Besluttet 20. august, Familieudvalget, Faxe
Godkendelse af forventet regnskab (FR2) 2026 for Familieudvalget
Familieudvalget bliver tre gange om året forelagt et forventet regnskab, der belyser om udvalgets gældende budget i året forventes overholdt, eller om der er behov for at igangsætte tiltag, som skal godkendes politisk.
Kort fortalt
- Hvem
- Familieudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Familieudvalget godkender udvalgets forventet regnskab 2
Sagsfremstilling
Økonomisk status
Administrationen fremlægger forventet regnskab pr. 31. maj 2026 for Familieudvalgets område.
Opfølgningen tager udgangspunkt i forbrug, aktivitet og kendte disponeringer.
Familieudvalgets gældende budget udgør 217,1 mio. kr. Administrationen forventer et samlet
regnskab på 237,5 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 20,4 mio. kr. eller 9,4 %.
Årsagen til merforbruget skyldes primært, at der er et stort merforbrug på anbringelser.
Merforbruget er en fortsættelse af de øgede udgifter til anbringelser fra 2. halvår 2025, dog nu
med helårseffekt. Den forventede stigning i refusion i særligt dyre enkeltsager er ligeledes
indregnet. Merudgifterne til anbringelser skyldes primært, at gennemsnitsprisen på
anbringelser er højere end forudsat ved budgetlægningen for 2026.
Tabel – økonomisk overblik
Afvigelse ml.
Forventet
Forventet
FR2 og
Gældende
regnskab
regnskab
gældende
Budget
(FR1)
(FR2)
budget
ΔFR (seneste)
Familieudvalget
Familieområdet
Forebyggende foranstaltninger
Familie- og ungeindsats (Forebyggende indsatser)
Anbringelser
Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Refusion SDE børn
Sundhedspleje og tandpleje
Tandpleje
Sundhedspleje
'+'= merforbrug og '-' = mindreforbrug
Årsager til væsentlige afvigelser
Afvigelsen kan primært henføres til følgende forhold:
Anbringelsesområdet er fortsat den væsentligste årsag til merforbruget, dog er der ikke
sket en yderligere stigning i udgiftsniveauet siden FR1. Der er fortsat et merforbrug på
både døgninstitutioner, opholdssteder, sikrede institutioner og anbringelser under
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), mens der er et mindreforbrug på
plejefamilieområdet. En del af merforbruget modsvares af øgede refusionsindtægter fra
særligt dyre enkeltsager (SDE), hvor der forventes en merindtægt på knap 12,0 mio. kr.
Dette skyldes både helårseffekten af anbringelser fra ultimo 2025 samt nye anbringelser i
2026. Niveauet er uændret ift. vurderingen ved FR1.
På området med forebyggende foranstaltninger forventes et samlet mindreforbrug på 5,4
mio. kr. Dette skyldes især lavere udgifter til køb af eksterne leverandører til
familiebehandling og øvrige forebyggende indsatser. Strategien med at hjemtage til egen
udfører i Familie- og Ungeindsatsen er lykkedes, og der er således opnormeret i Familieog Ungeindsatsen, og aktiviteten er her steget markant. Samtidig forventes et mindre
merforbrug på kontaktpersonordningen.
I tandplejen forventes et mindre merforbrug på ca. 0,5 mio. kr., hvilket primært skyldes en
stigning i antallet af behandlinger samt udgifter til reparation samt nyinvesteringer i
tandplejens nødvendige tekniske installationer.
Den forventede afvigelse er behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at datagrundlaget fortsat er
under forbedring.
I prognosen indgår både forventet afgang af sager og et skøn for tilgang af nye sager. Den
samlede forventede afvigelse på 19,9 mio. kr. på familieområdet, som fremgår af tabellen
ovenfor, dækker derfor et spænd på mellem 15 og 25 mio. kr. Dette skyldes, at der er stor
usikkerhed om tilgang og afgang på det specialiserede børneområde og at området i høj grad
er præget af lovgivningsmæssige forpligtelser til børn, unge og familier med behiov for støtte
og hjælp.
Håndtering og økonomisk styring
Administrationen arbejder løbende med økonomisk styring og har iværksat følgende tiltag:
Fortsat målrettet indsats med den justerede udviklingsplan for familieområdet med
henblik på at sikre borgernes retssikkerhed, lovmedholdelig sagsbehandling og
forvaltningspraksis samtidig med et øget fokus på inddragelse af barn og netværk,
opfølgning på indsatser og ned af indsatstrappen, når det er muligt.
Etablering af en kontraktforhandlerfunktion samt udvikling af strategisk indkøbsfunktion.
