Besluttet 3. september, Byrådet, Faxe
Godkendelse af forventet regnskab (FR2) 2026 for Faxe Kommune
Byrådet bliver tre gange i år forelagt et forventet regnskab, der belyser om kommunens gældende budget i året forventes overholdt, eller om der er behov for igangsætning af handlinger for at overholde budgettet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag: At de 2,8 mio. kr. fra uudmøntede midler vedr. minimumsnormering udmøntes til dagtilbuddene i 2026. For ændringsforslaget stemte 5: Socialistisk Folkeparti (3) HaslevFaxe-Listen (1) Enhedslisten (1) Imod stemte 2]: Liberal Alliance (3) Dansk Folkeparti (3) Lokallisten (2) Det Konservative Folkeparti (2) Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (1) Socialdemokratiet (4) Venstre (5) Ændringsforslaget blev ikke godkendt. Ændringsforslaget bortfaldt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender forventet regnskab 2 for 2026, herunder
ændringer til gældende budget jf. de økonomiske konsekvenser og bilag 4.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 26. august 2026, punkt 147:
Michelle Frese (F) stillede følgende ændringsforslag:
At de 2,8 mio. kr. til uudmøntede midler vedr. minimumsnormering udmøntes til dagtilbudene i
For ændringsforslaget stemte (2):
Michelle Frese (F)
Christina Birkemose (T)
Imod ændringsforslaget stemte (9):
Mikkel Dam (I)
Morten Haupt-Hansen (I)
Dorthe Adelsbech (V)
Ole Vive (V)
Michael Christensen (C)
Per Thomsen (A)
Camilla Meyer (A)
Martin Rosbjørn (O)
Line Mørkegaard (L)
Ændringsforslaget bortfaldt.
Administrationens indstilling blev godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes en
handleplan med forslag til udgiftsreduktioner på driften, for at imødegå det store
driftsunderskud i 2026.
Michelle Frese (F) undlod at tage stilling.
Fraværende:
Mark Hjorth (O). I stedet deltog Martin Rosbjørn (O).
Sagsfremstilling
Byrådet bliver tre gange om året forelagt et forventet regnskab, der belyser om kommunens
gældende budget forventes overholdt, eller om der er behov for at igangsætte tiltag, som skal
godkendes politisk. Administrationen fremlægger en samlet vurdering af det forventede
regnskab pr. 31. maj 2026 for hele kommunen.
Kommunens samlede økonomi
Faxe Kommune er i 2026 fortsat under et tydeligt økonomisk pres. Den anden økonomiske
opfølgning for året viser et forventet merforbrug på 36,3 mio. kr. på kommunens drift, hvilket er
en forværring på 7,1 mio. kr. siden seneste opfølgning, FR1. Presset kommer især fra stigende
udgifter på familieområdet og skolernes specialundervisning.
Hos Familieudvalget driver udgifter til anbringelser fortsat en væsentlig del af merforbruget, og
udviklingen følger fortsat den samme tendens som i 2025. Samtidig presser
specialundervisningsområdet og arbejdet med “En skole for flere” økonomien på Børn- og
Læringsudvalget. Kommunen ser også merudgifter på familieområdet under Økonomiudvalget,
hvor fremdrift i udviklingsplanen, interim ledelse, højt sygefravær og vikarudgifter påvirker
økonomien. Hertil kommer merudgifter til arbejdsskadesager samt udgifter på det tekniske
område, blandt andet som følge af en hård vinter med øgede udgifter til saltning og
snerydning.
Der er områder, som trækker i den modsatte retning og dæmper det samlede pres. Det gælder
blandt andet beskæftigelsesydelserne, hvor der samlet forventes et mindreforbrug, samt socialog sundhedsområderne, hvor blandt andet mellemkommunale indtægter og revurdering af
overgangssager fra børne- til voksenspecial bidrager med et mindre forbrug end forventet ved
FR1. Disse mindreforbrug kan dog ikke opveje de samlede merudgifter.
Overstående resulterer i at kommunens gældende serviceramme er udfordret med 39,8 mio.
kr., og der forventes et samlet kassetræk på ca. 14,9 mio. kr. På anlægsområdet ser
situationen mere stabil ud, da kommunen med de nuværende skøn forventer at overholde
anlægsrammen, særligt når den sidste del af periodisering til kommende år, forventes
godkendt i Byrådet i oktober.
