Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 20. august, Børn- og Læringsudvalget, Faxe

Orientering om Børn- og Læringsudvalgets dialogmøder

Børn- og Læringsudvalget har haft de første dialogmøder med samarbejdspartnere på 018 års området i 2026 og får med denne sag en kort orientering herom.

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Læringsudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en sag med bud på model for hvordan der kan afholdes kortere dialogmøder med interessentorganisationer 3-4 gange årligt forud for udvalgsmøder.
Næste skridt
Børn- og Læringsudvalget bliver senest primo 2027 forelagt sag med forslag til de faste dialogmøder i 2027. Økonomiske konsekvenser Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen afgøres af Børn- og Læringsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn- og Læringsudvalget tager orientering om dialogmøder
til efterretning.

Sagsfremstilling

Faste årlige dialogmøder
Børn- og Læringsudvalget har besluttet, at udvalget godkender administrationens forslag til
årligt fastlagte dialogmøder mellem Børn- og Læringsudvalget og samarbejdspartnere på 0-18års-området (BLU 18. januar 2024, pkt. 8). Formålet var at målrette, koordinere og reducere
det samlede antal møder, så mødeaktiviteten kan gennemføres mere effektivt og med et lavere
ressourceforbrug.
Børn- og Læringsudvalget godkendte den 5. februar 2026 (pkt. 9), hvilke dialogmøder der
afholdes i 2026 mellem udvalget og samarbejdspartnere på området. Oversigten over
møderne, herunder formål og deltagere fremgår af bilag 1. Administrationen planlægger og
koordinerer disse møder i samarbejde med dialogparterne.
Udvalget kan drøfte, om dialogmøderne indtil videre har fungeret, herunder formål samt
udvalgets rolle under møderne.
Løbende behov for yderligere dialog forsøges indtænkt i de faste dialogmøder
Som en del af udvalgets løbende arbejde kan der opstå behov for yderligere dialogmøder.
Administrationen planlægger og koordinerer disse møder. Eksempelvis er der ifm. den
igangsatte proces for etablering af selvstændige skoler planlagt to dialogmøder på
distriktskoleniveau hhv. den 27. august og 2. september 2026. Administrationen er generelt

opmærksom på, at behov for yderligere dialog tænkes ind i eksisterende mødefora og
planlagte dialogmøder. Dette er fx tilfældet med procesplan for ny børne- og ungepolitik, hvor
den indledende inddragelse sker ifm. de årlige faste dialogmøder.
Udvalget modtager direkte henvendelser med invitationer til dialogmøder
Som en naturlig del af udvalgets virke, modtager udvalget og de enkelte
udvalgsmedlemmer direkte henvendelser med invitation til yderligere dialog. Administrationen
har ikke altid kendskab til disse og er ikke involveret i planlægning eller koordinering.
Udvalget kan drøfte, om de ønsker en fælles tilgang til disse møder.

Videre proces

Børn- og Læringsudvalget bliver senest primo 2027 forelagt sag med forslag til de faste
dialogmøder i 2027.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Børn- og Læringsudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en sag med bud på model
for hvordan der kan afholdes kortere dialogmøder med interessentorganisationer 3-4
gange årligt forud for udvalgsmøder.
Fraværende: Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Børn- og Læringsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.