Besluttet 17. august, Socialudvalget, Faxe
Godkendelse af forventet regnskab (FR2) 2026 for Socialudvalget
Socialudvalget bliver tre gange om året forelagt et forventet regnskab, der belyser, om udvalgets gældende budget i året forventes overholdt, eller om der er behov for at igangsætte tiltag, som skal godkendes politisk.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Socialudvalget godkender udvalgets forventet regnskab 2
Sagsfremstilling
Økonomisk status
Administrationen fremlægger forventet regnskab pr. 31. maj 2026 for Socialudvalgets område.
Opfølgningen tager udgangspunkt i forbrug, aktivitet og kendte disponeringer.
Socialudvalgets gældende budget udgør 311,7 mio. kr. Administrationen forventer et samlet
regnskab på 303,6 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. eller 2,6 %
Det største mindreforbrug ligger på myndighedsområdet, hvor der forventes et mindreforbrug
på 7,9 mio. kr. Det skyldes især revurdering af forventede udgifter til overgangssager og
ændringer i takster efter forhandlinger og ændringer i indsatser, som er tilpasset den enkelte
borgers behov for støtte. Resterende 0,2 mio. kr. i mindreforbrug kommer fra Faxe Kommunes
egne tilbud.
Resultatet er forbedret med 5,6 mio. kr. siden FR1. Myndighedsområdet har haft en dialog med
Familieområdet og har gennemgået de sager, der forventes at overgå til voksenområde i løbet
af året. Ved gennemgangen kunne de forventede udgifter reduceres med godt 5 mio. kr.
Yderligere forventet mindreforbrug er resultatet af intensivt arbejde med kontraktforhandling.
Administrationens forventning i nærværende sag bygger på en række forudsætninger.
Området er komplekst og svært at forudsige, og udgifterne påvirkes både af priser,
befolkningsudvikling og den enkelte borgers behov for støtte.
Udførerområdet samlet set lander tæt på balance med et meget lille mindreforbrug på 0,2 mio.
kr.
Tabel – økonomisk overblik
Afvigelse ml.
Forventet
Forventet
FR2 og
Gældende
regnskab
regnskab
gældende
ΔFR
Budget
(FR1)
(FR2)
budget
(seneste)
Socialudvalget
Handicap og Psykiatri, Myndighed
Støtte i eget hjem
Dagtilbud
Botilbud
Fællesområde Handicap og Psykiatri
Refusion SDE voksne
Handicap og Psykiatri, Udfører
Banebryderne
Rusmiddelcentret
Socialpædagogisk Center Vest
Socialpædagogisk Center Øst
Faxe Sociale Udviklingscenter
Socialpsykiatrisk rehabilitering R86
PAU-elever
Kildebo
Fællesudgifter udfører
'+'= merforbrug og '-' = mindreforbrug
Årsager til væsentlige afvigelser
Den forventede afvigelse kan primært henføres til følgende forhold:
Myndighedsområdet har et forventet mindreforbrug på 7,9 mio. kr. grundet revurderet
forventning til overgangssager og lavere priser efter kontraktforhandlinger og ændringer i
indsatser, som er tilpasset borgernes behov for støtte.
Banebryderne forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., da de siden årsskiftet har haft
en vakant lederstilling.
Socialpædagogisk Center Øst har et forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes
tilbuddet i Førslev, hvor enkelte borgere har et større støttebehov, end den nuværende
takst dækker. Der er også et efterslæb fra sidste år i form af negativ overførsel, som
vurderes ikke kunne indhentes i år. Tilbudsledelsen har igangsat en række tiltag for at
reducere driftsudgifterne. Det handler bl.a. om at nedbringe vikarforbruget og optimering
af mødeafholdelse.
Socialpædagogisk Center Vest forventer samlet set et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Thuset, som er et mindre tilbud, hvor der fortsat er ledige pladser, forventer merforbrug på
0,3 mio. kr. De andre tilbud er fuldt belagte og forventer et mindre overskud.
