Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. august, Socialudvalget, Faxe

Orientering om uanmeldt tilsyn på botilbuddet på Førslev Bygade

Socialudvalget bliver orienteret, når der har været tilsyn på et af tilbuddene under udvalgets område. Socialtilsyn Øst har gennemført et uanmeldt tilsyn på botilbuddet Førslev Bygade på baggrund af en whistleblowerhenvendelse om det pædagogiske arbejde med en konkret beboer.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Socialudvalget tager orientering om uanmeldt tilsyn på
botilbuddet Førslev Bygade til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har den 17. juni 2026 været uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Førslev Bygade
Onsdag den 17. juni 2026, aflagde Socialtilsyn Øst uanmeldt tilsynsbesøg på Faxe Kommunes
botilbud på Førslev Bygade. Botilbuddet er en del af Specialpædagogisk Center Øst, og
tilbuddet henvender sig primært til voksne med udviklingsforstyrrelser (autisme,
udviklingshæmning mv.).
Anledningen til det uanmeldte tilsyn var, at Socialtilsyn Øst havde modtaget en
whistleblowerhenvendelse omkring det pædagogiske arbejde med en konkret beboer. Denne
bekymring har dog vist sig at være uberettiget, og tilsynets vurdering er, at der er et godt
samarbejde og en anerkendende tilgang til beboeren.
De to udsendte tilsynskonsulenter overværede en igangværende supervisionssession i
botilbuddet med en ekstern supervisor, hvor der i udstrakt grad blev arbejdet med den
pædagogiske tilgang ift. netop denne beboer. Ved ankomsten til stedet oplyste
tilsynskonsulenterne, at de ønskede at interviewe to medarbejdere vedr. det konkrete arbejde
med beboeren. Da supervisionen var slut, frafaldt tilsynet ønsket om interviews, da sagen efter
deres vurdering var tilstrækkeligt belyst via overværelsen af supervisionen.

Tilsynet vurderer, at der er den fornødne faglige kvalitet
Af kvalitetsvurderingen fremgår, at boligerne på Førslev Bygade har den fornødne kvalitet på
tværs af alle kvalitetstemaer og kriterier. Det fremhæves, at tilbuddet arbejder med afsæt i en
tydelig målgruppebeskrivelse. Der arbejdes systematisk med faglige tilgange og metoder, som
fører til positive resultater for borgerne - og at tilbuddets medarbejdere besidder relevante
kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Den oprindelige udmelding fra Socialtilsyn Øst var, at der ikke ville komme en egentlig skriftlig
opfølgning på tilsynsbesøget, hvorfor administrationen også forud for denne sag har orienteret
Socialudvalget pr. mail den 22. juni 2026. Efterfølgende har administrationen modtaget
Afrapportering på kvalitetsvurdering - Socialpædagogisk Center Øst, vedlagt som bilag 1.
Socialtilsynet har fået ny tilsynspraksis
Socialtilsynet overgik per 1. januar 2026, til at foretage risikobaserede og målrettede tilsyn,
som afløsning for de årlige driftsorienterede tilsyn, jf. orientering på Socialudvalgsmøde den
13. april 2026 om ny tilsynspraksis for socialtilsyn fra 1. januar 2026 (pkt. nr. 36).
Hvor tilsynene tidligere havde et udviklingsperspektiv og tilbuddene fik score, er der nu tale om
et risikobaseret tilsyn, hvor det vurderes, om tilbuddene lever op til forudsætningerne og
dermed kan godkendes eller ikke godkendes.
Et tilbud kan kun opretholde sin godkendelse, hvis der er fornødne kvalitet. Fornøden kvalitet
betyder, at alle kvalitetskriterier er opfyldt, herunder også krav til økonomi. Hvis et tilbud ikke
lever op til den fornødne kvalitet, kan socialtilsynet iværksætte sanktioner.
Socialtilsynets samlede vurdering af Førslev Bygade er, at tilbuddet har den fornødne kvalitet
på tværs af alle kvalitetstemaer og kriterier.

Seniorrådets bemærkninger
Ingen kommentarer.

Lovgrundlag
Lov om socialtilsyn §§ 6 og 12-18.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Socialudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende: Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.