Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 18. august, Teknik- og Miljøudvalget, Faxe

Orientering om vinterevaluering 2025/2026

Med denne sag orienteres Teknik- og Miljøudvalget om evaluering af vinteren 2026. Vinteren 2025/2026 har været ekstrem hård, og både økonomi og maskinpark er belastet.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning, med bemærkning om, stor ros til indsatsen i forbindelse med vintertjenestens udførelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget tager orientering om
vinterevaluering til efterretning.

Tidligere beslutning
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 9. juni 2026, punkt 86:
Udsat til næste møde.
Fraværende: Ingen.

Sagsfremstilling

Sagen indeholder en samlet gennemgang af vintertjenestens organisering og gennemførelse,
herunder erfaringer med vinterberedskab, mandskab, maskinpark, samarbejde med eksterne
entreprenører, vejrforhold, snerydning ved skoler og institutioner, kommunikation samt de
afledte drifts- og økonomiske forhold. Gennemgangen tager afsæt i Park & Vejs drift og de
konkrete udfordringer, der har været i perioden.
Vintertjeneste
Park & Vej har brugt bemandingssystemet, Vinterman, udbudt af Vejdirektoratet. Systemet er
opdateret med salt- og sne ruter, klasse 1-4 veje og stier. Samtidig er alle vores medarbejdere
og de eksterne landmænd, registreret i vintervagten. Systemet kan blandt andet ringe til de
medarbejdere der har vagten. Det har fungeret til den daglige drift, men er stille og roligt blevet
forældet. Vejdirektoratet gik derfor i gang med et projekt der skulle få Vinterman opdateret.
Desværre blev den løsning dyr. Ikke kun for Vejdirektoratet men også for alle de kommuner

der brugte løsningen. Mange har været ude for at finde andre løsninger, og der har vist sig fire
firmaer, der har kunne levere det samme som vinterman og mere endnu.
Park & Vej har ligesom størstedelen af landets kommuner valgt at opsige kontrakten med
Vinterman/Vejdirektoratet.
Park & Vej er nu i gang med at indgå kontrakt med en ny leverandør. Den løsning der kan
udover almindelig vintertjeneste, også udarbejde dynamisk saltspredning hvor det er
nødvendigt, dette kan på sigt give besparelser.
Park & Vej skal i forbindelse med indføringen af det nye system have flere der kender det nye
vintertjenestesystem. Som det har været indtil nu, er det kun en person der kender systemet
og det er sårbart. Planen er, at der kommer til at været fire medarbejdere der kan opdaterer i
systemet og kalde vintervagterne ud.
Mandskab
Medarbejderne har været klar til saltning og snerydning fra start. Alle har budt ind. Og alle har
været trætte. Ledelsen har gjort alt for at yde ekstra personalepleje i perioden, da nedslidning
kan have store konsekvenser for sygefravær. Det er hårdt at køre i snevejr. Udover at
sigtbarheden er ringe, så går det også fysisk ud over medarbejderen når vedkommende for
eksempel kører ind i en stor sten med ploven. Samtidig er det altid glat på medarbejdernes
vagt. Holdet har desværre (men heldigvis kun) haft en arbejdsskade i vinteren. Vedkommende
er først tilbage på job i slutningen af april måned.
Maskinpark
Den hårde vinter har ødelagt eller bukket en del sneplove og de skal erstattes af nye eller
repareres.
Park & Vej's maskinpark er af ældre dato, men robust og stabil. Faxe Kommune vil formentlig
kunne klare op til flere milde vintre. Det er dog tvivlsomt om hele maskinparken vil kunne klare
endnu en hård vinter. Dette er Park & Vej i gang med at undersøge.
Vejrforanstaltninger
Snefygning var en af vinterens store udfordringer. Selvom det ofte var flere dage siden et
snefald, så gjorde den stærke vind desværre at vejene blev dækket af sne, også inden vi
havde kørt ruten færdig.
Snehegn var på tale, flere gange. Det er desværre ikke en brugbar løsning. Faxe Kommune
har mange veje, med marker på begge sider. Det er en stor udgift at få indkøbt snehegn til så
stort et område. Hegnet skal sættes op inden sneen falder og det kræver ekstra mandskab.
Samtidig skal hegnet vedligeholdes. Den blæst og fygning vi havde denne vinter ville have
væltet snehegnet.
Eksterne entreprenører
Kontrakterne med de eksterne entreprenører skal ses efter, og der skal følges op på
uoverensstemmelser. Park & Vej bruger eksterne entreprenører og landmænd til hjælp i
Vintertjenesten. Vinteren har været hård, og det er ikke kun internt i Faxe Kommune, der har
været prøvelser. Der skal bedre styr på kommunikationen til de eksterne så informationen i

akutsituationer kommer frem hurtigt. Samtidig skal der fremadrettet holdes statusmøder med
de eksterne, samt inviteres til et evalueringsmøde efter vinteren. Det vil blive prioriteret
fremover.
Generelt oplever Park & Vej, at når der sker noget ekstremt, som vinteren var denne gang, så
er alle klar til at hjælpe!
Snerydning på skoler og institutioner
Snerydning på skoler og institutioner’s område er prioriteret som en klasse III vej. Det vil sige
saltning og snerydning kun udføres på hverdage, inden for normal arbejdstid. Indsatsen
igangsættes først når opgaverne på klasse I og II veje tillader det og kun indenfor nævnte
tidsrum.
Dette har til tider ført til parkeringspladser og adgangsveje der ikke har været ryddet helt. Park
& Vej har i samarbejde med Teknisk Drift ryddet hvor det har været muligt. F.eks. ved
indgangspartierne.
Kommunikation
Kommunikationen fra Faxe Kommune til borgerne er i denne vinter blevet lidt mere proaktiv.
Dette tager vi med, ikke kun til den næste vinter men generelt når der sker noget der kan
ramme borgerne. Det har gjort en kæmpe forskel at Faxe Kommunes kommunikations
medarbejder har været ude på lokaliteterne for at interviewe medarbejderne og lagt små
filmklip på Facebook. Det vil vi gøre mere af fremover, da det giver relevant og rettidig
information til borgerne.

Økonomi

Status for vinterbudgettet 2026 på 4.185.800 kr. pr. 15.02.2026 med et forbrug på 9.519.893
kr. Dvs. en overskridelse på 5.334.093 kr.
Eksempler på øgede driftsudgifter, inkl. løn, maskintimer og brændstof.
Salt

Snerydning

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning, med bemærkning om, stor ros til indsatsen i forbindelse med
vintertjenestens udførelse.
Fraværende: Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.