Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Faxe

Godkendelse af ny Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2026-2031

Byrådet skal godkende Fritids- og Folkeoplysningspolitikken 2026–2031 for Faxe Kommune. Politikken sætter retning for foreningslivet og den folkeoplysende virksomhed og samler indsatsen i tre hovedspor: samarbejde og mangfoldighed, faciliteter og adgang samt målgrupper og geografi.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Anbefalet. Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender Fritids- og Folkeoplysningspolitik 20262031 for Faxe Kommune.

Tidligere beslutning
Beslutning fra Plan- og Kulturudvalget den 9. juni 2026, punkt 85:
Sagen blev udsat til næste møde.
Fraværende: Ingen.
Beslutning fra Plan- og Kulturudvalget, den 18. august 2026, punkt 93:
Anbefalet.
Fraværende: Lisette Lind Larsen (A). Som stedfortræder deltog Per Thomsen (A).

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal jf. Folkeoplysningsloven vedtage en folkeoplysningspolitik, som fastlægger
de overordnede mål og rammer for det folkeoplysende område. Den hidtidige politik er udløbet,
og der er derfor behov for at vedtage en ny Fritids- og Folkeoplysningspolitik for perioden

Baggrund – det folkeoplysende område og behovet for en fælles retning
Det folkeoplysende område omfatter foreningsliv, aftenskoler og andre aktiviteter, der bidrager
til borgernes deltagelse i fællesskaber, livslang læring og frivilligt engagement. Området spiller
en central rolle i at styrke demokratisk dannelse, trivsel og sammenhængskraft i
lokalsamfundene.
En fritids- og folkeoplysningspolitik fastlægger de overordnede mål og rammer for, hvordan
kommunen understøtter og udvikler området. Politikken skal skabe en fælles retning for
samarbejdet mellem kommune, foreninger og øvrige aktører og sikre, at indsatsen er
tidssvarende, sammenhængende og tilgængelig for alle borgere.
Formål og hovedindhold – tre centrale indsatser
Politikken har en overordnet vision om, at alle borgere – uanset alder og baggrund – skal have
mulighed for at deltage i fritids- og folkeoplysningsfællesskaber i hele kommunen. Udkastet
beskriver tre centrale indsatsområder:
1. Samarbejde og mangfoldighed
Politikken lægger op til at styrke det lokale engagement og sikre, at flere bliver en del af
fritids- og folkeoplysningsfællesskaberne, herunder unge, løst organiserede foreninger og
borgere med forskellig baggrund. Det skal bl.a. ske gennem aktiv inddragelse i råd, udvalg
og projekter, forbedret digital synlighed og etablering af nye, fleksible fællesskaber i
samarbejde med foreninger, institutioner, kommunale aktører og lokalsamfund.
2. Faciliteter og adgang
Politikken har fokus på, at foreninger og fritidsfællesskaber får bedre adgang til gode,
fleksible og tidssvarende faciliteter i hele kommunen. Det skal bl.a. ske gennem bedre
udnyttelse af lokaler og anlæg, tættere samarbejde med skoler og institutioner, digitale
løsninger til booking samt udvikling af udeområder og multifunktionelle rammer.
3. Målgrupper og geografi
Politikken understreger, at fritidstilbud skal være tilgængelige for alle borgere uanset alder,
bopæl og baggrund. Der er fokus på at udvikle lokale initiativer i yderområder, forbedre
transportmuligheder til aktiviteter samt understøtte inkluderende tilbud til børn, unge,
seniorer, udsatte og sårbare grupper og styrke tilgængeligheden.
Derudover beskriver politikken folkeoplysningens formål, Folkeoplysningsudvalgets rolle,
rammer for faciliteter og tilskud samt en afgrænsning, der skal modvirke
konkurrenceforvridning i forhold til private aktører og kommunale tilbud.
Høringssvar – justeringer på baggrund af input fra råd og nævn
Politikken har været i høring, og de indkomne høringssvar er samlet i bilaget Hvidbog –
Høringssvar. Høringssvarene kommer fra Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet.
På baggrund af høringen har administrationen foreslået følgende justeringer, som er
indarbejdet i politikudkastet:
Begrebet “uorganiserede” er erstattet med “løst organiserede foreninger” i
indsatsområdet om samarbejde og mangfoldighed.
Tilgængelighed er fremhævet som et fokuspunkt i indsatsen om målgrupper og geografi.

Udsatte er tilføjet som målgruppe sammen med børn, unge, seniorer og sårbare borgere.
Politikken understreger behovet for samarbejde med de lokale aftenskoler samt
kommunale aktører.
Der ønskes videreudvikling af digitale platforme til synlighed og overblik over fritids- og
kulturtilbud.
Formidling af politikken
Efter politisk godkendelse vil Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice sikre en bred
formidling af Fritids- og Folkeoplysningspolitikken 2026-2031 til foreningslivet og øvrige aktører
på fritidsområdet. Politikken vil blive gjort tilgængelig i både en digital version på kommunens
hjemmeside samt i en trykt udgave, så den er let tilgængelig for alle relevante målgrupper.
Sagens videre forløb
Hvis Byrådet godkender Fritids- og Folkeoplysningspolitikken 2026-2031, vil Center for Kultur,
Frivillighed & Borgerservice udarbejde en handleplan, der beskriver de konkrete indsatser,
projekter og tidsplaner for udmøntning. Handleplanen forventes forelagt til behandling i
Folkeoplysningsudvalget i november 2026, og der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af
politik og handleplan.
Folkeoplysningsudvalgets anbefaling
Folkeoplysningsudvalget har behandlet sagen vedr. ny Fritids- og Folkeoplysningspolitik og
anbefaler politikken med mindre redaktionelle ændringer. Anbefalingerne er indarbejdet i
udkastet til ny politik.

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.
En folkeoplysningspolitik er lovbestemt.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Plan- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.

Beslutning

Anbefalet.
Fraværende:
Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).

Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.