Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 3. september, Byrådet, Faxe

Godkendelse af revideret styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget

Byrådet skal godkende den reviderede styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget. Med revideringen er vedtægten ajourført, så den afspejler udvalgets nuværende arbejdsform samt præciserer regler om blandt andet suppleanter, valgprocedurer, dagsordener og henvisninger til folkeoplysningsloven.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Faxe Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Ingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender den reviderede styrelsesvedtægt for
Folkeoplysningsudvalget.

Tidligere beslutning
Beslutning fra Plan- og Kulturudvalget, den 18. august 2026, punkt 94:
Anbefalet.
Fraværende: Lisette Lind Larsen (A). Som stedfortræder deltog Per Thomsen (A).
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 26. august 2026, punkt 163:
Anbefalet.
Fraværende:
Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).

Baggrund

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 35, stk. 2, at kommunerne skal nedsætte et
folkeoplysningsudvalg. Udvalget skal sikre brugerinddragelse på det folkeoplysende område,
herunder idræts- og fritidsaktiviteter, og byrådet kan delegere opgaver til udvalget.

I Faxe Kommune er blandt andet opgaver vedrørende fordeling af tilskud og anvisning af
lokaler delegeret til Folkeoplysningsudvalget.
Folkeoplysningsudvalgets organisering og arbejde er reguleret i en styrelsesvedtægt, som blev
godkendt i 2012.
Revision af styrelsesvedtægten
Det tidligere Folkeoplysningsudvalg ønskede en revision af styrelsesvedtægten. Formålet har
været at ajourføre vedtægten, så den afspejler udvalgets nuværende arbejdsform, samtidig
med at vedtægten er sprogligt og lovteknisk opdateret.
Revisionen omfatter blandt andet:
præcisering af reglerne for suppleanters deltagelse i møder og deres indtræden som
stedfortrædere,
skærpelse af proceduren for valg, herunder valg af suppleanter og krav om skriftlig
indstilling af kandidater,
forlængelse af fristen for medlemmernes fremsættelse af punkter til dagsordenen,
opdatering og præcisering af henvisninger til folkeoplysningsloven.
Folkeoplysningsudvalgets anbefaling
Den reviderede styrelsesvedtægt blev behandlet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 18.
juni 2026. Udvalget anbefaler, at Byrådet godkender den reviderede styrelsesvedtægt.
Den reviderede styrelsesvedtægt er vedlagt sagen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Plan- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.