Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Faxe

Godkendelse af udmøntning af tillægsbevilling til vedvarende energi

Faxe Kommune har modtaget et statsligt tilskud på 1.730.295 kr. som følge af opsætning af solcelleanlæg i kommunen.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Teknik- Miljøudvalgets indstilling anbefalet. Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at tillægsbevillingen anvendes og
omplaceres således:
1. 200.000 kr. anvendes til screening af kommunale tage med henblik på opsætning af
solceller,
2. 830.295 kr. anvendes til etablering af ladestandere til elektrificering af kommunens
bilpark,
3. 700.000 kr. anvendes til borgerrettede indsatser på energiområdet,
4. midlerne omplaceres fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet i 2026, og den konkrete
periodisering af midlerne foretages i forbindelse med overførselssagen.

Tidligere beslutning
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, den 18. august 2026, punkt 100:
Anbefalet, med bemærkning om, at midlerne på 200.000 kr., som var tænkt anvendt i 2026,
overføres til 2027 som anlægsmidler, af hensyn til kommunens økonomiske situation med
udfordringer på servicerammen i 2026.
Fraværende: Ingen.

Sagsfremstilling

Faxe Kommune har modtaget 1.730.295 kr. i statsligt tilskud som følge af opsætning af
vedvarende energi på land. Administrationen foreslår, at tilskuddet udmøntes til tre indsatser:
1. screening af kommunale tage med henblik på opsætning af solceller
2. ladeinfrastruktur til kommunens egne biler
3. borgerrettede aktiviteter til fremme af energiomstilling
Forslaget bygger på, at midlerne så vidt muligt anvendes til indsatser, der ikke kan
lånefinansieres, samt at de både understøtter Faxe Kommunes klimaplan 2022-2050 og
skaber værdi for borgere og lokale aktører.
Baggrund for tilskuddet
Faxe Kommune har modtaget et tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet som led i den
foregående regerings ambition om at give en økonomisk anerkendelse til de kommuner, der
bidrager til udbygningen af vedvarende energi. Tilskuddet er givet på baggrund af Faxe
Kommunes opstilling af solceller på land.
Midlerne fordeles mellem kommunerne efter faste kriterier:
nytilsluttet VE-kapacitet i kommunen
produktion i 2024 fra allerede opstillede VE-anlæg i kommunen
Tilskuddet til Faxe Kommune i 2026 udgør 1.730.295 kr.
Byrådet har på byrådsmødet 26. marts 2026, punkt nr. 51, besluttet, at tilskuddet skal
øremærkes til vedvarende energi, herunder solceller på kommunale bygninger, og at Teknikog Miljøudvalget skal foretage en faglig vurdering og udarbejde en indstilling til politisk
prioritering af midlernes anvendelse. På denne baggrund fremlægger administrationen nu et
samlet forslag til udmøntning af tilskuddet samt tilhørende bevillingsmæssig håndtering.
Principper for anvendelse af midlerne
Administrationen har lagt vægt på, at midlerne
understøtter Faxe Kommunes samlede arbejde med vedvarende energiomstilling og
Faxe Kommunes Klimaplan 2022-2050,
skaber værdi for borgerne
i videst muligt omfang anvendes på indsatser, der ikke kan lånefinansieres,
skaber synergi med den kommende opdaterede klimahandleplan, hvor der forventes et
øget fokus på borgernes energiomstilling.
Faxe Kommunes eksisterende klimaplan har fokus på energiomstilling, herunder udfasning af
fossile varmekilder og elektrificering af kommunale biler. I arbejdet med at opdatere