Når overskridelse af driftsbudget og serviceramme forventes i det omfang, har administrationen
igangsat en generel økonomisk opstramning resten af året. Formålet er at begrænse
merforbruget og styrke kassebeholdningen, uden at gå på kompromis med nødvendige og
lovbundne driftsopgaver. Opstramningen betyder, at kommunen på tværs af områderne
udviser tilbageholdenhed med nye udgifter, udskyder projekter og aktiviteter hvor det er muligt,
og vurderer genbesættelse af vakante positioner.
Samlet set viser opfølgningen, at kommunen har en stram økonomisk situation, som kræver
tæt styring, tydelige prioriteringer og løbende intern opfølgning i den resterende del af 2026.
Samlet økonomisk status - Drift
Kommunens gældende budget til drift udgør 3.023,9 mio. kr. Administrationen forventer et
samlet regnskab på 3.060,2 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 36,3 mio. kr. eller 1,2% af
gældende budget.
Gældende
i 1.000 kr. Budget
Faxe Kommune i alt drift
Forventet
Forventet
Afvigelse ml. FR2
regnskab
regnskab
og gældende
ΔFR
(FR1)
(FR2)
budget
(seneste)
Økonomiudvalget
Børn- og Læringsudvalget
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget
Familieudvalget
Senior- og Sundhedsudvalget
Socialudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Plan- og Kulturudvalget
'+'= merforbrug og '-' = mindreforbrug
Væsentligste afvigelser
De væsentligste økonomiske afvigelser på tværs af fagudvalgene er:
Økonomiudvalget forventer et samlet merforbrug på 8,2 mio. kr. Den forventede afvigelse
skyldes i høj grad udgifter til ledelse og administration, hvor familieområdet under Center
for Børn, Unge & Familier har merforbrug på 6,9 mio. kr. som følge af den igangværende
udviklingsplan. Udfordringen skyldes især ekstraordinære personaleudgifter ifm.
organisatorisk omstilling på ledelsesniveau, som har betydet interim ledelse for at sikre
nødvendig fremdrift i sager. Dertil stiger udgifterne fortsat på forsikringsområdet, nu med
merforbrug på 6,3 mio. kr. som følge af flere og dyrere arbejdsskadesager afgjort af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Børn- og Læringsudvalget forventer et merforbrug på 18,8 mio. kr. Merforbruget skyldes
primært et fortsat højt udgiftspres på skolernes specialundervisning som alene udgør
16,5 mio. kr. af det samlede merforbrug. Det påvirker både skolernes samlede økonomi
og medfører øgede udgifter til befordring. Derudover overstiger udgifterne til dagtilbud i
andre kommuner det afsatte budget, da flere børn benytter disse tilbud end forudsat.
Merforbruget hertil udgør 3,5 mio. kr. i år.
Dertil er der mindreforbrug på budgettet til minimumsnormeringer på 2,7 mio. kr. som
udvalget ikke har valgt at disponere.
Familieudvalget forventer merforbrug på 20,4 mio. kr. Merforbruget er en fortsættelse af
det stigende forbrug til anbringelser fra 2. halvår 2025, dog nu med helårseffekt. Den
forventede stigning i statsrefusion i særligt dyre enkeltsager er indregnet. Merudgifterne til
anbringelser skyldes fortsat, at gennemsnitsprisen på anbringelser er højere end forudsat
i budgetaftalen.
Teknik- og Miljøudvalget forventer merforbrug på 10,5 mio. kr. En ekstraordinært hård
vinter med store snemængder har øget forbruget til vintertjenesten som nu har
merforbrug på 7,0 mio. kr. Dertil blev udvalgets budget, sidste år reduceret som følge af
arealoptimeringsprojektet fra budgetaftalen 2025. Økonomiudvalget har imidlertid udskudt
projektet, og der er endnu ikke fundet finansiering eller peget på tiltag, der kan modvirke
merforbruget. Økonomiudvalget behandlede i juni et forslag til ny arealkabale, som frem
mod budgetforhandlingerne skal justeres og behandles endnu engang på
Økonomiudvalgets møde i august.
For bemærkninger til de øvrige fagudvalg, samt yderligere forklaringer til årets resultat,
henvises til udvalgenes egne behandlinger af FR2 på møderne i august.
Samlet økonomiske status – Anlæg
Kommunens gældende budget til anlæg udgør 83,8 mio. kr. Administrationen forventer et
samlet regnskab på 66,4 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 17,3 mio. kr. eller 20,7 %.