Som følge af det politiske ønske om øget anvendelse af egne leverandører er flere indsatser
hjemtaget eller igangsat direkte internt. Samtidig er Genvejen åbnet i august 2025 for at sikre
tidligt forebyggende indsatser, som ikke kræver visitation, men er åbne tilbud for børn, unge og
familier med behov for tidligt forebyggende indsatser. Den nuværende kapacitet er fuldt
udnyttet i Familie- og Ungeindsatsen og i Genvejen, og yderligere omlægning forudsætter
derfor opnormering. Det foreslås derfor, at der gennemføres en omplacering på 4 årsværk af
mindreforbruget på forebyggende indsatser til hhv. Familie- og Ungeindsatsen og Tidlig
forebyggelse/Genvejen - dog kun med delvis effekt i 2026. Overførslen svarer til 0,55 mio. kr. til
Tidlig forebyggelse/Genvejen samt 0,55 mio.kr. til Familie- og Ungeindsatsen. Det forventes at
denne overførsel yderligere vil reducere forbruget til eksterne indkøb af indsatser på det
forebyggende område i resten af 2026 samt de efterfølgende år.
Samtidig med gennemgangen af kommunens økonomi har administrationen også fulgt op på
de prioriteringer og hensigtserklæringer, der er indarbejdet i budgetaftalen. Administrationen
har gjort status på, hvordan de enkelte initiativer vil blive implementeret, og hvor langt arbejdet
er nået, med henblik på at give udvalget et samlet overblik over fremdriften. Status fremgår af
bilag 1.
Særlig orientering om udgifter under Økonomiudvalget
Familieudvalget orienteres om, at der forventes et merforbrug på 6,9 mio. kr. på området under
Center for Børn, Unge & Familier i Økonomiudvalgets økonomi.
Merforbruget vedrører primært Familieområdet og skyldes et højt sygefravær samt behov for
vikar- og midlertidige ledelsesressourcer for at sikre drift og fremdrift i sagerne. Samtidig
arbejder området fortsat med implementering af den justerede udviklingsplan.
Anlæg
Familieudvalget har på nuværende tidspunkt ingen anlæg i 2026, og kommunens samlede
anlægsopfølgning for FR2 er alene vedhæftet sagen, til orientering.
Kommunens samlede økonomi
Samlet set viser Forventet Regnskab 2, at kommunens økonomi fortsat er under pres.
Kommunen forventer et merforbrug på driften på 36,3 mio. kr., hvilket er en forværring på 7,1
mio. kr. siden seneste opfølgning, FR1. Presset kommer især fra udgifterne på familieområdet
og specialundervisningsområdet. Hos Familieudvalget driver udgifter til anbringelser fortsat en
væsentlig del af merforbruget, og udviklingen følger fortsat den samme tendens som i 2025.
Samtidig presser specialundervisningsområdet og arbejdet med “En skole for flere” økonomien
på Børn- og Læringsudvalget. Kommunen ser også merudgifter på familieområdet under
Økonomiudvalget, hvor fremdrift i udviklingsplanen, interim ledelse, højt sygefravær og
vikarudgifter påvirker økonomien. Hertil kommer merudgifter til arbejdsskadesager samt
udgifter på det tekniske område, blandt andet som følge af en hård vinter med øgede udgifter
til saltning og snerydning.
Der er områder, som trækker i den modsatte retning og dæmper det samlede pres. Det gælder
blandt andet beskæftigelsesydelserne, hvor der samlet forventes et mindreforbrug, samt socialog sundhedsområderne, hvor blandt andet mellemkommunale indtægter og revurdering af
overgangssager bidrager. Disse mindreforbrug kan dog ikke opveje de samlede merudgifter.
Overstående resulterer også i at kommunens gældende serviceramme er udfordret med
omkring 40 mio. kr. På anlægsområdet ser situationen mere stabil ud, da kommunen med de
nuværende skøn forventer at overholde anlægsrammen, særligt når den sidste del af
periodisering til kommende år, forventes godkendt i Byrådet til oktober.
Når overskridelse af budget og servicerammen er så markant, foreslår administrationen, at der
godkendes økonomiske tiltag og udvises mådehold resten af året. Formålet er at begrænse
merforbruget og styrke kassebeholdningen, uden at gå på kompromis med nødvendige og
lovbundne opgaver. Tiltagene betyder, at kommunen på tværs af områderne udviser
tilbageholdenhed med nye udgifter samt udskyder eller aflyser aktiviteter hvor det er muligt.
Dette vil blive indstillet i sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Samlet set viser opfølgningen, at kommunen har en stram økonomisk situation, som kræver
tæt styring, tydelige prioriteringer og løbende intern opfølgning i den resterende del af 2026.
Lovgrundlag
Faxe Kommunes principper for økonomistyring, afsnit 6.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
I samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet indstilles der dog, at der indenfor Familiudvalgets
egen økonomi, godkendes en omplacering af samlet 1,1 mio. kr. fra forebyggende
foranstaltninger til Tidlig Indsats samt (samme overførselsadgang) og til Familie- og
Ungeindsatsen (FUI). Her med 0,55 mio. kr. til hvert område. Omplaceringen skal godkendes
af Byrådet idet at budgettet ændrer status fra at være uden overførsel mellem årene, til fx at
indgå i 2% ramme under FUI.
Sagen afgøres af
Familieudvalget.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.