Besluttet 16. september, Folkeoplysningsudvalget, Faxe
Godkendelse af ansøgninger til Materiale- og Udviklingspuljen 2. runde 2026
Materiale- og Udviklingspuljen kan støtte større materiale anskaffelser og udviklingsprojekter. Folkeoplysningsudvalget skal beslutte hvilke ansøgninger der kan imødekommes i 2. ansøgningsrunde i 2026. Der er i 1. ansøgningsrunde 2026 givet tilskudstilsagn for kr. 173.364,24.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget gav afslag til Haslev Køre- og Rideforening, samt den ansøgning fra Roklubben Viking som vedrørte udskiftning af port og ny bådebro. De øvrige ansøgninger blev imødekommet. Fraværende Maria Harfeld Friislund. Stedfortræder Kenneth Hansen. Maria Harfeld Friislund.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget godkender, hvilke ansøgninger der
kan modtage tilskud fra Materiale- og Udviklingspuljen 2. runde 2026.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget skal beslutte fordelingen af de resterende midler fra Materiale- og
Udviklingspuljen 2026.
Ved behandling af ansøgningerne fra 1. ansøgningsrunde blev det af Folkeoplysningsudvalget
besluttet, at der i 2026 gives 50% i tilskud til sikkerhedsudstyr og 30 % i tilskud til de øvrige
ansøgninger.
I følge retningslinjerne for Materiale- og Udviklingspuljen kan der søges tilskud til:
Større materiale anskaffelser (indkøb over 5.000 kr.).
Nye initiativer til gavn for hele foreningen.
Udviklingsprojekter, der fremmer tilgangen af aktive frivillige i foreningerne.
Projekter, der fremmer rekruttering af frivillige ledere med en særlig indsats over for unge.
Retningslinjerne for puljen er vedlagt sagen som bilag.
Ansøgninger - 2. runde 2026
Der er i alt kr. 81.982,76 kr. til fordeling og ansøgninger for kr. 105.782,88 (beregnet maximalt
tilskud). Der er 10 ansøgninger i denne ansøgningsrunde.
Bemærkninger til ansøgninger
Dalby Træhåndværk søger som den eneste om sikkerhedsudstyr. Der ansøges om støtte til
forbedring af arbejdsmiljø og støjdæmpning i værkstedet.
Haslev Svømmeklubs ansøgning er oversendt til anlægspuljen da det drejer sig om indkøb til
en kommunal facilitet.
Haslev Køre- og Rideforenings ansøgning anbefales til afslag, da ansøgningen ikke opfylder
puljens krav, om større materielle indkøb.
Roklubben Vikings ansøgning - den del der vedrører anlæg og forbedringer til bygninger
anbefales til afslag, da der jævnfør puljens kriterier ikke gives støtte til byggeri og anlæg.
Hvis anbefalingerne i oversigtsskemaet følges kan de resterende ansøgninger (kr. 67.344)
imødekommes inden for den afsatte økonomiske ramme.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven samt retningsliner for Materiale- og Udviklingspuljen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Sagen afgøres af Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget gav afslag til Haslev Køre- og Rideforening, samt den
ansøgning fra Roklubben Viking som vedrørte udskiftning af port og ny bådebro. De
øvrige ansøgninger blev imødekommet.
Fraværende Maria Harfeld Friislund. Stedfortræder Kenneth Hansen.
Fraværende:
Maria Harfeld Friislund
Kilde: Faxe Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.