Gældende
i 1.000 kr. Budget
Forventet
Forventet
Afvigelse ml. FR2
regnskab
regnskab
og gældende
ΔFR
(FR1)
(FR2)
budget
(seneste)
Faxe Kommune i alt anlæg
Økonomiudvalget
Børn- og Læringsudvalget
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget
Familieudvalget
Senior- og Sundhedsudvalget
Socialudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Plan- og Kulturudvalget
'+'= merforbrug og '-' = mindreforbrug
Som følge af seneste økonomiske opfølgning, FR1, vurderede administrationen at der var
behov for en mere realistisk anlægsplan i år og kommende år. Byrådet godkendte dermed på
mødet i juni en periodisering af de anlæg som vedrører Teknik- og Miljøudvalget, og derfor er
budgettet reduceret i år. I den samlede plan for justering af anlæg er der også indeholdt anlæg
hos andre fagudvalg, og denne plan vil komme til Byrådets godkendelse på mødet i oktober.
Til sagen er vedhæftet bilag 2 med kommunens samlede anlægsopfølgning.
Resultatoversigt og vurdering af økonomisk politik
En samlet resultatoversigt viser helt overordnet, om kommunen har balance i økonomien. Først
opgøres kommunens indtægter, fx skatter, tilskud og udligning. De skal kunne finansiere
driftsudgifterne – både udgifter indenfor servicerammen (fx skoler, daginstitutioner og
ældrepleje) og udgifter udenfor servicerammen (fx størstedelen af beskæftigelsesområdet)
samt renter. Forskellen mellem indtægter og driftsudgifter er kommunens driftsoverskud, også
kaldet ordinær drift.
Driftsoverskuddet skal herefter kunne finansiere kommunens anlægsplan, fx byggeri,
vedligeholdelse og andre investeringer, samt de finansielle poster (fx afdrag på lån). Hvis
driftsoverskuddet er større end de samlede anlægs- og finansielle udgifter, sker der en
opbygning af kassen. Hvis driftsoverskuddet ikke er stort nok, vil det i stedet medføre et
kassetræk.
Resultatoversigten for FR2 er vedhæftet som bilag 3 til sagen.
Byrådet vedtog den 26. juni 2025 en styrket økonomisk politik for 2026-2029, som sætter
retningen for en sund og robust økonomi i Faxe Kommune. Politikken fastlægger klare
målsætninger for blandt andet driftsoverskud, likviditet og anlægsniveau. Dertil skal den sikre,
at kommunen efterlever de udmeldte service- og anlægsrammer for året.
Den styrkede økonomiske politik sætter som mål, at Faxe Kommune i 2026 skal have et
overskud på den ordinære drift på 70,0 mio. kr. Her i FR2 viser resultatet et forventet overskud
på 62,4 mio. kr. Det er mindre end målsætningen, og det kræver ekstra opmærksomhed på
driftsøkonomien resten af året.
Samtidig har staten og KL fastsat en ny serviceramme for Faxe Kommune på 2.178,3 mio. kr.
Servicerammen er justeret som følge af midtvejsreguleringen af 2026, hvor en positiv PL,
kompensation for ukraineudgifter og andre lovændringer har løftet rammen med 32,1 mio. kr.
siden FR1.
Til trods for et markant løft i rammen, ligger det forventede regnskab endnu højere - på ca.
2.218,1 mio. kr., svarende til 39,8 mio. kr. over den nye udmeldte serviceramme. Det betyder,
at der er behov for at gennemgå og tilpasse udgifterne i den daglige drift resten af året, hvis
kommunen skal kunne overholde den økonomiske grænse, som staten og KL har fastsat, og
som Byrådet har godkendt i den økonomiske politik.
Kommunens udmeldte anlægsramme udgør 92,5 mio. kr. Anlægsrammen sætter en øvre
grænse for investeringer i fx bygninger, veje og andre fysiske projekter. Særligt for
anlægsrammen gælder der, at det alene er udgifterne som indgår og ikke kommunens
indtægter ved fx salg af grunde. Resultatoversigten giver ikke en opdeling af udgifter og
indtægter på anlæg, men bilag 2 til sagen, viser at udgifterne i FR2 udgør 82,2 mio. kr. og er
på nuværende tidspunkt under anlægsrammen.
