Besluttet 20. august, Børn- og Læringsudvalget, Faxe
Godkendelse af model for skolernes ferieplaner i 2027-2030
Ifølge styrelsesvedtægterne for skolevæsenet i Faxe Kommune skal ferieplanen for skolerne godkendes for en treårig periode af Børn- og Læringsudvalget. På baggrund heraf fremlægges forskellige modeller for ferieplaner, som har været i høring hos skolerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Læringsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt med bemærkninger om, at model 2 i skoleåret 2028/2029 ændres således, at feriedagene 20. og 21. december 2028 rykkes til 10. og 11. august 2028. Udvalget er opmærksomme på, at i ferieåret 2027/2028 er det ikke muligt at have fri 1. maj, hvilket meddeles i god tid til erhvervsforeningerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børn- Læringsudvalget godkender:
1. Model 1 for skoleåret 2027/2028.
2. Model 2 for skoleåret 2028/2029.
3. Model 2 for skoleåret 2029/2030.
Sagsfremstilling
Børn- og Læringsudvalget skal tage stilling til skolernes ferieplan for de tre skoleår i perioden
august 2027 til og med juni 2030. Skoleårene går fra sommer til sommer. For hvert af de tre
skoleår har administrationen udarbejdet tre forskellige modeller med udgangspunkt i de
formelle rammer, hvilket er uddybet sidst i sagen.
Modellerne adskiller sig ift., hvornår første og sidste skoledag ifm. sommerferie og juleferie skal
placeres, om skolerne skal holde fri 1. maj samt om der skal være en forlænget weekend ifm.
grundlovsdag. Modellerne fremgår af bilag 1.
Høringssvar fra skolerne
De forskellige modeller for ferieplaner har været i høring hos skolerne. Høringssvarene er
opsummeret i bilag 2, hvor administrationens bemærkninger til svarene desuden fremgår,
herunder om det har været muligt at imødekomme ønskerne eller ej. Høringssvarene fremgår i
deres fulde længde i bilag 3-5.
Administrationens anbefaling til ferieplan
Nedenfor fremgår administrationens anbefaling til model for ferieplan i de tre skoleår.
Administrationen har lagt vægt på skolernes høringssvar sammenholdt med
styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Faxe Kommune, der beskriver, at sommerferien
tilstræbes afholdt i hele uger, samt folkeskoleloven, der angiver, at sommerferien begynder den
sidste lørdag i juni.
Det har ikke været muligt at imødekomme alle de forskellige hensyn samtidig, og
administrationens anbefaling er således en samlet afvejning.
For skoleåret 2027/2028 anbefales model 1
Administrationen anbefaler model 1, hvor sommerferien bliver afholdt som hele uger og starter
den sidste lørdag i juni, og hvor der ikke er indlagt en fridag den 1. maj.
To skoler anbefaler model 1 og én skole model 2. Én skole har ikke en entydig anbefaling.
Årsagen til administrationens anbefaling er, at model 1 er den eneste model, hvor
sommerferien begynder den sidste lørdag i juni (jf. folkeskoleloven). Ingen af modellerne for
dette skoleår har fridag den 1. maj, da det ikke umiddelbart er muligt uden at gå på kompromis
med afviklingen af sommerferien.
For skoleåret 2028/2029 anbefales model 2
Administrationen anbefaler model 2, hvor der er en fridag 1. maj, sommerferie i halv uge i
august og forlænget weekend ifm. grundlovsdag.
Én skole anbefaler model 2 og to skoler model 1. Én skole har ikke en entydig anbefaling.
Årsagen til administrationens anbefaling er særligt at imødekomme et bredt ønske i
høringssvarene om en fridag 1. maj, hvilket sikres med model 2, men ikke model 1.
For skoleåret 2029/2030 anbefales model 2
Administrationen anbefaler model 2, hvor sommerferien bliver afholdt som hele uger og der er
fridag 1. maj.
To skoler anbefaler model 3 og én skole model 1. Én skole har ikke en entydig anbefaling.
Årsagen til administrationens anbefaling er særligt at imødekomme et bredt ønske i
høringssvarene om en fridag 1. maj. De to skoler der anbefaler model 3 har desuden hver
deres forslag til justering (hhv. at sikre sommerferie i hele uger samt fri 1. maj). De to
justeringsforslag giver sammenlagt forslaget i model 2, som administrationen derfor anbefaler.
Rammer for folkeskolernes ferieplan
Folkeskoleloven og styrelsesvedtægterne for skolevæsenet i Faxe Kommune fastsætter:
Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni og varer indtil den af
kommunalbestyrelsen fastsatte første skoledag efter skoleårets begyndelse. Skoleåret
begynder den 1. august (folkeskolelovens § 14a).
Byrådet har fastsat antallet af skoledage til 200 dage pr. skoleår.
Sommerferien tilstræbes planlagt i hele uger.
Efterårsferien placeres i uge 42, og vinterferien i uge 7.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.
Styrelsesvedtægten for skolevæsnet i Faxe Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Børn- og Læringsudvalget.
Beslutning
Godkendt med bemærkninger om, at model 2 i skoleåret 2028/2029 ændres således, at
feriedagene 20. og 21. december 2028 rykkes til 10. og 11. august 2028.
Udvalget er opmærksomme på, at i ferieåret 2027/2028 er det ikke muligt at have fri 1.
maj, hvilket meddeles i god tid til erhvervsforeningerne.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Børn- og Læringsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.