Kildebo – har fortsat høj belægning og er i gang med at rekruttere. De forventes dog ikke
at kunne nå at ansætte alt personale svarende til deres belægning.
Det samlede mindreforbrug på udførerområdet skyldes desuden, at der forventes et
mindreforbrug til døgnbehandling på rusmiddelområdet på 0,4 mio. kr.
Samtidig med gennemgangen af Faxe Kommunes økonomi har administrationen også fulgt op
på de prioriteringer og hensigtserklæringer, der er indarbejdet i budgetaftalen. Administrationen
har gjort status på, hvordan de enkelte initiativer vil blive implementeret, og hvor langt arbejdet
er nået, med henblik på at give udvalget et samlet overblik over fremdriften. Status fremgår af
bilag 1.
Håndtering og økonomisk styring
Administrationen arbejder løbende med økonomisk styring og vurderer ikke, at der er behov for
særlige tiltag på nuværende tidspunkt.
Anlæg
Der forventes budgetoverholdelse.
I overensstemmelse med budgetforliget for 2026 er der flyttet 0,5 mio. kr. af budgettet fra
anlægsprojektet vedr. renovering af bad og toilet hos MosaikHusene og til anlægsprojektet
vedr. § 107 - udvidet tilbud også hos MosaikHusene. Den omfattende ombygning af huset
forventes at være tilendebragt primo september med ibrugtagning medio september.
Til sagen er vedhæftet bilag 2 med kommunens samlede anlægsopfølgning.
Kommunens samlede økonomi
Samlet set viser Forventet Regnskab 2, at kommunens økonomi fortsat er under pres.
Kommunen forventer et merforbrug på driften på 36,3 mio. kr., hvilket er en forværring på 7,1
mio. kr. siden seneste opfølgning, FR1. Presset kommer især fra udgifterne på familieområdet
og specialundervisningsområdet. Hos Familieudvalget driver udgifter til anbringelser fortsat en
væsentlig del af merforbruget, og udviklingen følger fortsat den samme tendens som i 2025.
Samtidig presser specialundervisningsområdet og arbejdet med “En skole for flere” økonomien
på Børn- og Læringsudvalget. Kommunen ser også merudgifter på familieområdet under
Økonomiudvalget, hvor fremdrift i udviklingsplanen, interim ledelse, højt sygefravær og
vikarudgifter påvirker økonomien. Hertil kommer merudgifter til arbejdsskadesager samt
udgifter på det tekniske område, bl.a. som følge af en hård vinter med øgede udgifter til
saltning og snerydning.
Der er områder, som trækker i den modsatte retning og dæmper det samlede pres. Det gælder
bl.a. beskæftigelsesydelserne, hvor der samlet forventes et mindreforbrug, samt social- og
sundhedsområderne, hvor blandt andet mellemkommunale indtægter og revurdering af
overgangssager bidrager. Disse mindreforbrug kan dog ikke opveje de samlede merudgifter.
Overstående resulterer også i, at kommunens gældende serviceramme er udfordret med
omkring 40 mio. kr. På anlægsområdet ser situationen mere stabil ud, da kommunen med de
nuværende skøn forventer at overholde anlægsrammen, særligt når den sidste del af
periodisering til kommende år, forventes godkendt i Byrådet til oktober.
Når overskridelse af budget og servicerammen er så markant, foreslår administrationen, at der
godkendes økonomiske tiltag og udvises mådehold resten af året. Formålet er at begrænse
merforbruget og styrke kassebeholdningen, uden at gå på kompromis med nødvendige og
lovbundne opgaver. Tiltagene betyder, at kommunen på tværs af områderne udviser
tilbageholdenhed med nye udgifter samt udskyder eller aflyser aktiviteter, hvor det er muligt.
Dette vil blive indstillet i sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Samlet set viser opfølgningen, at kommunen har en stram økonomisk situation, som kræver
tæt styring, tydelige prioriteringer og løbende intern opfølgning i den resterende del af 2026.
Lovgrundlag
Faxe Kommunes principper for økonomistyring, afsnit 6.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Socialudvalget.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.