Besluttet 3. september, Byrådet, Faxe
Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 6 - udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen
Byrådet skal godkende kommuneplantillæg til udpegning af tre udviklingsområder i kystnærhedszonen. Tillægget er udarbejdet på baggrund af et landsplandirektiv, og formålet er at styrke turismen langs kysten og skabe bedre muligheder for erhverv og turisme i eksisterende bygninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Ingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet endeligt vedtager kommuneplantillæg nr. 6 udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Plan- og Kulturudvalget, den 18. august 2026, punkt 105:
Anbefalet.
Fraværende: Lisette Lind Larsen (A). Som stedfortræder deltog Per Thomsen (A).
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 26. august 2026, punkt 161:
Anbefalet.
Fraværende:
Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).
Sagsfremstilling
Formålet med kommuneplantillæg nr. 6 er at forbedre turismetiltag langs kommunens kyster
ved at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen ved Vemmetofte Kloster, Vemmetofte
Strand Camping og Feddet Strand Camping. Udpegningen gør det muligt at planlægge for
anlæg inden for kystnærhedszonen uden særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for den kystnære placering. Udviklingsområderne skal understøtte udviklingen af
turismeaktiviteter på campingpladserne og give Vemmetofte Kloster mulighed for at indrette de
eksisterende bevaringsværdige bygninger til andre formål med henblik på at sikre bevaring af
et kulturhistorisk vigtigt anlæg.
Som forudsætning for udpegning af udviklingsområderne indskrænkes en række eksisterende
udpegninger i kommuneplanen, herunder bevaringsværdige landskaber, større
sammenhængende landskaber og Grønt Danmarkskort (naturområder, potentielle
naturområder og økologiske forbindelser), så der ikke er overlap med udviklingsområderne. Da
udviklingsområderne alene omfatter arealer, der allerede er udbyggede, vurderes
indskrænkningen ikke at forringe landskabs- eller naturværdierne i områderne.
Fremtidige retningslinjer
Med kommuneplantillæg nr. 6 udpeges Vemmetofte Kloster, Vemmetofte Camping og Feddet
Strand Camping som udviklingsområder i kystnærhedszonen. Samtidig tilrettes
kommuneplanens retningslinjer, så:
retningslinjerne for kystnærhedszonen suppleres med, at der i udviklingsområderne
Vemmetofte Kloster, Vemmetofte Camping og Feddet Strand Camping – på linje med
øvrige udviklingsområder – er mulighed for at indrette erhverv og lignende i tiloversblevne
bygninger, og
udpegningerne Bevaringsværdigt landskab, Større sammenhængende landskab samt
Grønt Danmarkskort indskrænkes, så de ikke overlapper udviklingsområderne.
Offentlig høring
Planforslagene har været i offentlig høring i 6 uger fra 15. juni til 27. juli 2026. Der blev ikke
afholdt borgermøde i perioden.
Kommunen har modtaget to høringssvar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:
Styrelsen gør opmærksom på, at eremit (bille) er individbeskyttet, at der er observeret
flagermus i områderne, og at praksis i øvrigt er skærpet i forhold til krav om nærmere
vurderinger af disse og andre beskyttede arter.
Styrelsen ønsker også, at det fremgår mere klart, at kommuneplantillægget ikke vil
påvirke udpegede landskaber.
Administrationen har svaret styrelsen, at vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 6 ikke vil
påvirke beskyttede arter. Når/hvis der kommer en konkret plan eller projekt, vil
administrationen foretage en konkret vurdering, af om planen/projektet eventuelt vil kunne
påvirke eremit, flagermus eller for den sags skyld andre Bilag IV-arter eller Natura 2000områder.
Administrationen foreslår derudover, at kommuneplantillægget konsekvensrettes, så det
fremgår klart, at vedtagelsen af kommuneplantillægget ikke vil påvirke udpegede landskaber.
Da Faxe Kommune ikke har modtaget flere høringssvar, er der ikke udarbejdet en hvidbog.
Ændringer som følge af ovenstående bemærkninger kan ses i rettelsesbladet i bilag 2.
Seniorrådets bemærkninger
Seniorrådet ser disse udviklingsområder som en generel tendens i Danmark. Behovet for
turisttilbud er stort. Faxe Kommune bør være meget opmærksomme på denne udvikling, så vi
fortsat skærmer vores natur.
Lovgrundlag
Lov om planlægning.
Muligheden for udpegning er baseret på Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for
udviklingsområder i kystnærhedszonen (BEK nr. 1917 af 06/10/2021).
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Plan- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.