Sidst, men ikke desto mindre vigtigt, er hvordan årets økonomi hænger sammen når indtægter
og udgifter er målt op imod hinanden. Nederst i resultatoversigten vises den samlede
påvirkning af kommunens kasse. FR2 viser et kassetræk på 14,9 mio. kr. som er en markant
forbedring siden FR1 hvor forventningen var 67,7 mio. kr. Det skyldes i hovedtræk at flere
anlæg er besluttet flyttet ud i overslagsårene og ikke får økonomisk virkning i år, hvorimod
merforbruget på driften er vokset. Samtidig ændrer midtvejsreguleringen kommunens
finansiering positivt med 14,6 mio. kr.
Forbedringen skyldes først og fremmest, at kommunen bliver kompenseret med 12,5 mio. kr.,
fordi pris- og lønfremskrivningen fra 2025 til 2026 har været for lav. Derudover modtager
kommunen 6,4 mio. kr. i kompensation for udgifter relateret til Ukraine-krisen. Omvendt
reduceres finansieringen med 4,3 mio. kr. som følge af en negativ regulering vedrørende
kommunens beskæftigelsesydelser.
Håndtering og økonomisk styring
Administrationen arbejder allerede aktivt med håndtering og økonomisk styring på tværs af
fagudvalgene, fordi et større kassetræk ikke på sigt kan bæres af den nuværende likviditet.
Selvom kassetrækket er forbedret siden FR1, er det ikke udgifterne til driften som er
opbremset. En forværring på 7,1 mio. kr. siden seneste opfølgning vil alt andet lige også
presse likviditeten i de kommende år, særligt fordi udfordringen er bundet i skolernes
specialundervisning og familieområdet. Her er flere handlinger igangsat, men udviklingen
vender først om nogle år. Derfor har Direktionen igangsat tiltag for at reducere udgiftsniveauet i
år. Heri blandt andet, at nye udgifter til eksterne konsulenter, kurser og konferencer, samt alle
ikke nødvendige projekter og aktiviteter aflyses eller udskydes, dog uden at det medfører
væsentlige konsekvenser for borgere, lovmedholdelighed eller den daglige drift.
Anlægsområdet er undtaget tiltaget.
Samtidig med gennemgangen af kommunens økonomi har administrationen også fulgt op på
de prioriteringer og hensigtserklæringer, der er indarbejdet i budgetaftalen. Administrationen
har gjort ny status på, hvordan de enkelte initiativer vil blive implementeret, og hvor langt
arbejdet er nået, med henblik på at give udvalget et samlet overblik over fremdriften. Status
fremgår af bilag 1.
Som led i håndtering og økonomisk styring, kigges der løbende ind i om gældende budget er
placeret korrekt eller om der er behov for ændringer fx på tværs af fagudvalg. Budgetændringer
fremgår af bilag 4 og foretages i budgettet, hvis sagen godkendes.
Lovgrundlag
Faxe Kommunes principper for økonomistyring, afsnit 6.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
I sagen indstilles en nødvendig kassefinansieret budgetændring på 1.519.110 kr. som følge af
godkendt lærertidsaftale hos Børn- og Læringsudvalget.
I sagen indstilles også de nødvendige budgetændringer mellem fagudvalg, dels som følge af
ny konteringspraksis samt organisatoriske tilpasninger og andre opgaveflyt. Disse ændringer
fremgår af bilag 4. Budgetændringerne betyder ikke et yderligere kassetræk, da de er
udgiftsneutrale for kommunen.
Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.
Beslutning
Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag:
At de 2,8 mio. kr. fra uudmøntede midler vedr. minimumsnormering udmøntes til
dagtilbuddene i 2026.
For ændringsforslaget stemte 5:
Socialistisk Folkeparti (3)
HaslevFaxe-Listen (1)
Enhedslisten (1)
Imod stemte 2]:
Liberal Alliance (3)
Dansk Folkeparti (3)
Lokallisten (2)
Det Konservative Folkeparti (2)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (1)
Socialdemokratiet (4)
Venstre (5)
Ændringsforslaget blev ikke godkendt. Ændringsforslaget bortfaldt.
For Økonomiudvalgets anbefaling stemte 2]:
Liberal Alliance (3)
Dansk Folkeparti (3)
Lokallisten (2)
Det Konservative Folkeparti (2)
HaslevFaxe-Listen (1)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (1)
Enhedslisten (1)
Socialdemokratiet (4)
Venstre (5)
Imod stemte 0:
Socialistisk Folkeparti (3) undlod at stemme.
Økonomiudvalgets anbefaling blev godkendt.
Fraværende:
Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.