Besluttet 18. august, Teknik- og Miljøudvalget, Faxe
Godkendelse af lejekontrakt med forening om areal på Skoleengen i Haslev
Godkendelse af udlån af areal på Skoleengen i Haslev. Den relativt nystartede forening "Engens Venner" ønsker at få brugsret til et areal på Skoleengen i Haslev. De vil tilbyde naturnære oplevelser til byens borgere i samarbejde med den sociale virksomhed, der forpagter resten af Skoleengen.
Klima og grøntSkoler og børnDet socialeKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udlejning og
areallejekontrakt til "Engens Venner" på Skoleengen i Haslev.
Tidligere beslutning
Beslutning på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. juni 2026, punkt 81:
Udsat til næste møde.
Fraværende: Ingen.
Sagsfremstilling
Et mindre kommunalt areal i tilknytning til naturområdet Skoleengen i Haslev ønskes anvendt til
rekreative aktiviteter og naturformidling med fokus på fællesskab, læring og adgang til
naturoplevelser tæt på byen. En lokal forening har i samarbejde med en socialøkonomisk
aktør, Ledestjernen rettet henvendelse til kommunen med ønske om at leje arealet til
etablering af mindre faciliteter som shelters, opholdsarealer og mindre dyrehold som fx
klappegeder. Aktiviteterne skal understøtte friluftsliv, naturformidling og sociale fællesskaber i
området.
Rekreativ og social værdi
Projektet tænkes udviklet som et åbent og bynært supplement til de eksisterende naturarealer
ved Skoleengen og skal samtidig give mulighed for praktiske arbejdsfællesskaber og
læringsaktiviteter for unge med særlige behov. Den socialøkonomiske aktør forpagter allerede
naturområdet Skoleengen, hvor græssende kreaturer bidrager til naturpleje og biodiversitet.
Projektet er tænkt som et åbent og bynært supplement til de eksisterende naturarealer ved
Skoleengen. Projektet understøtter Kommuneplanens mål om at gøre naturen mere tilgængelig
og skabe flere rekreative muligheder tæt på byerne.
Samtidig kombinerer projektet natur, læring og sociale fællesskaber gennem samarbejde
mellem kommune, civilsamfund og socialøkonomiske aktører. Projektet giver mulighed for, at
borgere, skoler og institutioner kan få tættere kontakt til natur og dyr i hverdagen og skabe
synlige aktiviteter i området uden større kommunale driftsudgifter.
Konkret indretning
Projektet kan udvikle sig over tid ud fra brugernes interesser, men forventes blandt andet at
kunne omfatte:
mindre område med klappegeder og eventuelt alpakaer,
shelters og opholdsarealer,
naturformidling,
aktivitetstilbud til skoler, institutioner og foreninger,
samt praktiske arbejdsfællesskaber for unge tilknyttet Ledestjernen.
Området vil være åbent for offentligheden, med respekt for dyr og faciliteter. Denne del af
arealet er ikke § 3-beskyttet naturområde og ligger samtidig uden for byzone, så der kan
tillades mindre dyrehold.
Drift og ansvar
Det forudsættes, at foreningen og de involverede aktører selv står for drift, vedligeholdelse,
dyrehold, tilsyn og daglig administration af aktiviteterne.
Etablering af faciliteter vil ske under hensyntagen til naturinteresser, adgangsforhold, sikkerhed
og relevante myndighedskrav, og foreningen står selv for fx byggeansøgninger og andre
myndighedsgodkendelser efter vejledning fra udlejer. Lejekontrakten tilbydes som 10-årig leje,
men mulighed for forlængelse. Så længe det er en forening, der står for lejen, fastsættes
lejeudgiften til 0 kroner.
Udlejer kan hæve lejeaftalen fx hvis det lejede benyttes til andet end aftalt, eller hvis lejer helt
eller delvist overlader brugen af det lejede til en anden.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.