere vurderes det,
at arbejdsdelingen mellem de tre aktører, Erhvervshus Sjælland, Business Faxe og Visit
Sydsjælland-Møn A/S er velfungerende, uden større overlap i opgaveløsningen og med fokus
på det tværgående samarbejde til gavn for områdets virksomheder.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende: Nellie Bradsted (V). Som stedfortræder deltog Ole Vive (V).

Kilde: Faxe Kommune, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.