Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 21. september, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe

Orientering om udvalgte nøgletal

Med denne sag orienteres udvalget om deres udvalgte nøgletal på beskæftigelsesområdet, denne gang med særligt fokus på udviklingen i den generelle ledighed, sygedagpengeområdet samt fleksjob og ledighedsydelse.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget tager
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

En komplet oversigt over udvalgets nøgletal er vedlagt sagen som bilag. Nedenfor gennemgås
udvalgte nøgletal, som administrationen mener udvalget skal være opmærksom på:
Den generelle ledighed
Ledigheden i Faxe Kommune ligger fortsat på et relativt lavt niveau og udgør 2,8 pct. i juli
2026. Det er lavere end landsgennemsnittet på 3,0 pct., men lidt højere end Region Sjælland
på 2,5 pct. Efter en sæsonmæssig stigning i starten af året er ledigheden faldet fra 3,4 pct. i
februar til 2,8 pct. i juli. Udviklingen de seneste måneder er dermed positiv.
Sygedagpenge
Faxe Kommune har fortsat en højere andel på sygedagpenge end både regionen og landet. I
juli 2026 ligger Faxe på 3,3 pct., mens Region Sjælland ligger på 3,0 pct. og hele landet på 2,5
pct. Udviklingen går dog tydeligt i den rigtige retning: Faxe er faldet fra 3,9 pct. i februar til 3,3
pct. i juli. Sygedagpengeområdet er således fortsat et opmærksomhedspunkt, men med en
positiv udvikling.
Fleksjob og ledighedsydelse
Faxe Kommune har en positiv udvikling i andelen af fleksjobvisiterede borgere, der modtager
ledighedsydelse. Andelen er faldet fra 11,9 pct. i februar 2024 til 9,0 pct. i juli 2026. Til
sammenligning ligger både Region Sjælland og hele landet på omkring 13,9 pct. Faxe ligger
dermed markant lavere end sammenligningsgrundlaget. Udviklingen indikerer, at en højere
andel af de fleksjobvisiterede er i fleksjob frem for at modtage ledighedsydelse.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende: Camilla Meyer (A). Som stedfortræder deltog Per Thomsen (A).

Kilde: Faxe Kommune, Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.