Besluttet 21. september, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe
Godkendelse af fortsat deltagelse i Greater Copenhagen og kommunal medfinansiering
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland anbefaler, at kommunerne fortsat bakker op om Greater Copenhagen Committee og medfinansierer samarbejdet fra 2027. Udvalget skal tage stilling til, om Faxe Kommune fortsat skal deltage, og om kommunen skal medfinansiere samarbejdet med 22.000 kr. årligt.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt med følgende bemærkning: udvalget ønsker at orienteres om den samlede behandling i de 45 kommuner i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Sagen behandles parallelt i de 45 kommuner i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. Ordningen evalueres og genbesøges efter et år. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget godkender,
at
1. Faxe Kommune fortsat deltager i Greater Copenhagen Committee.
2. Faxe Kommune fra 2027 medfinansierer Greater Copenhagen Committee med
22.000 kr. årligt og udgiften finansieres inden for Erhvervs-, Turisme- og
Beskæftigelsesudvalgets budget.
Sagsfremstilling
Faxe Kommune skal tage stilling til fortsat deltagelse i Greater Copenhagen Committee og til
ny kommunal medfinansiering fra 2027. Medfinansieringen er en ny udgift for kommunen og er
adskilt fra det kontingent, Faxe Kommune allerede betaler til Greater Copenhagen EU Office.
Kontingentet til Greater Copenhagen EU Office var i 2026 på på 2,43 kr. pr. indbygger,
svarende til ca. 92.000 kr. for Faxe Kommune. Medlemskredsen i Greater Copenhagen EU
Office er kommunerne i KKR Sjælland og KKR Hovedstaden, Region Sjælland, Region
Hovedstaden og universiteterne.
Baggrunden er, at sundhedsreformen ændrer regionernes opgaver og dermed deres mulighed
for at finansiere regionale udviklingsopgaver som hidtil. KKR Hovedstaden og KKR Sjælland
anbefaler derfor en ny dansk finansieringsmodel, hvor kommunerne bidrager økonomisk til
Greater Copenhagen Committee.
Greater Copenhagen Committee arbejder for at fremme Greater Copenhagenmetropolgeografien i Sydsverige og Østdanmark som et attraktivt vækstområde. Samarbejdet
omfatter regioner og kommuner i Østdanmark og Sydsverige, herunder Skåne og Halland. I alt
deltager fire regioner og 85 kommuner.
Samarbejdet har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling og jobskabelse for ca. 4,5
mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark. Samarbejdet arbejder blandt andet med
arbejdsmarked, mobilitet, infrastruktur og Femern-forbindelsen.
Regionerne har hidtil finansieret Greater Copenhagen Committee, mens kommunerne har
deltaget med politisk opbakning og arbejdskraft i varierende omfang. Det er derfor nyt, at
kommunerne bliver bedt om at medfinansiere Greater Copenhagen Committee.
Ny finansieringsmodel fra 2027
Greater Copenhagen Committee har i dag et årligt budget på 11 mio. kr. Samarbejdet
finansieres aktuelt med 10 mio. kr. fra regionerne i Sydsverige og Østdanmark og 1 mio. kr. fra
Nordisk Ministerråd.
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland anbefaler en ny dansk finansieringsmodel fra 2027.
Modellen reducerer den samlede danske medfinansiering fra 5 mio. kr. til 4,6 mio. kr.
Finansieringen fordeles sådan:
Region Østdanmark: 2,50 mio. kr.
Københavns Kommune: 0,85 mio. kr.
Øvrige 45 kommuner: 1,25 mio. kr.
For de 45 kommuner fordeles udgiften efter befolkningstal. Det svarer til ca. 0,59 kr. pr.
indbygger. For Faxe Kommune svarer det til 22.000 kr. årligt fra 2027.
De svenske regioners finansiering forventes at matche de danske bidrag. Det betyder, at
Greater Copenhagen Committee samlet set får 0,8 mio. kr. mindre til rådighed og derfor skal
tilpasse aktiviteter og organisation.
Kommunale prioriteringer skal koble samarbejdet tættere til lokale behov
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland lægger vægt på, at Greater Copenhagen Committee
kobles stærkere til lokale udfordringer og politiske mål. Det gælder især kommunale behov
inden for arbejdskraft, mobilitet, infrastruktur og med et særligt fokus på de afledte gevinster
ved den kommende Femern-forbindelse.
De kommunale prioriteringer fremgår af bilaget ”Notat om kommunale prioriteringer i Greater
Copenhagen samarbejdet”. KKR-formandskaberne bringer prioriteringerne ind i Greater
Copenhagens bestyrelse, så de kan indgå i kommende missioner, handlingsplaner og
indsatser.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte, at Faxe Kommune fortsat deltager i Greater Copenhagen Committee og
medfinansierer samarbejdet fra 2027. Det vil fastholde kommunens deltagelse i et regionalt og
tværnationalt samarbejde om vækst, arbejdskraft, mobilitet, infrastruktur og Femernforbindelsen.
Udvalget kan også beslutte, at Faxe Kommune ikke medfinansierer samarbejdet. Det kan
betyde, at kommunen ikke deltager på samme vilkår i det fremadrettede samarbejde, og at
kommunens mulighed for at påvirke de fælles kommunale prioriteringer bliver mindre.
Videre proces
Sagen behandles parallelt i de 45 kommuner i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. Ordningen
evalueres og genbesøges efter et år.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Merudgiften på 22.000 kr. årligt finansieres
inden for Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalgets budget.
Sagen afgøres af
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutning
Godkendt med følgende bemærkning: udvalget ønsker at orienteres om den samlede
behandling i de 45 kommuner i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland.
Fraværende: Camilla Meyer (A). Som stedfortræder deltog Per Thomsen (A).
Kilde: Faxe Kommune, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.