klimahandleplanen, som politisk behandles i efteråret 2027, forventes et styrket fokus på
borgernes omstilling. Det kan blandt andet omfatte energirenovering af boliger og udfasning af
fossile varmekilder.
Screening skal vise potentialet for solceller på kommunale tage
Administrationen anbefaler, at der afsættes 200.000 kr. til at afdække potentialet for opsætning
af solceller på kommunale tage over 750 m2. Midlerne foreslås anvendt til ekstern rådgivning,
som skal gennemføre en teknisk og økonomisk screening af egnede tage og udarbejde en
prioritering af mulige anlægsprojekter.
Administrationen vurderer, at efterfølgende projektering og opsætning af solceller vil kunne
finansieres via låneoptag. Tillægsbevillingen foreslås derfor alene anvendt til screeningsfasen.
Ladestandere skal understøtte elektrificering af kommunens bilflåde
Elektrificeringen af kommunens bilpark er en central del af kommunens klimamålsætning.
Ladeinfrastruktur er samtidig en forudsætning for, at kommunen kan udskifte flere diesel- og
benzindrevne køretøjer med elbiler.
Administrationen vurderer, at manglende ladeinfrastruktur i dag er en væsentlig barriere for
omstillingen af kommunens bilpark. Administrationen anbefaler derfor, at der afsættes 830.295
kr. til at fremme etableringen af ladestandere til kommunens egne køretøjer.
Borgerrettede indsatser skal understøtte lokal energiomstilling
Faxe Kommunes klimaplan har en målsætning om en geografisk CO₂-neutral kommune i 2050.
For at indfri dette mål er det nødvendigt, at borgere, boligejere og lokale aktører i højere grad
gennemfører energirenoveringer og skifter til vedvarende energiløsninger.
Administrationen foreslår, at der samlet afsættes 700.000 kr. til borgerrettede indsatser på
energiområdet. Indsatserne kan fx omfatte:
rådgivning om energirenovering, varmepumper og udfasning af olie- og gasfyr
informationsmøder om energiforbrug, tilskudsmuligheder og valg af varmeløsninger
kampagner om solceller på tage for private og mindre erhverv
understøttelse af lokale energifællesskaber
målrettet dialog i områder, hvor mange boliger fortsat opvarmes med fossile varmekilder
Midlerne disponeres endeligt, når den opdaterede klimahandleplan er politisk godkendt, så de
konkrete indsatser tilpasses planens prioriteringer.
Politisk handlerum
Byrådet kan godkende administrationens forslag til udmøntning eller beslutte en anden
fordeling af midlerne inden for formålet om vedvarende energi.
Administrationen vurderer, at midlerne som udgangspunkt ikke bør anvendes til indsatser, der
kan lånefinansieres. Det gælder for eksempel energirenovering af kommunale bygninger og
opsætning af solceller på tage, hvor der er mulighed for låneoptag.

Administrationen anbefaler, at større nye vedvarende energi-indsatser ud over de indsatser,
der er beskrevet i sagen, samles og prioriteres i den kommende klimahandleplan.
Seniorrådets bemærkninger
Det er positivt at Faxe Kommune fortsat har fokus på vedvarende energi, herunder solceller på
kommunale tage og elektrificering af kommunale biler, samt større fokus på borgernes egen
indsats og omstilling.

Lovgrundlag
Finansloven for 2026 (VE-tilskud til kommunerne) samt tilskudsbrev fra By-, Land- og
Kirkeministeriet.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Det er et krav, at tilskuddet fremgår specifikt som indtægt i kommunens regnskab, og Byrådet
har besluttet at placere tillægsbevillingen til Teknik- og Miljøudvalget til brug inden for
vedvarende energiområdet.
Indtægtsbevillingen er givet på Byrådsmødet 26.03.2026, sag nr. 51. Beløbet 1.730.295 kr.
bevilliges nu som anlæg.
Anlægget oprettes og bevilliges som ét samlet anlæg, men omkostningerne for hvert af de 3
delprojekter opføres på hver sin konto.
Konkret periodiseres bevillingen først i forbindelse med overførselssagen af hensyn til den
igangværende budgetproces.

Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.

Beslutning

Teknik- Miljøudvalgets indstilling anbefalet.
Fraværende:
Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).

Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.