Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe

Godkendelse af model for nøgletal

På mødet i juni 2026 ønskede Senior- og Sundhedsudvalget, at der skal udarbejdes en ny model for den kvartalsvise opfølgning på nøgletal på ældreområdet. Nøgletal er udvalgte tal, som giver et hurtigt overblik over udviklingen på et område.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt med den bemærkning, at klager tilføjes til nøgletallene. Lisette Lind Larsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender model for nøgletal
på ældreområdet.

Sagsfremstilling

Nøgletallene skal understøtte udvalgets overblik over udviklingen på ældreområdet og bidrage til
at identificere områder, der kan give anledning til politiske drøftelser. Samtidig skal nøgletallene
være overskuelige og afspejle de ændringer, som følger af implementeringen af ældreloven.
Administrationen foreslår derfor en revideret model, som samler nøgletallene i fire temaer. Den
foreslåede model er også beskrevet nærmere i bilag 1.

1. Borgere og aktivitet skal fortsat give overblik over udviklingen
Nøgletallene skal fortsat belyse udviklingen i antallet af borgere, helhedsplejeforløb og den
samlede aktivitet i hjemmeplejen. Aktiviteten er det samlede antal timer, som hjemmeplejen skal
levere til borgere, som er visiteret til hjælp fra hjemmeplejen.
Administrationen foreslår samtidig at udfase særskilte opgørelser over visiterede timer til
personlig pleje, praktisk hjælp og rehabilitering. Efter indførelsen af helhedspleje afspejler disse
nøgletal i højere grad ændringer i registreringspraksis frem for ændringer i borgernes behov.
Desuden foreslår administrationen fortsat at følge visiterede timer til overdragne

sundhedslovsydelser, antal træningsforløb samt antal og andel af borgere under 67 år, der
modtager ydelser efter serviceloven.

2. Kvalitet og faglig udvikling får større vægt
Administrationen foreslår at udvide med nye nøgletal om kontinuitet i hjemmeplejen og
medicinhåndtering. Kontinuitet viser, hvor mange forskellige medarbejdere borgerne møder,
mens medicinhåndtering blandt andet kan belyse udviklingen i brugen af dosisdispenseret
medicin.
Dosisdispenseret medicin er medicin, som pakkes maskinelt på apoteket i små poser til den
enkelte borger. Hver pose indeholder den medicin, borgeren skal tage på et bestemt tidspunkt.
Det er mere patientsikkert end manuel dispensering af medicin, hvor hjemmeplejens eller
plejehjemmets medarbejdere selv doserer borgerens medicin i doseringsæsker ud fra den
ordinerede medicinliste. Der sker på landsbasis betydeligt flere fejl ved manuel dispensering af
medicin, og det er samtidig meget tidskrævende.
På Senior- og Sundhedsudvalgets møde blev der efterspurgt indblik i borgernes oplevede
tilfredshed. Der er tidligere lavet brugerundersøgelse i bl.a. hjemmeplejen, men administrationen
vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er de fornødne ressourcer til at foretage denne
type undersøgelser. Derfor foreslår administrationen, at nøgletallene i stedet suppleres med
resultater fra tilsyn (hvori der også indgår interviews med borgere) samt relevante
landsdækkende undersøgelser og brugerdata, når disse foreligger. Der gennemføres jævnligt
nationale brugerundersøgelser med kommunale resultater, som kan anvendes til at belyse
implementeringen af fx helhedsplejeforløb.
Administrationen har samtidig fokus på mulighederne for at indarbejde trivselsmålinger, men
sådanne målinger er forbundet med udgifter, og der er ikke afsat særskilt budget hertil. Derfor vil
eventuelle trivselsdata alene indgå, hvis de allerede er tilgængelige eller besluttes gennemført
særskilt.
Genindlæggelser foreslås alene fulgt for plejehjemsbeboere. Data om genindlæggelser opgjort af
Sundhedsdatastyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke afgrænses til borgere, der modtager
hjemmepleje, og et nøgletal for alle borgere over 67 år i kommunen vurderes at være for bredt til
at kunne bruges i den løbende opfølgning på hjemmeplejen.
For plejehjemsområdet vurderes nøgletallet at kunne bidrage til at følge den sundhedsfaglige
udvikling, herunder arbejdet med at vurdere borgernes tilstand løbende og tidlig opsporing.

3. Kapacitet og medarbejdere skal understøtte den langsigtede planlægning
Administrationen foreslår at udvide nøgletallene med oplysninger om medarbejderkapacitet,
herunder antal ansatte, sammensætningen mellem faglærte og ufaglærte medarbejdere samt
andelen af fuldtids- og deltidsansatte.
Fra efteråret forventes det desuden muligt at følge personaleomsætningen. Sygefravær og
vikarforbrug foreslås videreført som centrale indikatorer for driften.

4. Kapacitetsudnyttelse skal følges, når det er relevant
Belægningen på plejehjem og udviklingen i mellemkommunale borgere foreslås videreført.
Mellemkommunale borgere er borgere fra andre kommuner, som bor på Faxe Kommunes
plejehjem og Faxe-borgere, som bor på plejehjem i en anden kommune.
Administrationen foreslår også at følge belægningsgrad på plejehjem, ældreboliger og
midlertidige pladser.
Derudover foreslås det at følge ventelister og ventetider til plejeboliger, ældreboliger og
midlertidige pladser, når der er eller forventes kapacitetsmæssige udfordringer, hvilket der ikke
er på nuværende tidspunkt. Dermed målrettes rapporteringen de områder, hvor der er behov for
politisk opmærksomhed.
Selvom indholdet kan justeres løbende, vil udviklingen over tid fortsat kunne sammenlignes på
de områder, der indgår i den enkelte rapport, så udvalget kan følge udviklingen fra gang til gang,
hvor data er tilgængelige.
Samlet betyder det, at udvalget vil få præsenteret følgende nøgletal ved de kvartalsvise
orienteringer:

Datagrundlaget er under udbygning
Nøgletallene bygger på data fra flere forskellige systemer, og flere af de foreslåede nøgletal er
fortsat under udvikling. Derfor vil implementeringen ske gradvist i takt med, at administrationen
får mulighed for at samle og trække data mere effektivt i kommunens egne systemer. Det
betyder også, at der kan være enkelte nøgletal jf. ovenstående, der ikke indgår i den første
orientering til udvalget i september 2026, men som tilføjes, så snart der foreligger data.
Forventeligt ifm. udvalgets næste kvartalsvise orientering i december 2026.
Nøgletallene skal ses som et dynamisk redskab. Administrationen kan løbende foreslå
justeringer, når nye datamuligheder opstår eller rammerne på området ændrer sig, og udvalget
kan tilsvarende vælge at tilføje eller udskifte nøgletal, hvis der opstår nye informationsbehov.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Senior- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at klager tilføjes til nøgletallene.
Fraværende: Lisette Lind Larsen (A). Som stedfortræder deltog: Camilla Meyer (A)
Fraværende:
Lisette Lind Larsen

Kilde: Faxe Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.